Titel eller ej

Af Kirsten Krog 21. okt. 2022/42

Af Kirsten Krog, Cand.mag. Deltidsjournalist i København for Udfordringen

For nogle uger siden kom det frem, at dronning Margrethe har bestemt at fratage prins Joakims fire børn deres prinse- og prinsessetitler ved det kommende årsskifte. Efterfølgende har både grevinde Alexandra, prins Joakim og prins Nikolai udtalt, at de er chokerede og kede af det – ja, at børnene føler, at de mister deres identitet. Dronningen derimod har sagt, at hun gør det af hensyn til børnene, så de får større frihed.

Beslutningen sker imidlertid også i et forsøg på at slanke kongehuset. Der er med andre ord ved at gå inflation i prinse- og prinsessetitlerne. Det er da også en kendsgerning, at Danmark om nogle år vil komme til at vrimle med prinser og prinsesser, hvis alle dronningens otte børnebørn har en intention om at følge deres fædres eksempel, når det gælder antallet af børn.

Men hvorfor kan en titel skabe så stort et ståhej? Er det ikke bare en ydre benævnelse? Skyldes det, at prins Joakims børn føler, at de presses ud i periferien af deres familie, som jo er kongelig? Føler de med andre ord, at de i en mindre grad bliver en del af den kongelige familie, når de mister deres kongelige titler?

Eller føler de, at de bliver mindre værd, fordi det er finere at være prins eller prinsesse, end at være greve og komtesse? Intet tyder i hvert fald på, at de ser dronningens beslutning som en frisættelse og en fordel. Tydeligvis hænger titel og identitet tættere sammen for dem end som så.

Som kristne er vi alle kongebørn. Vi tilhører og er arvinger til det himmelske kongedømme, hvor vi en dag skal regere med Kongernes Konge. Men til forskel fra det danske kongehus, har Kongernes Konge ingen planer om at slanke sit himmelske kongerige. I hans rige må det gerne vrimle med kongebørn, og ethvert nyt kongebarn er hjertelig velkommen i hans familie.

Her handler det ikke om at undgå inflation, men langt mere om at optage flest mulige i den kongelige familie. Det eneste krav for at få tildelt prinse- eller prinsessetitlen er, at man ønsker at få Kongernes Konge som far. For ”alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn” (Johs 1,12) – kongebørn.

Det er ikke bare en titel, men hele vores identitet. I det ligger vores uendelige værdi, og i det har Gud nedlagt hele sit Faderhjerte.
Vi er kongebørn – prinser og prinsesser – og intet menneske må eller kan tage hverken vores titel eller vores identitet som børn af Kongernes Konge fra os.