Billig aftensmad
Kontoen er tom efter julemånedens udgifter. Nu hjælper flere organisationer trængte familier i januar.
I Aalborg Citykirke serverer man aftensmad for 10 kr for voksne og 5 kr for børn alle hverdage frem til april i samarbejde med foreningen Charity.
– Energikrisen og inflationen presser danskere mere end nogensinde før, og vi står over for en mørk og kold tid, som sætter større pres på både el, varme og fødevarepriserne, skriver de på hjemmesiden http://vinterhjælp.dk/. Her kan man også følge med i dagens menu.
– Vi mærker det alle sammen, men mest af alt dem af os, der har mindst. Vi ønsker at kunne række ud og hjælpe de trængte borgere i Aalborg. I foreningen Tjen Aalborg deler man varer ud, som man indsamlede i december via en såkaldt omvendt julekalender, hvor folk hver dag i december har kunnet donere langtidsholdbare varer. En af initiativtagerne til Tjen Aalborg er Thomas Willer, præst i Aalborg Vineyard.
– Til jul er der rigtig meget fokus på at hjælpe familier, der er socialt udsatte. Og det er rigtig godt. Men hvad sker der så i januar? Det er det, vi prøver at gøre noget ved, siger han til DR.