FN-dag tegnede dystert billede af global trosforfølgelse

Stortingsrepræsentant Abid Raja påpegede i Oslo Rådhus, at situationen er mørk globalt set. Hele 85 procent af verdens befolkning lever under regimer, der sætter stærke begrænsninger for trosfriheden og mulighederne for at ytre sig kritisk om tro, påpegede han.

Raja er initiativtageren bag det parlamentariske netværk IPPForB (The International Panel of Parliamentarians for Freedom of Religion or Belief), som blev dannet i 2014.

Mere vold

Vold mod religiøse minoriteter er stigende i verden, hvilket FN tog højde for i 2019, da ”FN-dagen for ofre for vold på grund af religion eller tro” blev etableret.
Siden har det – grundet corona-pandemien – været udfordrende at få markeret dagen. I Norge skete det for første gang i forrige uge med den norske Helsinki-komité, Samvirkerådet for tros- og livssynssamfund og Stefanusalliansen som værter. Oslo Kommune stillede lokaler i Rådhuset til rådighed.

Et dystert billede globalt

Markeringen var en af ​​de første i verden, ud over nogle digitale møder under pandemien. Der var en fysisk samling i USA sidste år, men ellers har det været tyndt.
Det var FN’s Generalforsamling, der besluttede, at den 22. august skulle være en international dag med fokus på ofre for vold baseret på religion og tro. FN reagerede på det voldelige angreb på yezidier under krigen i Syrien, som også bredte sig til det nordlige Irak. Angrebet fandt sted den 2. august 2014, da IS-styrker angreb byen Sinjar i det nordlige Irak. Brutaliteten mod det religiøse mindretal var så stor, at hele yezidisamfundet er truet.

Beskyldning om blasfemi

FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed, Nazila Ghanea, var tirsdag en fremtrædende gæst. Hun henviste netop til forfølgelsen af ​​yezidierne, da hun talte om oprettelsen af ​​den nye FN-dag.
Hun fastholdt, at forskellige landes blasfemilove ofte er et problem, fordi de kolliderer med idealerne om tros- og ytringsfrihed. Blasfemilovgivning bruges mange steder til at legitimere eller tilskynde til vold mod mennesker, der kritiserer religion eller tilhører en religiøs minoritet.
Det er ikke kun mennesker, der er knyttet til en bestemt religion, der bliver ramt, men også mennesker, der kalder sig ateister. Ikke mindst i mange muslimske samfund fordømmes ateisme som noget blasfemisk.

Lang liste

Ghanea pegede på en lang række eksempler og lande, hvor tros- og ytringsfriheden er begrænset.
Blandt flere sager, hun har arbejdet på, fremhævede hun den kristne præst Keshav Raj Acharya fra Nepal, som blev arresteret flere gange i 2020 og 2021. Han blev anklaget for at sige, at ved at konvertere kunne folk blive beskyttet mod coronavirus. Acharya benægtede, at han havde spredt falsk information, men sagde i stedet, at han havde bedt til Gud om at stoppe det.
Præsten blev anklaget ud fra Nepals blasfemiparagraf, der forbyder at ”såre religiøse følelser” i det hindudominerede land.
Anklageskriftet blev senere frafaldet, men Ghanea har over for Nepal påpeget det problematiske ved love, der kan føre til sådanne anklager.
Præsten bliver senere idømt to års fængsel for påstået tvangskonvertering, en anklage, han på det kraftigste bestrider. Han er blevet løsladt mod kaution og har anket dommen til Højesteret, hvor den er blevet udsat fire gange, senest til den 6. oktober.

Universitetslæreren Junaid Hafeez blev arresteret i Pakistan i 2013 for blasfemi, fordi han angiveligt fremlagde ateistisk materiale. I 2019 blev han dømt til døden, men sagen er anket.
Ghanea og hendes personale har sammen med forskellige menneskerettighedsorganisationer fulgt sagen tæt og kritiseret Pakistan både for lovgivningen og den juridiske behandling.

Britiske Nazila Ghanea har selv iranske rødder og er bahai. Hun gjorde også opmærksom på situationen i Iran. Der har kristne været fængslet for deres tro i årtier, især dem, der har forladt islam. Derudover er over 100 bahaier blevet arresteret denne sommer.

Hun henviste ellers til sagen om Salman Rushdie, de tragiske konsekvenser af den iranske dødsdom mod forfatteren og knivangrebet i USA i 2022, hvor han mistede synet på det ene øje og nu kun kan bruge den ene hånd.
– Ytringsfriheden gælder også for det, vi finder usmageligt, fastslog Ghanea lakonisk og pegede på sagen om Gáspár Békés fra Ungarn, der har modtaget dødstrusler, fordi han er ateist og mistede sit job som offentligt ansat på grund af offentligt pres. Ghanea og Abid Raja mødte Békés for nylig.
– Det er en ære at møde mennesker, der har været udsat for det her, sagde Ghanea.

Hun påpegede endvidere, at det ikke kun er blasfemitiltalte, der udsættes for pres, trusler, vold og retsforfølgelse. Det samme sker med de advokater, der repræsenterer dem i retslokalerne. I Pakistan risikerer advokater selv at blive anklaget, blot fordi de forsvarer den anklagede, og når advokaten selv skal have en advokat, bliver vedkommende også udsat for den samme behandling.
Det samme er sket for journalister, der ikke har gjort andet end at nævne sagerne.
– Det har vi set i et land som Tadsjikistan, sagde Ghanea, der konkluderede, at det overordnede spørgsmål om respekt og sameksistens ikke er et emne, der vil forsvinde.
– Vi bør bekymre os om tilstanden af ​​disse rettigheder i hele verden, og der er ingen konkurrence mellem forskellige lande, understregede hun.

Succes

Stefanusalliansen er en af ​​de tre organisationer, der stod bag markeringen den ​​22. august. De mener, det er vigtigt at have en dag ”for ofre, der er ramt af vold på grund af religion eller livssyn”.
– Markeringen har været en succes, og vi har kunnet løfte emnet op på et højt niveau, siden statssekretær Andreas Motzfeldt Kravik i Udenrigsministeriet var til stede, og da der også var bred opbakning, siger generalsekretær Ed Brown i Stefanusalliansen til Kristelig Pressekontor.
– Det er utrolig vigtigt, at vi sætter det her på dagsordenen. Fra vores side er det et ønske, at det skal ske årligt fra nu af, for så kan vi rejse emner, som ofte bliver glemt af medierne, samtidig med at vi kan mødes og snakke med samarbejdspartnere i ind- og udland, siger Ed Brown.

Han ser ikke for sig, at et bredt publikum vil involvere sig stærkt, men han ser værdien i, at politiske myndigheder er til stede sammen med forskellige aktører, der dagligt arbejder med spørgsmål om tros- og ytringsfrihed.