Præst advarer Disney-skuespiller Vanessa Hudgens mod spiritisme
– Satan er ude på at normalisere det dæmoniske. Det kan man tydeligt se, hvis man er kristen, siger en præst fra New York City med en klar advarsel til skuespilleren Vanessa Hudgens.
Skuespilleren, der efter eget udsagn har haft overnaturlige oplevelser siden barndommen, medvirker i filmen “Dead Hot: Season of the Witch.” Både Vanessa Hudgens og medspilleren DD Magreem er ifølge filmbladet Variety ”selv-lærte”, når det gælder trolddom og det okkulte. Filmen skal dokumentere duoens rejse til Salem, Massachusetts, hvor de angiveligt lærer om trolddom og prøver at opspore ”spøgelser”.
Men den slags er farligt, fastslår pastor Mike Signorelli fra V1 Church i New York City i et interview med CBN’s Faithwire.
Farlig og falsk magt
– Mange mennesker er nysgerrige mht. det overnaturlige, så det bliver normaliseret. Jo mere døren åbnes, jo flere mennesker går direkte igennem den, siger Signorelli. Præsten har også et direkte budskab til Hudgens, hvor har advarer om, at det okkulte er farligt, selv om det ofte fremstår som noget positivt:
“Gennem hele Bibelen viser trolddom sig som falsk tryghed og falsk magt. Det vil altid vise sig på en måde, så du tænker: ’Det er sådan, jeg skal møde mit livs kærlighed. Sådan får jeg økonomisk fremgang. Sådan får jeg succes i mit liv’, men det er løgn.” Hvis han fik chancen, ville præsten sige til Vanessa Hudgens: “‘Vanessa, vi har alle et ønske om at have med åndelige ting at gøre. Men hvis du vil tale med en ånd, så tal med Helligånden, for Helligånden ønsker en relation med dig gennem Jesus Kristus og hans fuldendte værk på korset.”
Tarotkort i børnehaven
Signorelli fortæller, at et medlem af hans kirke for nylig blev chokeret over at se, at lærerne læste tarotkort i hans barns børnehave.
– Hvis en lærer ville åbne en bibel på samme måde og læse den for eleverne, ville han eller hun blive fyret. Det er totalt vanvittigt, fastslår præsten i en YouTube video på CBN News.