Nyt præstepar indviet i Tønder Frikirke

Selv borgmesteren var mødt op, da Tønder Frikirke indviede sit nye præstepar, Linette og Claus Hermansen, søndag den 9. oktober.

Kirken var fyldt. Kirkeledere og folk kom langvejs fra for at se, hvem der endelig var blevet udvalgt til at udfylde stillingen som præst i Tønder Frikirke, der ikke har haft en i 9 år. Claus Hermansen og hans kone Linette havde deres to smukke døtre Melissa og Emilie på 7 og 9 år med. De så glade ud, mens de ventede på at blive kaldt op på scenen. Her blev de velsignet til at tjene den menighed, der havde ventet og bedt tålmodigt i 9 år for at dette skulle ske!

– Det var ikke en torden- og lynåbenbaring fra himlen, der fik mig til at flytte min familie fra Nordjylland til Tønder i Sønderjylland, fortalte Claus. Da han for et år siden blev spurgt, om han ville overveje at blive præst for menigheden, var hans første tanke, at det var en kæmpe beslutning.

– I en periode besøgte jeg kirken en gang om måneden for at prædike. Og også for at høre fra Herren, om det var Hans vilje for os, og om vi passede sammen, fortæller Claus.

Dette var en win-win, fordi menigheden havde brug for konsistens i præstetjenesten, og Claus og Linette skulle være sikre på, at dette var en ledelse fra Herren. Deres månedlige besøg gav dem en voksende overbevisning om, at dette var den menighed, som Gud ville have Claus til at tjene.

Hver gang familien besøgte menigheden, blev menigheden også mere og mere tryg ved deres tjeneste. Da begge sider var tilfredse, sagde de ja til kaldet. De begyndte den 1. september 2022. I løbet af de 6 måneder, de besøgte Tønder Frikirke, fandt de også et hus, der passede dem, og en køber til deres bolig i Nordjylland. Selv deres to små piger er faldet godt til i skolen og ser ud til at være mere lykkelige ved at bo i Sønderjylland, end hvor de flyttede fra.

Linette og Claus Hermansen sammen med deres to yngste døtre, Emilie og Melissa, foran Tønder Frikirke.

Beslutning blev bekræftet

Da de blev spurgt, om det var nemt for dem at tage en samlet beslutning om flytningen, var svaret et indforstået blik på hinanden.

– Det var vores børn, vi begge tænkte mest på, men det gik godt, da vores voksne børn bor andre steder i Danmark, og vores to yngste er glade eller endnu gladere i deres nye skole og omgivelser her, fortæller Linette.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det praktiske ved at sælge deres hus, købe nyt, pakke og flytte var selvfølgelig ikke noget, de så frem til, men glæden ved at begynde denne nye fase af deres liv opvejede ubehaget ved selve flytningen. Den glatte måde, hvorpå alt faldt på plads, var også en bekræftelse på, at dette var den rigtige beslutning og Herrens vilje.

Drømmer om flere kirker

– Hvad er din drøm for Tønder Frikirke?

Claus’ ansigt lyser op i et stort smil, og hans øjne begynder at gnistre, da han svarer: – Jeg har mange drømme, men først og fremmest er det at være en kirke, der tager tro, håb og kærlighed ind i vores verden her i Tønder. Jeg drømmer også om, at Sønderjylland får flere frikirker som denne, så folk ikke skal rejse for langt til en frikirke hver søndag. Hele denne oplevelse har været en ekstra øvelse i at høre Guds stemme og adlyde Hans ledelse, på trods af at det betyder, at vi skulle være villige til at træde ud af vores komfortzone for at komme ind i denne nye fase af vores liv. Mit håb er, at andre kristne vil blive opmuntret til at gøre det samme, siger Claus.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Jeg glæder mig også til at være præst i en kirke, der har gjort et så stort stykke arbejde med at trives uden en præst i 9 år, og det viser bare de fantastiske folk, vi skal samarbejde med.