Agape Indien Danmark holder generalforsamling i Jylland

AID holder i år generalforsamling lørdag den 29. april i Baunekirken i Tjørring ved Herning.

Efter en let frokost kl. 12.15 vil der være generalforsamling efter vedtægterne. Også i år forsøger AID at få en direkte linje til Biskop Jacob i Indien for at høre sidste nyt. Når generalforsamlingen er slut, vil der være en minikoncert med Hans Jørn Østerby, som har doneret 10 koncerter til AID’s arbejde.

Forfulgte kristne

Hvordan er situationen i Indien lige nu for de forfulgte kristne? Det kommer Golriz Ghozati fra Åbne døre og fortæller om, før AID’s arrangement slutter omkring kl. 16.30. Man kan tilmelde sig til spisning på hjemmesiden, hvor man også finder hele dagsordenen og programmet, oplyser formanden for AID, Gert Svendsen.