Der er stor hunger efter Bibelens budskab i Iran
- på trods af – eller måske netop på grund af – det islamiske præstestyres undertrykkelse af kvinder, konvertitkristne og andre minoriteter.
Nogle medarbejdere i Dansk Europamission mødes via video med Mojtaba, som vi her kalder ham af sikkerhedshensyn. Han leder indsmuglingen af tusindvis af Nye Testamenter, der trykkes og transporteres med støtte fra Dansk Europamission – og han har selv en ekstraordinær historie.
Mojtaba er blandt de få muslimer, der blev kristne før den islamiske revolution i 1979. ”Jeg giftede mig med en engelsk kvinde, der kom til Iran. Hun blev muslim for at kunne gifte sig med mig. Jeg var en succesfuld erhvervsmand. Jeg havde læst i Bibelen i 3-4 år, fordi jeg prøvede at omvende en amerikaner til islam.”
Men i stedet var det Mojtaba, der blev kristen, ligesom hans hustru også senere blev. Og Mojtaba fik et kald:
”Gud lagde det på mit hjerte, at muslimer skulle komme til tro på Jesus. Jeg arbejdede med Gideonitterne dengang og havde 10.000 eksemplarer af Det Nye Testamente, som jeg uden problemer kunne dele ud, bl.a. på skoler.”
Friheden i Iran blev dog kraftigt begrænset med den islamiske revolution i 1979, og allerede få uger efter led den første konvertitkristne iraner martyrdøden.
Protester viser udbredt frustration over islam
Blandt befolkningen er der nu en udbredt frustration over, hvordan præstestyret påtvinger befolkningen at følge islamiske regler.
”Unge har energi og tager risici,” fortæller Mojtaba om de nuværende protester, hvor unge protesterer mod kravet om, at kvinder skal bruge hijab.
”De unge har set forførelsen i islam. Iran er et teokrati og ledes af ayatollaher, men der er meget korruption. Der har ofte været protester, men styret møder protesterne med ammunition. Det er forfærdeligt, hvad der sker. Styret løser situationen med brutalitet.”
Større åbenhed over for det kristne budskab
Præstestyrets brutalitet og undertrykkelse af befolkningen gør, at iranerne søger alternativer til islam. I missionsarbejdet i Iran er det derfor ikke nødvendigt at lægge store strategier for evangelisation, da iranerne allerede er åbne.
”Hvis man fortæller 10 mennesker om Jesus og uddeler Nye Testamenter, vil otte af dem gladeligt tage imod det. Hvis du bruger tid med de otte og følger op på dem, vil 1,5 komme til tro på Jesus,” fortæller manden, der i det stille har tjent undergrundskirken i årtier.
Udfordringen er ikke åbenhed, men derimod at de nye troende skal forankres i Bibelen, siger Mojtaba.
”Jesus kom med nåde og sandhed, mens islam er løgn og forførelse. Iranerne er født ind i en muslimsk kultur, som de skal gøre op med, når de bliver kristne, for at troen kan slå rod i hjerterne.”
”Hvis man fortæller 10 mennesker om Jesus og uddeler Nye Testamenter, vil otte af dem gladeligt tage imod det. Hvis du bruger tid med de otte og følger op på dem, vil 1,5 komme til tro på Jesus,
Præstestyret ser kristne som en trussel
Det er i det kristne fællesskab, at de nye troende kan vokse i troen. Konvertitkristne må ikke mødes i kirkebygninger, men de mødes hemmeligt i hjemmene og enkelte gange i skove, måske også i parker. Man hvisker sangene, og man mødes højest ti personer. Det islamiske præstestyre har ”en hel hær, der sporer undergrundskirker, får tip og bryder ind,” fortæller Mojtaba.
”Regeringen har meget overvågningsudstyr. Politiet bryder ind til husmøder og tager alle deltagerne til detentionen. Politiet slår folk i hovedet, konfiskerer telefoner, bærbare og bøger. De tilfangetagne bliver forhørt i timevis. Politiet forsøger at skræmme de unge og prøver samtidig at finde ud af, hvem der er lederen for husmenigheden. Lederne tilbageholdes, og man hører ikke fra dem i uger eller måneder. Hvis de finder ud af, at det er en nøgleleder, vil vedkommende ende i fængsel, evt. isolation. Typisk lader de dem gå mod kaution.”
Fra løsladelsen ved kaution og indtil retsmøderne begynder, vil myndighederne forsøge at motivere dem til at forlade landet. En årsag er, at de kristne vidner i fængslerne, og myndighederne ønsker heller ikke, at de bliver i landet og vidner om Jesus.
”For iranere er det livsforvandlende at blive kristne – og det er derfor, de er villige til at gå i fængsel, selvom de ved, hvordan ayatollahernes fængsler er. Jeg kender mange, der har været i fængsel, er blevet tortureret, slået, men de er stærkere i troen, når de kommer ud. Nogle oplever Guds mærkbare nærvær i fængslet meget tydeligt, mens andre har en klar fornemmelse af, at der er mennesker, der beder for dem,” fortæller Mojtaba.
Se også: Kirken vokser trods forfølgelsen
