Hvordan får Jesus mere plads i julen?

Kære Poul Henning

De senere år har jeg ikke glædet mig specielt meget til jul. Først er der det evindelige spørgsmål mellem søskende om, hvem der skal have vores forældre og svigerforældre til juleaften og i juledagene. Så kommer alle gaveindkøbene, som nemt kommer til at føles som en pligt.

Dernæst er der alle juleforberedelserne med madlavning osv. Når så endelig juleaften kommer, ender det i et materialistisk gaveræs, hvor man sidder tilbage med en tom fornemmelse. Hvor er Jesus i alt dette? Det, jeg bedst kan lide ved julen, er julegudstjenesten og julesalmerne om juletræet.

Har du en idé til, hvordan Jesus kan få en større plads i vores julefejring? PS Håber ikke, jeg lyder for from.

Venlig hilsen
“Den juletrætte”

Kære ven

Vi kan hurtigt blive enige om, at springet fra Betlehem for 2000 år siden til vores materialistiske jul også med hedenske skikke er enormt. Betlehem vidner om fattigdom, ydmyghed, englesang, glæde, fred, Guds frelse og nærvær. Julen i dag er nærmest overtaget af forretningslivet fra den 24. oktober.

Julehandlen er blevet et målrettet tema. Vi kan let glide med i købskultur og i bedste fald kulturkristendom. Julen er således meget intens både på materialisme og symboler. Vi bliver, hvad vi spiser. Tomme kalorier medfører en følelse af tomhed.

Vi kunne nok alle mere bevidst gå i bøn, samt bruge de åbne døre og symboler, som handler om julens budskab. Julen er glædens fest, og juletiden er fyldt med symboler. Adventskransen hænges op, advent handler om ”Adventus Domini”, der betyder Herrens komme.

Engle klippes ud og smykker hjemmet. ”Alle engle er jo kun tjenende ånder, de sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.”(Heb.1:14) Betlehemskrybben placeres på skænken og udstråler åndelig rigdom midt i materiel fattigdom. Kalenderlyset oplyser hver dag og tæller ned til Jesu fødselsdag. De mange lys vidner om, at Jesus er verdens lys.

Christiansfelder-stjernen og ikke mindst Betlehemsstjernen på toppen af juletræet stråler og viser vej – ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os?”(Rom.8:31) Jakobsstigen – der klippes og klistres, den refererer til patriarken Jakob, der i sine drømme så en stige, der stod på jorden og nåede op til paradis.

Gud kalder, giver drømme og visioner til os alle. Der er nok at glædes over og formidle til vores nærmeste. Vi kan formentlig dertil skrue ned for jule- og gaveræs. I vores familie har vi for mange år siden indført, at vi otte voksne trækker lod. Så får vi voksne kun en gave og giver kun en gave.

Juletraditioner og bagedag med familie og venner kan krones med julesalmer og højtlæsning fra Selma Lagerløfts julefortællinger, Charlotte Rørths Jesuskalender eller andre inspirationskilder. I avisen annonceres med julekoncerter, og her gerne også en gospelkoncert.

Udfordringens flotte juleavis deles ud her og der. Nødhjælp til Ukraine eller andre nødlidende er oplagt. Er vi lidt udfarende, kan det blive til meget. Med min hustru i spidsen i Pinsekirken i Rudkøbing bliver det både til julehjælp til 70, fordeling af 150 Lego pakker fra KIT, julefest, uddeling af juleavisen i byen, juleaften i forenings- og kirkeliv.

Mere retræteagtig kan vi genlæse de første kapitler i de fire evangelier, der er fyldt med tegn og undere. Vi kan grunde over ordet ”SE”..”jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:”(Luk. 2:10)

Glædelig jul
Kærlig hilsen Poul Henning