Klap på skulderen

For nylig var min kirke samme aften både i Nyhederne og i TV Avisen, for at give gratis julegaver til værdigt trængende i København. Det er et fantastisk projekt, men det mindede mig også om, at vi som kristne må ransage os selv hele tiden.

Det er jo ikke, fordi det vrimler med gode historier om kristne i medierne. Ofte handler det om homoseksuelle, tungetale eller præster, som tror mindre på Gud, end de fleste kirkegængere gør! Fra den vinkel er det fantastisk, når der kommer et positivt indslag. Så kan folk se, at vi kristne faktisk også prøver at ”elske vores næste som os selv”, og at kirken og kristne har langt flere sider end de få ting, der ofte fylder medierne.

Jeg har selvfølgelig ingenting imod alle de sociale hjælpetiltag, vi ser fra kirker over hele landet. Tværtimod, så tror jeg, at det er en befaling, at vi skal gøre det. Eller det véd jeg faktisk – Jesus siger det jo mange gange.

Men Jesus sagde også andre ting. Fx sagde han også, at vi som kristne kunne forvente at blive forfulgt og opleve trængsler. At vi skulle tage vores kors op og dø fra vore egne liv, lyster og begær. Han befaler os en masse ting, som er kontroversielle, og som har kostet kristne livet op gennem historien.

Man bliver som regel ikke forfulgt eller dræbt, hvis man er ufarlig. Du bliver forfulgt, når du gør det, Jesus sagde, du skulle gøre, og det ikke er det, som folk gerne vil høre eller se.

Her synes jeg selv, at det bliver lidt sværere. Det er her, man må gøre op med sig selv, hvem det er, man frygter mest: Gud eller mennesker? Hvem søger du din anerkendelse hos? Hvem skal klappe dig på skulderen?

Du ser ofte kirker eller kristne fokusere så meget på et enkelt af Jesu budskaber, at de glemmer resten. Måske har vi vænnet os til at gøre, hvad vi gør, så vi ikke er følsomme overfor Helligåndens vejledning på andre områder? Det handler ikke om, om det er socialt hjælpearbejde, at sluge din stolthed i en relation, bøn på gaden eller store evangelistiske kampagner eller noget helt andet. Det handler om at gøre det, Helligånden siger til dig.

Hvis vi som kristne skal blive ved med at være kraftfyldt salt, så kræver det mod til at handle på Guds vejledning i vores liv. Uanset om nogen klapper dig på skulderen eller ikke. Søg Guds anerkendelse, ikke menneskers.