Tyskland: Kristne studerende tør ikke tale om deres tro

Kristne studerende i Tyskland fravælger ofte at tale om deres tro af frygt for ”tusind små stik”.

Kristne universitetsstuderende oplever fjendtlighed på grund af deres tro. Derfor vælger mange at øve selvcensur, før de udtaler sig om trosrelaterede emner.

Det viser undersøgelser foretaget af International Institute for Religious Freedom (IIRF), Observatory of Religious Freedom in Latin America (OLIRE) og Observatory on Intolerance and Discrimination Againts Christians in Europe (OIDAC Europe), skriver CNE News.

Religiøs forfølgelse indebærer ikke altid fængsel eller retssager, siger en af rapportens forfattere, Janet Epp Buckingham, til Die Tagespost. I stedet handler forfølgelsen om ”at dø af tusind stik”, fordi kristne er under stigende pres fra utallige små faktorer, som tilsammen gør dem tøvende over for at tale om deres tro.

Denne selvcensur findes især på universiteterne, viser en tysk undersøgelse af sociologen Friederike Boellman. Hun forklarer, at visse kulturelle holdninger ændrer ”samtalens atmosfære.”

Ifølge den britiske forsker Simon Calvert, er kristne usikre på, om det traditionelle kristne syn på samkønnet ægteskab og kønsidentitet stadig er tilladt eller måske forbud ved lov. Kristne er simpelthen usikre på, hvilke emner, de må udfordre i det offentlige rum, forklarer han ifølge CNE News.