Handikap ingen hindring på særlig Israels-rejse

Venner sørgede for at de gangbesværede også kunne komme med på en fællesrejse.

Det er bl.a. Niels, der skubber kørestolen på Jerusalems stejle bakker.

En gruppe på 12 kristne venner besluttede at tage til Israel sammen – og selv om et par af dem var handikappede, skulle det ikke være nogen hindring.

En profeti er derved gået i opfyldelse for Birgit Kjær, Kolding, som ellers havde opgivet at rejse på grund af sine gang-begrænsninger. Birgit har været i Israel flere gange før og ønskede inderligt at rejse derned igen. Birgit troede dog aldrig, at det blev til virkelighed, men en profeti for ca 4 år siden fortalte hende, at “Du kommer til Israel igen”.

Dette blev til virkelighed, fordi vennerne fra Lykkeskær Bedehus besluttede, at alle skulle kunne komme med på deres rejse, og at man ville hjælpe hinanden.
Birgit fortæller videre, at hun hørte en stemme sige: ”Du skal ikke være bange, for det er mig, der har givet dig turen.”

Birgit Kjær fik det løfte fra Gud om, at hun skulle komme til Israel igen. Her skubbes hun af Niels, mens Merci ser til.

Birgit havde været lidt bange på grund af de nyheder, der bringes om Israel. Men nu kunne hun rejse med fred i sindet. Og hun var slet ikke i tvivl om, at det var Herren, der talte til hende. Grupperejsen er arrangeret af Inger Nielsen, Kolding, der jævnligt arrangerer lignende rejser for mindre grupper.
Op på Oliebjerget

– Jeg forventer at komme op på oliebjerget, fordi Jesus vil stige ned på Oliebjerget ved sit andet komme, siger Merci Nielsen.
Hun er i Israel med sin mand Niels, der er i Israel for første gang. De er til dagligt lederpar på Lykkeskær Bedehus i Holsted.

– På Lykkeskær har vi altid ønsket at velsigne Israel. Dette kan vi bl.a. gøre ved at besøge landet og ved at tale vel om dette ’forhadte’ folk, siger Birgitte Nissen.

Erna får hjælp af sin mand Palle, mens Knud Bak fortæller, at han glæder sig til at se nye steder og til at være sammen med vennerne.

Lugtesansen kom tilbage

En stor længsel er også blevet indfriet efter 30 år for Fribjørg Mikkelsen.

– Jeg ønsker at gå i Jesu fodspor, og at Bibelen bliver mere levende for mig. Og allerede i bussen på vej til Jerusalem oplevede jeg en Herrens velduft. Det duftede bogstaveligt søde dufte. Det måtte være fra Helligånden, eftersom lugtesansen har været væk i 6 år, fortæller Fribjørg.


Artiklen fortsætter efter annoncen: