Nye tider på vej i Aktive Kristnes Omsorgsarbejde

Initiativtageren til AKO, den tidligere Vejle-præst Søren Viftrup, er i dag 73 år og still going strong for det pionerarbejde, som voksede frem for ca. 30 år siden.

Barmhjertighed

På et præstemøde lød ordene profetisk over Bodil og Søren: Barmhjertighedstjeneste.

Bodil og Søren var kommet til Nykøbing Mors i 80´erne. Søren arbejdede som sygeplejerske og havde tjeneste som præst ved siden af i Apostolsk Kirke. På et præstemøde lød ordene: Barmhjertighedstjeneste.

Noget der lå Sørens hjerte nært. Han var allerede dengang ansat som sygeplejerske på et plejehjem, hvor han så behov for forandringer til glæde for beboerne.

”Også dengang skulle man ikke være profet for at se den store ældrebyrde, som Danmark stod over for i de kommende år,” reflekterer Søren.

Tanker i Thy-lejren

”Jeg mindes 10 dages fremstød sammen med evangeliserende kristne i Thy-Lejren tilbage i 80’erne. Vi fik øjnene op for omsorgssvigt over for børnene, når forældrene var skæve. Det var ikke til at slippe i tankerne efter, at vi havde været i Thy-lejren,” fortæller Søren.

”Hippier og kristne er jo meget alternative grupper. Men vi havde sat hinanden stævne rundt om lejrbålet i Thy-lejren. Hashtågerne stod om ørerne på dem, men de to meget alternative grupper skulle ligesom sætte ord på meningen med tilværelsen over for hinanden i plenum. Talsmanden for Thy-lejren udbrød – skæv som han var – på hele lejrens vegne: ”Vi her fra Lejren har bestemt os for at sejle og rutche ad Helvede til. Det er livets mening nr. 1 for os,” fortæller Søren.

”Da jeg tog ordet, opstod der en åbning for evangeliet, og Fadervor blev bedt. Pludselig trillede tårerne ned ad kinderne, hvortil alle brød ud i sangen Altid frejdig når du går.
Troen på Gud trives alle de steder, man mindst venter det! Vi skal møde mennesker alle vegne som ligeværdige. Det har også præget min måde at bære visionen på i AKO og hele arbejdet herudfra lige siden.” siger Søren.

Hans hjerte og omsorg for medmennesker i alle aldre skinner klart igennem. Han har alle dage været en meget initiativrig ildsjæl, og han har rakt ud til mennesker – også i udlandet.

Jerntæppets fald

”I 1988 – året før murens fald efteråret 1989 – kom der for alvor fart på visionerne i AKO´s arbejde. Det var, som om arbejdet allerede var klar til den omvæltningstid, som jerntæppets sammenbrud førte til. I en del år havde jeg arbejdet som leder af et nyopstartet plejehjem i Nykøbing Mors for psykiatriske patienter. Oprindeligt er jeg uddannet landmåler, for så siden at skifte til sygeplejerske. Men jeg blev opfordret til at søge stillingen som plejehjemsleder på et nyt plejehjem. Og jeg fik jobbet. Samtidig var jeg præst i Apostolsk Kirke i Nykøbing Mors.”

Da Jerntæppet i 1989 var ved at falde, pakkede han sammen med andre energiske pionerer en lastvogn med hjælp til Rumænien.

Her så han bl.a. et barn, der var blevet efterladt på et hjem. Barnet var i chok. Det drev ham til at fortsætte hjælpearbejdet, som blomstrede op de kommende år.

Mange bolde i luften

Det er tydeligt, at Søren er en mand, der kan have mange bolde i luften, og typen der får mange ideer ude i felten, hvor han gribes af omsorg for mennesker. En type, der ikke tæller timer og sætter i skema.

”I AKO er tingene vokset sig større, end vi havde regnet med. Det ene har taget det andet. Der er også genbrugsbutikker i flere byer, med det formål at skaffe økonomi til de mange behov. Og vi bliver jo ikke yngre.”

Nye generationer

”I bestyrelsen har vi længe arbejdet på at få gjort visionen i AKO spiselig for nye generationer. At løbe med alle AKO´s bolde og administrere har været noget, vi bare gjorde oven i alt det andet. Nu må ting laves på en mere moderne måde. Hver generation gør tingene på sin måde. I bestyrelsen har vi længe været klar over, at der er behov for nye briller og andre systemer, hvis arbejdet skal kunne ekspandere langt ind i fremtiden. Selv har jeg skiftet titel til generalsekretær, og jeg sidder med ved bestyrelsesmøderne, men har ikke længere stemmeret. Vores refleksioner og analyser det seneste år har ført til en ny struktur. Det skal frigøre mig til at hellige mig generalsekretær-udfordringen og give Allan Tind og Knud E. Palmelund plads og udfordringer som daglige ledere. Vi får større og større udviklingsprojekter, og flere og flere menighedsplantere. Der er virkelig frugtbart på de felter, hvor vi arbejder – og nye lande presser sig på. Også udvikling af vores lokalforeninger skal intensiveres – og vi mærker Guds vind blæser ind over mange etniske grupper og lande,” forklarer Søren.

30 hektiske år

Søren taler igen ivrigt og begejstret for alt det, der er sket i de 30 år, han og andre har været i gang med visionen.

”AKO var jo også med i hjælpeaktioner efter tsunamien i 2004, hvor vi blev sendt ned med penge fra Frikirkenet og andre, der dengang havde samlet ind for at hjælpe. Det førte til, at AKO udvidede sine virkefelter til Sri Lanka. AKO er også med i Charlotte og Johannes Petersens arbejde Pilgrims International i Moldova. De arbejder målrettet på menighedsplantning, ledertræning og udrustning af østeuropæiske missionærer. Målet er at fremme kristent, evangelisk arbejde i Moldova og at arbejde for kristen enhed. Trafficking, prostitution og misbrug er den store udfordring. Pilgrims International er med til at opstarte og støtte rehabiliterings- og nødhjælpscentre, hvor folk kan komme og modtage varm mad, tøj og omsorg. Der arbejdes også forebyggende mod misbrug og prostitution.”

AKO har sit sekretariat i Apostolsk Kirkes kontorlokaler i Vejle på Vardevej 106.