Danskere kunne igen fejre Løvhytte-fest efter 2 års pause

Rørende gensyn mellem danske Israels-venner og israelske borgere.

Danske Israels-venner viste deres kærlighed og solidaritet med det israelske folk.

Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem’s årlige løvhyttefest regnes for Israels største årlige turistbegivenhed.

Efter to år med den globale pandemi kunne ICEJ igen være vært for løvhyttefesten i år. Sidste gang var i 2019. I år deltog over to tusinde kristne fra mere end 70 nationer i fejringen fra den 9.-16. oktober. Christina Elisabeth Leinum, som er ICEJ-præsident for den danske afdeling, rejste sammen med 13 andre til festen i Israel.

– At deltage i arrangementerne var en stor velsignelse for os som gruppe, fortæller Annie Birthe Matthes.

– For allerførste gang blev festlighederne startet langs kysten af Genesaret Sø i det nordlige Israel, hvorefter man fortsatte i Jerusalem.
Der var så mange, at der kun var ståplads til de ca. 1.700 kristne, der deltog i åbningsaftenen. Og i løbet af ugen voksede antallet til ca. 2000.

Den første hybridfest

Mange israelske tilskuere tog med glæde imod et dansk flag, ligesom den lille israelske pige her.

I år var også den første ”hybridfest” nogensinde. For udover de 2000 i Jerusalem, deltog tusindvis online fra omkring 25 andre lande.
I Danmark holdt man ”watchparties” i Frederiksberg, Aalborg og Brande, hvor folk kom og så med i kirkerne. På storskærme kunne man følge med live fra Israel. De spiste også et festmåltid sammen.

Desuden var der på Frederiksberg en tale af den messianske jøde Robbi Eastwood, som fortalte om sit liv og vandringen med Gud som Jesus-troende jøde. I Aalborg talte ICEJ’s administrative leder, Nick Hansen, om, hvad Gud gør i hele Mellemøsten. Derudover var der fællesspisning og samvær blandt de fremmødte.

I Brande blev der holdt et sabbatsmåltid, som var en højtidelig stund til reflektion og fordybelse. Der var tid til god mad, mens man så nationernes parade i Jerusalem. Under et opkald fra Christina Elisabeth Leinum så deltagerne, hvad der skete bag linjerne i Jerusalem.

Glade danske deltagere viste Dannebrog i Jerusalem.

Det forjættede land.

Temaet for Løvhyttefesten 2022 var ’Det forjættede land’. En række ministre, parlamentarikere og andre ærede gæster fra afrikanske, europæiske og latinamerikanske lande besøgte også festen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Efter de første to dage langs Genesaret Sø, rykkede forsamlingen op til Jerusalem til de næste fem dages begivenheder. Festens højdepunkt var Jerusalems-marchen gennem byens gader.

Jerusalem march

Deltagere i snak med de lokale beboere ved marchen.

I år invitede Jerusalems borgmester, Moshe Lion, officielt ICEJ-præsident Dr. Jürgen Bühler til at åbne Jerusalems-marchen.

– Jerusalems-marchen er altid den mest travle og spændende begivenhed under festens fejringer. Det er, når tusindvis af kristne går på gaden i Jerusalem for at udtrykke deres kærlighed og støtte til Israel. Mange pilgrimme klæder sig i traditionelle nationaldragter og snakker med de lokale beboere langs paraderuten. Det gør normalt et stort indtryk på de jødiske indbyggere. Det rører deres hjerter dybt, fortæller Annie Birthe Matthes.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Christina Elisaberth Leinum overrækker den store check på 100.000 kr. til fordel for ”aliyah”, dvs. at bringe jøder fra alverdens lande hjem til Israel.

Stor arv fra Danmark for at bringe jøder hjem

Det var også med stor glæde og ære, at Christina Elisabeth Leinum på vegne af ICEJ Danmark overrakte en check på 100.000 USD! Pengene skal bruges til aliya, dvs. hjembringelsen af jøder til Israel fra alverdens lande. Christina fortæller, at to danskere, der døde i sommer, havde testamenteret disse penge specifikt til dette formål.

– Det var bare det perfekte tidspunkt at præsentere dette kærlighedsoffer under festen i Jerusalem, siger Christina.

Samarbejder om træplantning i ørken

Festen sluttede med, at pilgrimmene rejste ned til den vestlige Negev-ørken til et særligt solidaritetsmøde og en træplantningsceremoni. ICEJ planlægger at samarbejde med Jewish National Fund (KKL/JNF) om at plante beskyttende læbælter og genskabe brændte områder langs Gaza-områdets periferi.