Der er kun én vej til frugt

Af Samuel Barbé, præst i Jakobskirken,
Odense – en del af Apostolsk Kirke

Lignelsen om det sande vintræ læser vi i Johannes-evangeliet. Evangelisten beskriver i begyndelsen Jesus, som besidder den guddommelige og menneskelige natur, og som er kaldet til at udføre en helt unik mission.

”I begyndelse var ordet” og ”Han var i begyndelse hos Gud” bekræfter Jesu guddommelige natur og hans præeksistens. At ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”, understreger Jesu inkarnation. Jesus var sendt af Gud med et bestemt formål, som krævede en fuldt ud menneskelig og en fuldt ud guddommelig person. Det højeste mål for Jesus, som er beskrevet i evangeliet, er at bringe ære til Gud og vise, hvem Faderen er. Guds herlighed bliver åbenbaret i Jesus. På den samme måde som Faderen bliver herliggjort i Jesus, bliver Jesus herliggjort i sine disciple, når de forkynder evangeliet om forløsning og tilgivelse i hans navn.

Jesu relation til sin Far er enestående og indebærer blandt andet at kende Gud Faderen intimt, at leve i en tæt relation til ham, at gøre hans vilje og at bringe ham ære. Jesus har en sådan relation med sin far, og det er et forbillede for hans disciple, og på den samme måde også for os. I den første del af evangeliet forholder disciplene sig til den jordiske Jesus, mens de i den anden del af evangeliet forholder sig til den ophøjede Jesus og Jesu relation til Faderen.

Disciplenes mission i verden og deres kærlighed til hinanden skal være funderet i den relation, de har til Jesus, på den samme måde som Jesus er funderet i sin relation med Faderen. Det er de samme vilkår, som virker i relationen mellem Jesus og faderen, som også virker i relationen mellem Jesus og disciplene. Det er i denne sammenhæng, at lignelsen om det sande vintræ får al sin betydning.

Den eneste mulighed for os som kristne er at været tilknyttet Jesus på den mest intime måde, som findes. Uden den tilknytning er Jesu ord klare: Det er umuligt for os at bære frugt.

Metaforen er kendt fra Det Gamle Testamente i Esajas’ bog 5,1-7. Jesus identificerer sig med vintræet, og faderen er i lignelsen vingårdsmanden. Lignelsen illustrerer perfekt, hvad Johannes har fokus på i sit evangelie: Relationen mellem Jesus og hans far og relationen mellem Jesus og disciplene. Billedet hjælper os også til at forstå endnu bedre, hvilken type relation, der er tale om. Den eneste mulighed for os som Jesu disciple, som kristne, er at været tilknyttet Jesus på den mest intime måde, som findes. Uden den tilknytning er Jesu ord klare: Det er umuligt for os at bære frugt.

Jesus har vist os eksemplet på, hvordan det kan lade sig gøre for os at have den relation, han selv har med sin far. Nemlig, som før nævnt at kende ham intimt, at leve i en tæt relation til ham, at gøre hans vilje og at bringe ham ære. Jesus beskriver i Johannesevangeliet 15,10 betingelsen for at blive i hans kærlighed: Vi skal holde hans bud. Der er ikke andre veje, hvis vi gerne vil bære frugt. Resultatet heraf er, at vi får Jesu glæde og bliver fuldkomne.

Jesus giver os også et andet meget vigtigt bud i v.12: Vi skal elske hinanden, ligesom Jesus har elsket os. Den intime relation med Jesus, som fås igennem bøn, læsning af Guds ord og fællesskab med andre forandrer os. Jesu kærlighed forandrer mennesker for evigt og giver os lysten til at følge ham og hans bud. Den daglige vandring med Jesus, ved Helligånden, producerer frugter i menneskers liv. Selvrealisering og egoistiske motiver har ikke mere plads i Guds rige. Næstekærligheden er på dagsordenen og skal fylde alt. Der er en hemmelighed gemt i den relation, som Jesus har med Gud Faderen og i den relation, som Jesus har med disciplene.

Ligesom i alle relationer er der en tidsfaktor, og det kan være en udfordring at dyrke en levende relation med Jesus igennem hele livet. Det er måske ikke altid den letteste vej, men det et den eneste nødvendige vej. Men med denne relation følger også et endnu større privilegium, at Jesus og Gud Faderen ønsker at bo i menneskers hjerter og liv.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Søndagens tekst: Joh. 15, 1-11

Vinstokken og grenene

1Mens de gik, fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok, og min Far er ejeren. 2Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt. 3I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.
4Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. 5De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.
6De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.
7Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. 8I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.
Kærlighed og lydighed
9Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed. 10I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham. 11Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk