Årets bibelord lover Guds hjælp

– Ukrainerne søger til Bibelen for at finde trøst, fred og håb, fortæller Bobby Gruenewald, grundlægger af YouVersion.

Esajas 41,10 er ifølge YouVersion det mest delte bibelord i 2022.

Platformen The YouVersion Bible app oplyser, at dette bibelord om Guds beskyttelse, hjælp og trøst blev delt allermest i 2022. Verset lyder: ”Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.”

’Gud er vores styrke’

Det kommer ikke bag på YouVersion, at netop dette vers er så populært i år. Verset var også en naturlig favorit i 2020, hvor COVID-19-pandemien skabte frygt i hele verden.

”Populariteten af dette vers skyldes vores længsel efter at blive mindet om, at vi ikke er alene i vore vanskeligheder, selv om vi føler det sådan,” udtalte Bobby Gruenewald, som er grundlægger og CEO for YouVersion til CBN News. ”Som verset siger det, er Gud vores styrke, og Han er altid med os.”

I 2022 blev verset Es. 41,10 delt tiest i flest lande, inklusive Argentina, Frankrig, Tyskland og USA.

Øget brug i Europa

Mobilapp’en fra YouVersion er blevet brugt mere i årets løb, og i Cuba er brugen vokset med hele 76 procent. Også i Europa bliver app’en brugt mere og mere, ikke mindst den ukrainsk-sprogede: I Polen har 240 procent flere og i Tyskland har 733 procent flere søgt på app’en.

Generelt har der været en 55 procents forøgelse af brugen i Ukraine i 2022.

Ukrainere søger på ’krig, frygt, angst og kærlighed’

YouVersion-søgninger på det ukrainske sprog er blevet fordoblet den seneste måned i forhold til niveauet ved starten af den russiske invasion. Dengang søgte de fleste på ord som ’krig’, ’frygt’ og ’angst’. Efterhånden som krigen udviklede sig, søgte flere dog på ord om ’kærlighed’.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Vær ikke bange, for jeg er med dig.
Tab ikke modet, for jeg er din Gud.
Med min retfærdige hånd vil jeg styrke,
hjælpe og beskytte dig.”

”Disse familier gennemlever noget, som de fleste af os ikke kan forestille os. Midt i det, der sandsynligvis er den sværeste tid i deres liv, vender de sig til Bibelen for at finde trøst, fred og håb,” fortalte Gruenewald. ”Det er en ære, at vi får lov til at være med til at gøre Guds Ord tilgængeligt for Hans folk midt i deres største nød”.

YouVersion er nu tilgængelig på over 1.900 sprog og er installeret på over 545 million devices. Gruenewald udtalte til CBN News, at hans app skal hjælpe folk til at læse Bibelen hver dag.

”Jeg prøvede at finde ud af, hvordan man kan bruge teknologi til at hjælpe folk til at læse Bibelen mere regelmæssigt. Jeg havde lige tro nok til at starte og afprøve det, og nu ser vi bare, at Gud har gjort det utrolige. Vores tro er vokset, men i starten havde vi ingen anelse om, hvad det ville udvikle sig til,” indrømmede David Gruenewald.


Artiklen fortsætter efter annoncen: