Unge kristne bygger deres teologi på lovsangstekster

Lovsangstekster betyder mere end bibelvers og forkyndelse, når kristne unge former deres teologi, viser tal fra både Norge og Sverige. Det vækker uro blandt kristne ledere.

Sidste weekend mødtes næsten 1000 frikirkelige børn- og ungeledere på konferencen ”Gi Jesus Videre” i pinsemenighedens bygningskompleks Q42 i Kristiansand. Konferencen blev ledet af Linda Andernach Johannesen, som er projektleder for Gi Jesus Videre.

Under et seminar fortalte forskeren Roald Zeiffert, at mange unge sjældent læser i Bibelen, og at de oftere bygger deres teologi på lovsangstekster end på skriftord. Zeifferts forskning i norske unges teologi svarer til udviklingen i Sverige. Den svenske avis Dagen skrev for nylig om en undersøgelse, hvoraf det fremgår, at lovsang rangeres som vigtigere end forkyndelse og bibeltekster, når unge skal udtrykke, hvad der påvirker deres tro mest.

Voksnes ansvar

Linda Andernach Johannesen påpegede, at problemet ikke kun gælder de unge. Og at ansvaret hviler på de voksne.

– Der er nok mange forældre og bedsteforældre, som heller ikke læser jævnligt i Bibelen, mener Johannesen.

– De unge har jo lært af andre, så hvis der skal peges på nogen, er det forældregenerationen og ledere i menighederne, sagde hun og fortsatte:

– Denne konference har som bagtæppe, at mange unge forlader troen. Derfor bør vi udruste os selv til at give Jesus videre. Vi kan ikke bare beklage, at de forlader menighederne. Vi voksne må se os selv i spejlet og spørge, hvorfor det sker. Hvad er det, vi ikke har formidlet, og som gør, at de forsvinder? spurgte Linda Andernach Johannesen.

’Bibelen betyder mindre’

Roald Zeiffert er baptist med flere års erfaring som pastor. Han er nu lektor ved Høyskolen for ledelse og teologi, og desuden doktorgradsstipendiat ved Universitetet i Agder. Hans forskningsprojekt handler om kristne unges tro, og i projektet arbejder han med begreber som omvendelse og Bibelens rolle i unge troendes liv.

– 661 unge i alderen 15-25 år i norske bedehus- og frikirkemiljøer har svaret på Zeifferts omfattende spørgeskema. Han har desuden lavet et mere indgående interview med 25 af dem. Zeiffert fortalte om sine forskningsresultater på konferencen. Overfor Kristelig Pressekontor bekræfter han, at det ikke står godt til med bibellæsningen blandt unge kristne. I hans undersøgelse siger 36 procent af de kristne unge, at Bibelen ikke er så vigtig for dem, og at de sjældent læser den. Det fremgår af hans interviews, at bibellæsningen for flere går i bølger. En af respondenterne siger, at han har blandede følelser for Bibelen. Han ser på den som hellig, uden at have et stærkt forhold til den, og han tyr hellere til lovsang og fællesskab end bibellæsning.

– Hvis pastoren i dig tar en snak med sociologen, er han da bekymret?

– Ja, svarer han hurtigt og med eftertryk. – Men samtidig er jeg ikke særlig overrasket.

Udfordrer lovsangere

Zeiffert mener, at undersøgelserne både i Norge og Sverige indebærer, at lovsangsteksternes forfattere bør indse, hvor stort et ansvar de har for de kristne unge.

– Lovsangsledere bør sørge for endnu mere kvalitet i deres tekster, siger han, men tilføjer, at han har det indtryk, at der er sket en vis forbedring på dette punkt de seneste år.

– Tolker du din forskning sådan, at Bibelen nedvurderes af kristne unge?

– Ja, men ikke på den måde, at de tager afstand fra Bibelen. De fleste unge i min undersøgelse tror, at Bibelen er Guds ord, men de har et distanceret forhold til den. Zeiffert understreger dog, at der også er positive undtagelser.

– Dem, som læser ofte i Bibelen, gør det som regel sammen med andre. Én trend er, at unge bevidst flytter sammen i kristne kollektiver for at få et kristent fællesskab og studere Bibelen sammen. Da har de i hvert fald en intention om at læse i Bibelen.

Mor har størst indflydelse

Zeifferts undersøgelser viser, at 8 ud af 10, som kalder sig troende, har mindst én forælder, som er kristen og kirkeaktiv. Ud fra Zeifferts materiale er det tydeligt, at forældres menighedstilknytning er af største betydning. Under 1 procent af de 661 adspurgte havde forældre med en ikke-kristen tro. Én af de kristne unge havde en far med en anden religiøs tilknytning, og tre havde en mor med anden tro.

Generelt er mor dog den allervigtigste, når det gælder at påvirke kristne unge. Deltagerne i forskningsprojektet skulle på en skala fra 1 til 5 rangere, hvor vigtige forskellige personer og andre faktorer har været for, at de tror. Tallet 1 angiver lav vigtighed, 5 stor vigtighed.

Når Zeiffert spurgte, hvad eller hvem, der har haft størst betydning, scorer mor højest. ”Mor” har fået en gennemsnitlig score på 4,4.
Deltagelse på kristne lejre er næstvigtigst, med en score på 4,26; mens fars påvirkning ligger på en 3.-plads med 4,23. Også menighed, lovsang, børne- og ungdomsarbejde og forkyndelse rangeres højt og ligger på over 4.

Dernæst følger bedsteforældre, venner og præst med en score på lidt under 4, men også bibellæsning, voksenledere, åndelige oplevelser, søskende og anden familie scorer over 3. Alle disse regnes dog alligevel i undersøgelsen som vigtige påvirkningsfaktorer, når troen dannes hos unge. Lovsang ligger på en 5.-plads på listen, mens bibellæsning er på 11.-plads – med en betydelig lavere score.

’Gi Jesus Videre’

Gi Jesus Videre er en konference for børne- og ungdomsledere i det frikirkelige landskab i Norge. Konferencen blev første gang arrangeret i Kristiansand i 2019 og skulle ifølge planen holdes hvert andet år.

Den seneste konference blev dog udskudt pga. pandemien. Gi Jesus Videre arrangeres af Frikirkelig Barne- og Ungdomsunion, en sammenslutning af Pinsevennenes Barne- og Ungdomsutvalg (PBU), De Frie Evangeliske Forsamlinger UNG (DFEF-UNG), Norske Baptisters Barne- og Ungdomsforbund (Ung Baptist/NBUF), Misjonskirken UNG, Metodistkirkens barne- og ungdomsforbund (MBU) og Frelsesarmeens Barn og Unge (FAbU). Desuden er Kristent Nettverk observatører.

På konferencen er også store aktører som NLM Ung og ImF Ung repræsenteret. I 2019 deltog mellem 1200 og 1300 personer. I år deltog knap 1000 personer, hvoraf de fleste er ledere i kristent børne- og ungdomsarbejde.