Brødremenigheds-byen Christiansfeld fylder 250 år
Det blev fejret med en vandretur med fuld musik, en lille mindehøjtid – og gratis øl og pølser.
Den 1. april var det 250 år siden, at grundstenen blev lagt til det første hus i Brødremenighedens egen by Christiansfeld.
Omkring 200 af den lille bys borgere havde på dagen fulgt opfordringen til at markere Christiansfelds jubilæum. Trods blæst og kulde var de taget ud til Christinero-skoven udenfor byen, hvor glade toner fra Street Parade bandet Bermuda Brass Band tog imod. Koldings borgmester Knud Erik Langhoff holdt en kort tale, hvor han fremhævede byens spændende historie og det forarbejde, som politikere og Brødremenigheden havde været involveret i for at få godkendt byen på UNESCOs Verdensarvs liste i 2015.
Herefter fortalte menighedens nuværende præst, Jørgen Bøytler, om, hvordan den kristne fristad var opstået:
– Forud for grundlæggelsen var Brødremenighedens stifter, grev Zinzendorf, i København i 1731 til kroningen af Christian d. 6. Muligvis forsøgte Zinzendorf med flere at starte en Brødremenighed i Tønder. Men senere (ca. 1735-40) opstod et brødresocietet i Stepping. Og i 1739 blev det københavnske Brødresocietet grundlagt, fortalte pastor Jørgen Bøytler ved den uhøjtidelig ceremoni i anledning af jubilæet.
– Der blev afholdt gudelige forsamlinger i Sønderjylland, Nørrejylland og på Fyn. Men i 1744-45 blev Brødremenigheden nærmest forbudt, da der blev udstedt to forordninger imod den. Men alligevel fortsatte Brødremenigheden med aktiviteterne.
Christiansfeld kunne have ligget i Vandsbæk!
– I 1769 opfordrede kong Christian d. 7 til, at der blev oprettet en Brødremenigheds-koloni i Vandsbæk ved Hamborg. Men Brødremenigheden takkede nej, muligvis fordi ejeren af området var en stor forretningsmand, der også var involveret i slavehandel. Men i 1771 opfordrede den danske regering Brødremenigheden til, at den anlagde en brødrekoloni i det danske kongerige. Struense (kongens enevældige livlæge, red.) var primus motor i den proces. Den 23. september 1771 købte menigheden så herregården Tyrstrupgaard ved Christiansfeld. Og et par måneder senere, den 10. december, underskrev kongen koncessionen. Herefter besluttede ledelsen i Herrnhut, at byen skal kaldes Christians-feld.Forordningerne imod Brødremenighedens aktiviteteter blev kort efter ophævet. Struense blev imidlertid henrettet i 1772, men aftalen blev stadfæstet af den nye regering. I 1773 tegnede menighedens ledere en byplan for Christiansfeld på 18 hektar. Og endelig den 1. april kunne man nedlægge grundstenen for de første fire huse, fortalte Jørgen Bøytler.
De første fire huse
De forsamlede gik herefter med brass-bandet i spidsen gennem skoven til bull-laden, hvor man efterlod musikerne. Herefter fortsatte de gående til byens centrum, hvor pastor Bøytler holdt en kort mindehøjtid for de første fire huse, og menighedens eget hornorkester spillede til en kendt brødre-sang: ”Jesus går foran”.
Bøytler nævnte bl.a., at “løsensordet” fra 1. april 1773 handlede om, at “alle Guds løfter har fået deres ja i Ham” (Jesus). Et løsensord er et bibelvers, der findes ved lodtrækning og bruges i alle brødremenigheder den pågældende dag.
– For 250 år siden hørte menigheden dette bibelord som Guds ja til, at de opførte byen. Og der går en lige linje til løsensordet i dag – 250 år senere, sagde præsten og læste derefter løsensordet til 1. april 2023, som lød: “For sit store navns skyld vil Herren ikke forkaste sit folk.”
– Gud vil altid være med denne by – og med os alle sammen.
Øl og pølser
Brass-bandet havde nu igen fået pusten og ledte alle de forsamlede til Prætoriustorvet, hvor der var gratis øl og sodavand – og varme pølser til alle, der udholdt at stå i den lange kø foran pølsevognen. Jubilæet fejres igen den 13. august bl.a. med en festgudstjeneste med deltagelse af officielle gæster i Brødremenighedens Kirke med det traditionelle kærlighedsmåltid på kirkens fødselsdag.
