Intet andet end Guds nærvær…

Af Henri Nissen, Ansvarshavende redaktør

I Folkekirken var der i 2022 rekordår … for udmeldelser. Nemlig 12.751. Som grund angiver eksperter, at det nok skyldes økonomien eller den dårlige medie-omtale om arbejdsklimaet i Folkekirken. Biskoppen i Aalborg mener ikke overraskende, at Folkekirken ”skal være bedre til at være noget for samtlige borgere i landet”.

Samtidig sker der en spontan vækkelse på nogle amerikanske universiteter. Det begyndte på Asbury University, hvor eleverne blev efter morgenandagten og fortsatte med stille at lovsynge, fordi de mærkede Guds nærvær.

På Facebook skriver en kvinde ved navn Kelli:

Der er en klaverspiller, en guitarist og en enkelt tromme.
Hårde stole.
”Grimt” interiør.
Lyset dæmpes ikke.
Der er ingen, der serverer donuts.
Der er ikke en eneste røgmaskine.
Ingen smarte lys.
Ingen timere.
Ingen perfekte produktioner.
Ingen leder og intet ”team”.
Intet hierarki eller konkurrence.
Ingen børneklasse.
Ingen hilser på dig på parkeringspladsen.
Bogstaveligt talt ingen struktur overhovedet.
Det eneste, der åbenbart er nødvendigt for at tiltrække folk til GUD, er… Gud.
Hvorfor har vi gjort det så kompliceret?
Det er på tide at vende tilbage til det rene og enkle.
Et alter og et offer (Jesus).
Lad os give ham sit hus tilbage. Bare tilbede HAM og se, hvad der sker.
PRIS HAM! Han bor i sit folks lovprisninger.”

Og hun tilføjer: ”Ingen af disse ting er dårlige. Pointen er, at vi har mere brug for HAM. ”

Her er løsningen på Folkekirkens og frikirkernes problemer: Guds enkle stærke nærvær.