Et vildt surpriseparty

Helt ærligt, hvordan skal jeg skrive noget fornuftigt om pinsen, som er bare en lille smule nyt og interessant? Skal jeg skrive om glade mennesker, der beduggede af lykke ser pinsesolen danse ved solopgang? Eller skal jeg skrive om pinsefiskens manglende evne til at blive en tradition – udover traditionen om netop at skrive om, at den ikke rigtig er blevet en tradition?

Skal jeg skrive om, at vi burde fejre pinsen, kirkens fødselsdag, med fødselsdagsflag og -kage? Skal jeg evt. prøve at skrive noget humoristisk om disciplene, der tydeligvis var berusede pinsedag? – altså af Helligånden. Eller skal jeg skrive om, hvordan pinsedag formentlig har været det mest overraskende surpriseparty nogensinde?

Skal jeg prikke lidt til de kristne, som føler sig utrygge ved den del af Helligåndens gaver, der hedder tungetale og mirakler? Eller skal jeg prikke til de kristne, som mere eller mindre bevidst deler kristne op i et A- og et B-hold alt efter mængden af Helligåndserfaringer?

Eller skal jeg slet og ret bare konstatere, at selvom disciplene umiddelbart var kede af, at Jesus fór til himmels og forsvandt fra dem, så var det fantastisk, det, der skete pinsedag, da Helligånden kom til jorden, og det er fantastisk nogle gange at sætte sig op i helikopteren og observere, hvordan Helligånden virker overalt på jorden i og hos kristne i dag – på alle tænkelige og utænkelige måder.

Og selvfølgelig kan vi ikke sætte Guds Ånd i en kasse, og selvfølgelig bliver vi aldrig færdige med at opdage nye overraskelser fra Guds Ånd. Som kristne må vi se os selv som et hus, som Gud bor i. Faktisk er vi Guds hus, og Guds ånd bor i os (så skulle man nogensinde putte Gud i en kasse, må det i så fald blive i en brystkasse).

Men måske kender du som jeg til i perioder at komme til at fylde så meget ind i huset, at der knap nok er plads til Gud og hans ånd. Vi har brug for nogle gange at blive tømt, at rydde op og rydde ud og give Gud plads. Give Helligånden plads. Plads til at fylde det hele. Jeg havde en drøm om netop det forleden nat og vågnede med en følelse af, at wauw, når man har tømt huset og ladet Gud fylde det hele, så får man det simpelthen ikke bedre.
Jeg havde også følelsen af, at det i princippet var meget simpelt.