Hvorfor sker der så få mirakler i Danmark?

Kære Orla Lindskov

Du har tidligere fortalt om, hvor overrasket du blev over de helbredelser, du oplevede ude i Japan. Og også i Schweiz på dine møder dér, ja, selv i Norge og Tyskland og på Færøerne. Jeg husker ikke helt, om det var noget, du skrev om her i Udfordringen. Eller om det var på et af dine møder, du fortalte om det.

Jeg har også læst om, hvor store mirakuløse helbredelser, man oplever på møder i bl.a. Syd-Amerika. Men mange mirakuløse helbredelser finder også sted i USA. Mit spørgsmål til dig er nu: ”Hvorfor sker der så få af den slags mirakuløse helbredelser her i landet?”

Jeg mener at have hørt, at efter at den berømte amerikanske evangelist, Benny Hinn, havde holdt nogle møder her i landet, skulle han have udtalt, at han aldrig mere ville tilbage til Danmark. Han skulle have udtalt, at det åndelige klima var så hårdt her i landet, at Gud ikke kunne gøre undere. At landet ikke var modtageligt for Guds undere og for Helligåndens kraft.

Er der et specielt lavt niveau for Guds undere her i landet? Orla Lindskov, har du nogle forklarende kommentarer til mit brev?

Med hilsen fra
En Spørger.

Danmark har brug for mere tro og forbøn

Kære Spørger

Jeg vil gerne tage mit udgangspunkt i noget, vi alle ved, nemlig at Gud formår alt. Han er almægtig. Derfor kan det være svært at forstå, hvorfor Gud i Jesus Kristus ikke gør flere undere her i Danmark. Det er jo netop også det, der undrer dig. Vi ved jo alle, at der er masser af sygdom her i Danmark.

Så meget, at det danske sundheds-væsen har svært ved at følge med. Så for Gud skulle der være rigeligt at tage fat på her hos os. Men for at forstå årsagen til, at der sker så få undere her i Danmark, vil jeg gå til et bestemt sted i Bibelen. Det sted finder vi i Markus-evangeliet kap. 6, versene 4-6. Her møder vi Jesus i hans hjemby, Nazaret, og her står der så:

– Men Jesus sagde til dem: – ”En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.”
Og han kunne ikke gøre nogen mægtige gerninger der, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over byens vantro.

Indbyggerne i Nazaret mødte Jesus med vantro. Byen, kan vi sige, mødte Jesus med vantro. Der står, at Jesus kun lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Var det fordi, at der næsten ingen syge var i Nazaret? Det tror jeg ikke, for man ved fra udgravninger og fra mange skriftlige kilder, at Israel på Jesu tid var et forpint land.

Udpint økonomisk af romerne. Men også hærget af sygdom. Bl.a. hærgedes Israel af en epidemi af spedalskhed. Nazaret var lige så forpint af sygdom som resten af Israel, ingen tvivl om det. Jeg tror også, at de syge i Nazaret ønskede helbredelse fra Jesus. Men hvor blev så Jesu helbredelser af?

Ja, hvorfor kom der så få undere fra Jesus i hans egen by? Hvor blev underne af? Hvad bremsede Jesus? kan vi spørge. Deres vantro, står der. Altså var det byens vantro, der bremsede Jesus. Der står ikke de syges vantro. Vantro kan altså bremse Gud. Og Nazarets vantro gik ud over Nazarets syge. De syge betalte regningen for byens vantro. Det var desværre de forkerte, nemlig de syge, der kom til at betale vantroens regning. Sørgeligt.

Nu er vi så tilbage ved dit spørgsmål om, hvorfor der sker så få mirakuløse helbredelser her i Danmark? Så få undere? Er det også på grund af vantro? Er det på grund af, at de syge i Danmark er vantro? Nej, det er det næppe. Jeg tror, at det samme gør sig gældende i Danmark som det, vi oplevede i Nazaret. Her hed det byens vantro. Hos os hedder det landet Danmarks vantro.

Jeg oplever, at vi i Danmark er inde under et landsdækkende mørkt skydække af vantro. Det hæmmer Guds hjælp til de syge her i landet. Det, der hæmmer i vores land, er en landsdækkende mangel på tro, på bøn og på gudsfrygt i det hele taget. Det gør bl.a. også, at lægerne og det øvrige hospitals-personale må opleve, at det er ekstra hårdt i deres arbejde.

Personligt oplever jeg det hårdt at bede igennem til helbredelse for de syge her i landet. Det siger jeg på baggrund af, at jeg som nævnt har bedt for syge i Schweiz, Tyskland, Norge, Japan og på Færøerne. I disse lande oplevede jeg, at helbredelserne kom til de syge uden tilnærmelsesvis den kamp, som jeg oplever i forbønnen for syge her i landet.

Forsømmer vi som nation vores ansvar for de syge ved vores nationale vantro? Troen er den åbne dør til Guds hjælp. Danmark trænger som nation til mere tro. Danmark trænger til forbøn. Danmark trænger til Guds hjælp. Når helbredelserne og underne fra Gud udebliver eller bliver forsinket, kan det have mange årsager.

Det kan skyldes vantro ligesom i Nazaret. Det nævner Bibelen for os i Markus-evangeliet kap. 6 Men vi må huske også at acceptere, at vi ikke, mens vi er her på Jorden, får svar på alle vores spørgsmål vedrørende sygdom og vedrørende helbredelse. Især om, hvorfor helbredelse ofte udebliver, selv efter inderlig bøn og forbøn.

Der, hvor helbredelser ved bøn udebliver eller bliver forsinket, der må vi ikke sige: – ”Det er ikke Guds vilje at helbrede denne syge.” Eller endnu værre: – ”Det er Gud, der har gjort den syge syg.” Vi må ikke forplumre billedet af Gud som vores kærlige far. Tænk jer blot en jordisk far, som med vilje gjorde sine børn syge. Det ville blive betragtet som en forbrydelse.

Nej, Gud er i alt, hvad Han gør, vores kærlige Far.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov