Adgangsbilletten til himlen er et kors

At modtage et håndskrevet brev er blevet en særlig begivenhed. En dag for nogle år siden modtog jeg et sådant brev. Det var dog ikke først og fremmest det faktum, at det var håndskrevet og sendt med PostNord, der gjorde det til noget ganske særligt – men dets indhold.

Brevet var skrevet af en kvinde, der havde tjent Gud hele sit liv og havde haft stor betydning for rigtig mange. Nu var hun døende af en langsom fremadskreden cancer. Brevet var hendes svar på et brev, jeg havde sendt til hende, hvor jeg takkede for hendes betydning ind i mit liv.

I brevet stod der bl.a.: ”Kun Gud ved, hvad der har evighedsbetydning. Jeg tænker til tider med bæven på, hvad der er tilbage den dag, hvor alt er blevet prøvet i ilden. – Måske intet fra mit liv. Men det er jo heller ikke det vigtigste. Korset vil stå – og bestå. Må det blot stå solidt plantet i mit hjerte, så er alt vel. Når vi i evigheden skal synge Lammets sang, bliver det ikke om, hvad vi gjorde, men om hvad han gjorde…”.

Med disse ord fik hun sat tindrende klare ord på det eneste, der har evighedsbetydning. Adgangsbilletten til himlen er et kors: Kristi kors! Kun hvad Jesus har gjort tæller på dommens dag.

Det betyder ikke, at vi skal holde op med at tjene. Vi er sat her på jorden for at vidne om ham, der har vundet os en evig sejr på korset. Men lige meget om du har været en stor prædikant, der har samlet fulde huse og været redskab til manges frelse; lige meget, om du har forladt alt for at rejse verden rundt og forkynde det glad budskab; lige meget, om du har lidt afsavn for at brødføde de sultne og give til de fattige – så sørg for at møde op ved himlens port med tomme hænder og med Den Korsfæstede ved din side. Sørg for, at korset er solidt plantet i dit hjerte. Så er alt vel!

Jeg har gemt det håndskrevne brev som en skat. Hver dag minder det mig om at se på Jesus – ikke på mig selv. Og netop bevidstheden om, at korset vil stå – og bestå, giver mig frimodighed til at tjene ham, som har gjort alle ting vel.