En søndag eftermiddag på vej til Jaffa Street
Mens internationale eksperter og politikere frygtede for søndag d. 29. maj, var det dagen, som israelere i ugevis havde set frem til og forbredt. På denne såkaldte flagsøndag ville de fejre 55 års dagen for at Jerusalem blev genforenet som landets hovedstad.
Min kone og jeg var i disse dage for første gang i Israel. Sammen med andre færinger havde jeg officielt åbnet den førøske repræsentation i Tel Aviv og haft æren af at lægge en mindeskrans ved Yad Vashem (Holocaust museet). Nu boede vi på et hotel i Jerusalem, onsdag og torsdag skulle vi deltage i Jerusalem Prayer Breakfast, hvor jeg havde fået æren af at holde en tale i parlamentet Knesset.
Allerede om fredagen blev vi af bl.a. ambassaden advaret om ikke at bevæge os ud på gaderne i weekenden. Planen var ellers, om søndagen, at gå til møde i King of Kings Church, som er beliggende på Jaffastreet nr. 97.
Gåturen til kirken ville tage 15 minutter, vi fik vejledning fra hotellet – og så gav vi os på vej. De første 100 meter henad Keren Hayesod Street gik nogenlunde, men så mødte vi en menneskehob så kompakt og tæt, at vi ingen chance havde for at bevæge os uden med sneglefart. Det, som vi troede var en kort strækning, viste sig at være en sammenhængende mængde af mennesker på flere kilometer.
Gennemsnitsalderen var næppe over tyve år, de fleste var unge piger helt ned til skolealderen. Alle havde de deres eget flag, de dansede, sang, proklamerede, smilede og udstrålede en glæde, entusiasme og positivitet, som smittede.
På et tidspunkt foreslog jeg, at vi skulle krydse gaden. De første få meter gik nogenlunde, men så pludselig kogte det over. Et af orkestrene serverede en sang, som fik tusindvis af unge til at danse. Det føltes, som om gaden levede, for os var der kun et valg – at danse med.
Det tog os halvanden time at komme frem til kirken, men turen var hvert minut værd!
Dagen blev på ingen måde voldelig eller farlig – tværtimod. Og indtrykket, som vi sad med, var, at vi havde været vidne til noget overnaturligt. Vi havde oplevet, at et folk, hvis historie burde betinge depression og modløshed, svævede ovenpå, med en energi, som kun visheden om Guds overnaturlige beskyttelse kan give.
Vi hører tit, at Israel er ledende for verdens-nationerne på mange områder, indenfor teknologi, innovation, sundhedsvæsen, medicin m.m. Undersøger vi denne påstand, viser den sig at være mere sand, end vi tror, opfindelse efter opfindelse følger i deres fodspor.
Vi kristne er elskede og udvalgte af den samme Gud, som valgte Israel til sit folk. Og Han har mægtige løfter til og store planer for dig og mig. Altafgørende er, om vi er bevidste om dette. Og at vi fæster vores øjne på Ham, som længes efter at føre os gennem livet – fra sejr og til sejr.
