De fandt hvile i Guds faderhjerte

– Det hele startede tilbage i 1980’erne med Dorethy og Jack Winter fra USA. Jack oplevede på en særlig måde, at Gud havde omsorg for ham og elskede ham, fortæller Hans.

– Senere skete der så det, at ægteparret James og Denise Jordan fra New Zealand mødte Jack Winter og tog over på hans bibelskole i Californien. Også de fik den samme åbenbaring af Gud, som deres Far. Specielt James havde et stærkt møde med Gud, hvor han oplevede ham som en god og kærlig Far.

– Han havde en meget dårlig relation til sin jordiske far. Så på et tidspunkt spurgte Gud ham direkte: ”Hvis søn er du?”. James følte sig ikke som en rigtig søn af sin far. Men Gud viste ham, at han selv var hans far, men at James også skulle få relationen til sin jordiske far i orden.
Det blev starten på en tjeneste, som nu har spredt sig til hele verden.

– Efterhånden begyndte James og Denise at rejse jorden rundt og dele ud af deres erfaring af Gud som vores Far. De pakkede faktisk ikke deres kuffert ud i fire år, fortæller Bodil.

A og B skoler

Ud af deres erfaringer fra rejserne voksede der et koncept frem:

– Når James og Denise havde konferencer af tre dages varighed, var de ikke rigtig færdige med at dele, forklarer Bodil.

– De kunne mærke, at folk længtes efter at få en endnu dybere relation til Gud som deres Far. Derfor begyndte de at lave skoler af en uges varighed – de såkaldte A og B skoler. A-skolerne handler om at få en åbenbaring af, at Gud er vores Far. B-skolerne handler om at leve som en søn og en datter.
Uge-skolerne betyder, at man er sammen i længere tid og derfor har mere tid til at fordybe sig i den undervisning, der er – og til også selv at få et møde med Guds kærlighed.
Man kan gå på både A og B skole flere gange, men det er en rigtig god idé at gå på A skole, før man går på B.”

Når mennesker erfarer, at de er elsket af Gud,
og at Han er selve deres liv, oplever de,
at det er noget, der holder – også når de er hjemme igen.
Gud er der jo i hverdagen.

Gud skaber strukturen

– En skole er bygget op over nogle emner, bl.a. tilgivelse fra hjertet, at leve som en søn eller datter, Guds Moderhjerte og at leve i frihed. Egentlig lægges der ikke op til, at der er en masse forbøn. Nogle gange er der forbøn, men det kan lige så vel være en tid i stilhed, hvor du reflekterer og måske skriver nogle ting ned. Der lægges vægt på at være i en proces og at lade Gud gøre det, han gør.

Til det siger Bodil også, at det egentlig ikke så meget er en ”Ministry” – en tjeneste, men en ”Movement” – en bevægelse:

– Det påvirker også den måde, vi er her på. Vi ved, at Gud bevæger sig, lige meget hvor få eller mange vi er.

Father Heart Ministries kommer til Danmark

I 1998 finder Father Heart Ministries også vej til Danmark. Steen og Else Thomsen – som dengang var ledere i Frikirken på Havnen – inviterede Jack Winter til Danmark. Men da han ikke kunne komme, blev det i stedet James og Denise, der kom.

– Bodil og jeg havde lige været i New Zealand. Da vi hørte, at der kom nogen fra New Zealand til Frikirken på Havnen, besluttede vi at tage ind og høre dem, fortæller Hans.

– Vi blev meget berørte og oplevede, at der var en stærk åbenbaring af Gud som vores Far. Så det ville vi gerne høre mere om. Derfor inviterede vi James og Denise op til vores kirke her i Græsted. De kom nogle gange og var med på vores menighedslejre.

Ringene spreder sig

– James og Denise besøgte flere steder i Danmark, supplerer Bodil.

– De var også Randers, i Aalborg og Roskilde. Der var flere kristne fællesskaber, der opdagede, at de havde brug for at kende Gud som Far, én der er nærværende, og som elsker os lige nu. For os blev det også en fornyelse at erfare, at Gud er min Far.
Bodil og Hans har nu i en årrække været med til at arrangere både A og B skoler i Danmark.

– Vi har også en vision om at få skolerne til Grønland, fortæller Hans.

– Vi har været i Grønland tre gange og kender rigtig mange grønlændere. Gud har lagt det på vores hjerte at holde af Grønland på en særlig måde. Så det er en bøn for os, at Gud må åbne for noget i Grønland. Stadig er det dog blot en skat, de bærer i deres hjerter, men de ved, at Gud formår alt.

Forvandlede liv

– Vi har set, at disse skoler forvandler mennesker. Derfor er vi blevet rigtig glade for at arrangere dem, siger Hans.

– Vi ser mange gange, at mennesker kommer helt nede i kulkælderen og slet ikke ved, hvorfor de har meldt sig. Men den sidste dag er de begejstrede.
Tiden efter stævner med stærke oplevelser af Gud kan imidlertid være svær. For, når man igen er hjemme i hverdagen med de samme problemer og kampe, kan det være svært at holde fast.

Jeg spørger derfor, om der er en opfølgning på skolerne udover, at man kan komme igen måske et halvt eller et helt år efter. Mødes de fx i grupper for at styrke hinanden mellem skolerne?

Dertil svarer Bodil: – Selvfølgelig kan der opstå venskab og relationer på skolerne, og vi arrangerer også sommetider korte konferenser mellem skolerne. Men vi oplever, at mennesker, der har fået en åbenbaring af Gud som deres Far, også får et sted at gå hen.

En dryppende vandhane

Den forvandling, der sker, sammenligner hun med en dryppende vandhane:

– Man kan godt synes, den er irriterende. Men i den her sammenhæng er det en vandhane, der bliver ved med at dryppe og give liv. Den giver nøjagtig det, vi har brug for. Når mennesker erfarer, at de er elsket af Gud, og at Han er selve deres liv, oplever de, at det er noget, der holder – også når de er hjemme igen. Gud er der jo i hverdagen.

Lagt i blød i Guds moderlighed

Bodil fortæller videre: – Da jeg forstod, at Gud har et moderhjerte på samme måde, som han er min Far – og jeg kunne modtage denne kærlighed – begyndte en forandring af mit perspektiv og min relation til Gud. Guds moderhjerte var så fuld af trøst og omsorg for mig, at jeg oplevede det som ”at blive lagt i blød” i hans kærlighed.
Hans trøst og omsorg er der for os hele tiden, og vi kan tage imod den hver dag. At opleve at være elsket, skabte en enorm tryghed i mig.
Gud trøster os i alle hverdagens situationer. Det kan være en samtale eller et menneske, jeg møder, som giver trøst, men jeg mærker, at det er Gud, der trøster mig. Gud er kommet nær.
Jeg husker, at jeg igen og igen sang om Guds kærlighed, fordi den var så virkelig. Den åbenbaring er levende i dag.

Guds sønner og døtre

For Hans er åbenbaring af at være Guds søn meget betydningsfuld:

– Første gang jeg var med på en A skole, gik det op for mig, at jeg er Guds søn, og jeg tænkte: Ja, ja, vi er jo alle Guds børn.
Men det gik op for mig, at det er så personligt, at jeg kan kalde mig ”Hans, Guds søn”. Det gav et gib i mig, for Guds Søn er jo Jesus. Men som kristne er vi alle sammen søskende og Guds børn. Hver især, individuelt er vi et Guds barn. Det blev meget stærkt og personligt for mig.

Bodil slutter med at sige: – Det vigtigste for os er, at mennesker oplever, at de er elsket af Gud og lever i den relation til ham. Vi kan let tro, vi skal gøre noget for at få kærlighed og anerkendelse. Men Guds kærlighed er meget større end det.