Leder af Ev. Alliance i Rusland udtrykker sorg over invasionen

Generalsekretæren for Ruslands Evangeliske Alliance har udtalt, at han begræder invasionen og har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at forhindre krigen.

“Jeg sørger over det, mit land har gjort gennem den nylige militære invasion at et andet suverænt land, Ukraine,” fastslog REA’s generalsekretær Vitaly Vlasenko i en udtalelse til alle sine ”kære brødre og søstre i hele verden”.

“For mig og mange andre kristne kom den militære invasion som et chok. Det værst tænkelige scenarie udspiller sig nu i Ukraine. To folk, som er nært relaterede, og hvor mange er meget dedikerede til den kristne (fortrinsvis den ortodokse) tro, er nu i en barsk krig, hvor den ene part vil demilitarisere Ukraine, og den anden prøver af redde deres land fra besættelsen,” sagde Vitaly Vlasenko.

Han havde dagen før invasionen sendt et åbent brev til Putin med opfordring til at finde en fredelig løsning på konflikten.