Påskevandring i Jerusalem

Hvert år til påske strømmer tusinder af mennesker fra næsten hele verden til Jerusalem for at gå i Jesu fodspor.

Det starter palmesøndag om eftermiddagen med en stor procession. Mange har grene i hænderne, mens de synger og spiller om Jesus. For det var på en ”palmesøndag”, at Jesus red på et æsel fra Betfage over Oliebjerget og ned til Jerusalem for 2000 år siden (Matt 21, 1).

”Æslet blev ført hen til Jesus, og disciplene lagde deres kapper over ryggen på det. Derefter satte Jesus sig op på æslet og red ind mod Jerusalem. Som en hyldest til ham gav mange mennesker sig til at brede deres kapper ud på vejen, mens andre skar nogle palmegrene af og lagde dem som et tæppe på vejen. Både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:

„Hoshana! Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!…” (Se Markusev. 11, 7–11).

At Jesus red på et æsel, var en opfyldelse af profetierne. Se Matt. 21, 4-5 og Zak. 9,9. Det er en speciel oplevelse at gå fra Oliebjerget ned mod Getsemane, hvor Jesus den nat, da han blev forrådt, kæmpede i bøn, så han ligefrem svedte blod (Lukasev. 22, 44). Her ligger også Kedronbækken, som Jesus gik over.

I dag kan man fra Oliebjerget se ned mod Tempelbjerget og videre ind over det moderne Jerusalem, to tusinde år efter dette store frelsesværk.

Langfredag

Den næste store procession i påsken foregår langfredag gennem Via Dolorosa i Jerusalems gamle by. Navnet Via Dolorosa er latin og betyder lidelsens vej. Man mener, at Jesus gik her. Ruten har 14 stoppesteder, hvor de første ni findes langs vejen til Gravkirken, mens fem poster er inde i kirken. Gravkirken står på det sted, hvor mange antager, at Jesus blev korsfæstet på en høj, som siden skal være fjernet.

Langs Via Dolorosa standser mennesker for at mindes Jesu lidelse. Et stykke indenfor Løveporten, ved den gamle arabiske skole el-Omariya, ligger det, som mange mener var Antoniaborgen, hvor Pontius Pilatus dømte Jesus til døden ved korsfæstelse, som det står i Lukasev. 23, 13–25. Der er også et stoppested, hvor man mindes, hvordan Jesus blev pisket af romerske soldater (Markus 15, 15).

I Markus 15, 21 står det, at Simon fra Kyréne blev tvunget til at bære Jesu kors. Her findes et lille mindekapel. Nær Gravkirken, ved den tyske lutherske Redeemer’s Church, citeres Johannes 19, 16–18: ”Så udleverede Pilatus Jesus til at blive korsfæstet, og soldaterne førte ham bort. Jesus bar selv sit kors til det sted, der kaldtes „Hovedskalsstedet”, på hebraisk „Golgata”.

Dér korsfæstede de ham. Samtidig korsfæstede de to andre mænd, og deres kors blev rejst, et på hver sin side af Jesu kors.” Via Dolorosa er en af verdens mest berømte pilgrimsveje gennem 2000 år. Her går især medlemmer af de gamle ortodokse kirkesamfund og Den romersk-katolske kirke. Nogle spørger, om Jesus virkelig gik på det nuværende Via Dolorosa.

– Arkæologisk er Via Dolorosa ikke den rette vej for Jesu vandring. Det gamle Jerusalem fra Jesu tid ligger fire–fem meter under jorden. Lidelsesvandringen, som vi kender den i dag, er en tradition fra det 12.–14. århundrede, men den startede langt tidligere, forklarede Harry Tees, da han i 2019 lavede en app på engelsk for dem, der vil gå på Via Dolorosa via computeren. Appen kan findes på www.theviadolorosa.org.

Romerne ødelagde Templet i år 70 e.Kr. Siden har Jerusalem været ødelagt og genopbygget flere gange. Tees mener, at det nærmeste, man kommer det autentiske, måske er resterne efter Antoniaborgen. Men andre mener, at retssagen mod Jesus foregik i Herodes’ borg ved Jaffaporten.
De mange tusinde pilgrimme, som går på denne katolsk-ortodokse rute langfredag, vil til sidst ende i Gravkirken.

Påskemorgen i Gravhaven

Turistattraktionen Gravhaven tager normalt imod 2500 mennesker om dagen. Påskemorgen kan der være op til 3000 mennesker under morgen- og formiddagsgudstjenesterne. For mange evangeliske kristne er Gordons Golgata nemlig det sted, hvor Jesus blev korsfæstet, begravet og opstod. Den geografiske forklaring er, at der ved siden af Gravhaven er et bjerg, som tidligere lignede en hovedskal. Se Johannesev. 19, 17.

Den britiske general Charles Gordon opdagede i 1883 hovedskalsstedet, haven og graven nord for Damaskusporten. Mange lærde tvivler på, om Gordons Golgata er det rigtige sted. Men en munk sagde en gang, at det vigtigste måske ikke er, hvor det præcis skete, men at det får mennesker til at tænke på, at det skete. Mange har fået deres livs oplevelse ved synet af den tomme grav i Gravhaven i Jerusalem.

I dag er der mange millioner almindelige mennesker, som tror, at Jesus blev lagt i Gravhaven, efter at han var blevet korsfæstet på Hovedskalsstedet. Se hjemmesiden https://gardentomb.com/ De første, som blev klar over, at Jesus var stået op af graven, var Maria Magdalena og Maria, Jakobs mor, og Salome, som kom til Jesu grav. Her var den store sten foran graven blevet væltet bort, og en mand i hvid kjortel sagde til dem:

„Vær ikke bange! Er det ikke Jesus af Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt.” (Markus 16, 6). Påskens budskab er, at Jesus døde for alle menneskers synder og stod op igen. Jesus sonede med sin død og opstandelse al synd for alle mennesker til alle tider. Den, som omvender sig og tror på Ham, får evigt liv.

Bibelen lærer, at der er to udgange på dette liv. Der er et helvede at undgå – og en himmel at vinde. Esajas 55, 6 siger: ”Søg Herren, mens han er til at finde. Kald på ham, mens han er nær.”

”Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet… Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os på troens vandring og også vil føre os til målet. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd….så vil I også kunne holde ud uden at miste håbet eller tabe modet.” (Hebræerbrevet 12, 1–3).