Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer

Kære Poul Henning

Min psykiske tilstand er gennem det sidste år langsomt blevet værre. Jeg har haft en vanskelig opvækst. Det er særligt hændelser med min fars overgreb, der har sat sig fast i mig. Jeg har ikke PTSD, så alvorligt er det ikke, men alligevel præger det svære fra fortiden min dagligdag. Jeg kan opleve spændinger og anspændthed. Jeg føler, at jeg skal holde øje med, hvad der sker, for det er særligt det overraskende, jeg ikke kan håndtere.

Selv et uventet kærtegn fra min hustru kan sætte mit alarmberedskab i gang. Som voksen har jeg haft flere depressioner. Jeg har været på det samme antidepressive medicin i mange år, det virker godt, men der er jo også bivirkninger. Jeg har med min læge forsøgt flere gange at trappe ud af medicin, det har medført et tilbagefald.

Mine morgener er værst, jeg kæmper for at komme i gang. Op ad dagen går det bedre. Særligt når jeg bliver optaget af gøremål, kan jeg for en tid komme væk fra træthed, tristhed og anspændthed og nervøs overvågenhed. Hvis det svære fra barndommen forsvandt, ville det være en stor hjælp. Jeg har tidligere fået 10 samtaler ved psykolog, det var også en god hjælp, men problemet er ikke løst.

For over 10 år siden havde jeg søvnproblemer og Restless legs syndrom. Jeg blev sat i gang med benzodiazepiner, mere præcist 0,5 mg rivotril, det er siden blevet til 1 mg til nat. Jeg har overvejet at stoppe med det. Jeg tænker også på, om der skal skiftes antidepressiv medicin. Tak om du vil give et råd med på vejen.

Kærlig hilsen
Den anonyme

Kære ven

Tak for samtale og åbenhed. Du berører jo flere emner. Først til det medicinske. Du har haft periodiske depressioner. Der er forsøgt udtrapning flere gange, men det har medført recidiv af depressionen. Der er ventetid på privatpraktiserende psykiater op til 1-2 år, som din egen læge har henvist dig til.

Jeg har drøftet din situation også med psykiatrisk medicinrådgivning. Da du får et TCA-præparat i høj dosis, giver det ikke mening af forsøge at skifte til et andet præparat. Det giver derimod mening at supplere med litium eller antipsykotisk medicin i mindre dosis. Det kan være seroquel 150-300mg eller abilify 2,5-10mg. Det sidste er mest oplagt, idet du kæmper med træthed. Abilify doseret med 2,5mg eller mere om morgenen, kan give dig en godt skub fremad.

Din egen læge kan godt iværksætte det, blot der er taget EKG og målt serumværdi af TCA. Alternativt kan man kombinere TCA med et SSRI-præparat, der kan din egen læge også godt styre. Du skal nok indstille dig på, at du skal tage din medicin på livstid. Særligt når du har prøvet ganske mange præparater, og udtrapning ikke er lykkedes. Du fortæller også, at du har været tilfreds og mærket effekt i mange år.

Benzodiazepiner har ingen dokumenteret effekt på Restless legs syndrom. Din egen læge kunne støtte dig i en langsom udtrapning af benzodiazepiner og begyndelse af en anden ikke afhængighedsskabende medicinsk behandling, men jeg foreslår, at første fokus er dosering af abilify og en henvisning til et psykologforløb med 10 samtaler.

Du beskriver, at det mere er i kroppen end i tanker og følelser, du oplever eftervirkninger af din traumatiske opvækst. En gestaltterapeut er også en mulighed. Det er stort, at du oprigtigt søger lys og sandhed. Du er en personlig kristen. Du er et lysets barn. Jeg tænker, at mange kristne fortsat på flere områder er vendt mod verden fremfor mod Kristus.

Livet og lyset kan tages ud af os, hvis vi lammes af fortidens traumer. Fortidens traumer forløses, når vi vender os fra jeget i verden til jeget i Gud. Retningen er afgørende. I Guds kærlighedsmættede nærvær ændres fokus, nye åbenbaringer kommer til, og sår læges. I det nærvær vil vi kun det, Gud vil i nuet. Nuet lige nu skal ikke styres af årtiers gamle nuer.

I Guds kærlighedsmættede nærvær ændres fokus,
nye åbenbaringer kommer til og sår læges.
I det nærvær, vil vi kun det, Gud vil i nuet.

Fra den åndelige vinkel har jeg foreslået dig at meditere over 2. Kor.4:6, 2. Kor.3.16-18 og 1. Kor.13.12. ”Den, der gør sandheden, kommer til lyset”(Joh. 3.21), til Jesus, for lys søger mere lys. Vi har også aftalt at arbejde videre i den retning, for det tager tid at etablere nye vaner. Der er dybe forløsende lag i at forstå Jesu ord: ”øjet er legemets lys”.

”Thi Gud, der sagde: ”Af mørke skal lys skinne frem,” han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.”(2Kor.4:6)

””Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort.” – ”Herren” er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” (2. Kor.3:16-18)

”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.”(1. Kor.13:12)

Forhænget er væk, vi bruger øjnene til at se på Ham, for vi forvandles efter det billede vi skuer, fremfor i et spejl at se på os selv og vores omstændigheder. I ”spejlet” handler det om stykkevis, dagligt og fra nu til nu, at se på Ham, der forvandler. Den vane skal gerne etableres. At se på vores traumer og svære omstændigheder medfører, at de forstørres, det er en del af syndefaldets konsekvens og djævlens forførelse og manipulation.

Jeg hedder:” …. og min far slog mig uventet.” Når du i nuet fusionerer med den tanke, bliver den let identitetsdannende og livsstyrende. Vi har en historie, men er ikke vores historie. Gennem Guds ord og terapi skal grebet om den tanke løsnes, det er blot en tanke, som fortæller om noget meget ubehageligt for mange år siden. Vores identitet er ikke længere vores traume, vores præstationer, andres kommentarer, vores midler, men Ham alene, for vi var syndere, men er nu sønner. Vi var fortabte, men er nu fundet.

PTSD og PTSD-lignende oplevelser minimeres, når vi ikke skuer på traumet og fusionerer, men skuer Ham, som er lys og liv. Herved minimeres traumet gradvist fra at være identitetsbærende til et helet sår i vores historie. Synden og skylden er betalt, vi lever ikke længere i syndefaldets konsekvenser, hvis vi fra nu til nu er forenet med Ham, vi skuer.

Når vi alligevel ser i forkert retning og snubler, handler det om straks i bønnen at skue på Ham, hvorfra vores forvandling kommer.
I mødet med Jesu lys forvandles og oplyses vi. At vi er underfuldt skabt i Guds billede, fremkaldes og toner frem som et billede i et mørkekammer, når vi møder ham.

Vi skal ikke for dommen, vi er overgået fra døden til livet. Vores del består i at se på Ham. Vi forenes i Ham, idet vi fra nu til nu forvandles efter det billede vi skuer, fra herlighed til herlighed. Det sker ved den Herre, som Ånden – talsmanden er, for vi er ikke efterladt faderløse.
Vær derfor ved godt mod. Du er højt elsket.

Kærlig hilsen Poul Henning