Hvad betyder ’de sidste tider’ for mig?

Mange af os tror, at vi lever i ”de sidste tider”. Men hvor mange af os lever vores liv, som om vi tror på det?

Jeg har endnu en gang fordybet mig i at studere Apostlenes Gerninger. Jeg er udfordret af at tænke på mit eget kristne liv, og især mit kirkebegreb.

Selv om jeg er født i en kristen familie, kom jeg først senere i et levende forhold til Jesus Kristus. Den menighed jeg tilhørte, underviste og opmuntrede os til at praktisere alt, som er beskrevet i Bibelen. Det gik godt, indtil vi som menighed gradvist udviklede vores egen form og struktur, der bevægede sig væk fra den bibelske model.

Jeg måtte personligt gøre en bevidst indsats for at holde mig tæt på Bibelens mønster for kristendom og kirke. Det har betydet, at jeg risikerede at blive misforstået, konfronteret og sat på sidelinjen. Det kan skyldes, at jeg taler med overbevisning om det, jeg tror på af hele mit hjerte.

Jeg har måttet gøre en bevidst indsats for at holde mig fast til Guds ord. At vælge gudsfrygt frem for frygt for mennesker. Jeg har ofte været nødt til at sige ligesom Peter og Johannes i ApG 5:29: »Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.«

Det er ikke nogen nem vej. Men det er helt sikkert en, hvor vi kan opleve Gud på en mirakuløs, personlig og frisk måde hver dag. Det er det overflodsliv, som Jesus lovede os, der tror på Ham – og tør adlyde Ham!

Udfordringen for os er at blive ved med at gøre det, indtil Jesus kommer. Vi lever i de sidste dage, det er sandt! Vi er derfor ansvarlige for vores personlige vandring som kristne, og at forberede os selv og andre til Hans genkomst.

Bibelen fortæller os klart, at vi ivrigt skal se frem til Hans genkomst. Han kommer efter en brud, der bevidst og dagligt gør sig klar. En brud, der aktivt lever i sit kald, mens hun venter.
Mit spørgsmål er: Gør vi det?

Læs også: Kirken er bruden som snart skal møde sin brudgom