Kampen om især børnene spidser til

Valgkampen er over os, og mange af politikerne udtaler sig på måder, som bør få det til at løbe os koldt ned ad ryggen. Det handler hverken om økonomi, nye tilskud eller samarbejde hen over midten. For det mest alvorlige er de holdninger og den retorik, der tager familierne som gidsler og rammer børnene, fx hvis aborter skal kunne gennemføres frem til fødslen – og juridisk kønsskifte kan foretages fra dag 1.

Det er som om, vanviddet breder sig mere og mere. Næsten ingen vover at sige imod, når højtråbende lobbyister kræver rettigheder i modstrid med Guds skaberordninger, biologi, sandhed, kærlighed – og sund fornuft. I sidste uge kunne Udfordringen skrive om en kvinde, der har startet et borgerforslag imod forlængelse af abortgrænsen.

Det var altså ikke en kristen ngo som Retten til Liv, der sagde fra denne gang. Hvor er det godt, at der stadig findes rettænkende mennesker, som vover at gå imod den holdning, at abort er en selvfølgelig menneskeret – for kvinderne, altså. De ufødte og andre berørte nævnes ikke. I sommerferien fik en repræsentant fra Dansk Kvindesamfund, Helena Gleeborg Hansen, nærmest uindskrænket taletid i TV2 News, hvor hun uimodsagt fremkom med følgende påstande:
– At der ikke findes noget lægefagligt grundlag for at hævde, at livet begynder ved undfangelsen (?!),

– At abortmodstanden også i Danmark ledes af pengestærke, fundamentalistiske mørkemænd, som vil bestemme over kvindens egen krop (?!), og

– At disse organisationer anvender victimblaming(?!). Det sidste blev sagt med henvisning til korsmarken med de 16.000 kors, som Retten til Liv satte op ved Hedensted i 2013 – hvor de stod i seks uger. Denne svada fra Kvindesamfundet fik lov til at stå uimodsagt i nyhederne, hvilket naturligvis er dårlig journalistik. Emnet blev bragt op i TV 2 på baggrund af Polens abortpolitik, og det fik Kvindesamfundets talskvinde til at pege på, at der heller ikke er fri abort i hele det danske rigsfællesskab, da der er ”farlige” restriktioner på Færøerne.

Nu blev udsendelsen sendt midt i sommerferien den 10. juli, og det kan måske forklare, hvorfor der ikke lød protester mod denne tendentiøse propaganda for abort i TV 2. Måske.

Men det er på tide, at vi siger fra over for de umenneskelige strømninger i vor tid. Det gjorde min norske veninde for nylig, da hele hendes børnehave i Oslo skulle gå med i Pride. Da hun nægtede at deltage med sin gruppe, blev hun frosset ud af kollegerne, og ”hendes” børn fik ikke is og pølser ligesom alle de andre, der havde været med i optoget. Nu spekulerer hun på, om det mon vil koste hende jobbet…

Vi kristne må blive bedre til at sige fra. Ikke bare internt, men offentligt fx gennem læserbreve eller facebookopslag. Strengt taget har vi kun én fjende at bekymre os om. Han bliver dog tilsyneladende stadig mere desperat, og derfor må vi være med til at afsløre, hvad der sker i samfundet.

Så er det godt for os at høre det, Gud siger i Es. 51, 7-8 og 12:

”Lyt til mig, I, som ved, hvad retfærdighed er, og som har min lov i jeres hjerter: Vær ikke bange for menneskers hån og spottende ord. For de er som gamle klude, der ædes op af møl, som uld, der fortæres af insekter. Men min retfærdighed varer evigt, min frelse gælder fra slægt til slægt”… ”Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte?”