Hvorfor står din Gud på gulvet?

En dag, hvor jeg havde besøg af en af mine venner, som er buddhist, så peger han på et hjørne i min stue. Jeg har en gruppe grønne planter stående på et rundt tæppe og midt i den grønne oase har jeg en fin udgave af Thorvaldsens Kristus-figur stående. Min ven siger: Hvorfor står din Gud på gulvet?

Som buddhist er han jo givetvis vant til, at gudestatuer står på et synligt og ophøjet sted for tilbedelse. Jeg forklarede ham noget om, at for mig var det jo ”bare” en gipsfigur, og at min Gud bor i mit hjerte – og ikke i et hjørne af stuen. Og for øvrigt synes jeg, det ser godt ud, når figuren står der mellem de grønne planter.

Men det fik mig til at tænke videre. Min Gud er en praktisk Gud, nede på gulvet, hvor folket befinder sig. Når vi læser om Jesus, så var han blandt folk – alle slags folk. Han mødte dem betingelsesløst og uden først at afkræve dem nogen form for omvendelse eller offer. Han mødte dem bare som de var. Og mødet med den kærlige og retfærdige mester satte noget i gang hos de forskellige mennesker.

Tolderen Zakæus ønskede at betale tilbage til dem, han havde snydt. Den sky og skamfulde kvinde ved brønden uden for Sykar blev efter samtalen med Jesus meget frimodig og løb tilbage til byen, hvor hun fortalte alle om Messias, som hun havde mødt. Og i dagens lignelse, så sker der også noget besynderligt. En samaritaner bryder med sædvane og love, fordi han ser et menneske i nød.

Zakæus var en forhadt mand, men Jesus besøgte ham. Kvinder måtte ikke tale med fremmede mænd. Samaritanere måtte ikke omgås jøder. Alle disse begrænsninger satte Jesus sig ud over. Han mødte alle på sin vej. Ingen gik han uden om. Alle blev mødt i øjenhøjde som dem, de var.

Barmhjertighed i mødet med mennesker

Jeg glæder mig hver gang jeg ser et menneske blive mødt uforbeholdent og budt velkommen i fællesskabet. Jeg bliver trist, når jeg ser kristne se ned på andre eller gøre forskel på mennesker, som ikke lige lever op til deres subkulturs forståelse af, hvordan man skal leve sit liv. Nogle gange har vi en tendens til at bygge nogle sandslotte af regler og teologiske forståelser, der skaber afstand i stedet for at lukke op.

Før lignelsen om den barmhjertige samaritaner er der nogle profetisk inspirerede ord af Jesus i vers 23-24: ”Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.”

Jesus levede Guds rige ud

Jesus kom med en ny forståelse af Gud, som man havde længtes efter længe. Han levede Gudsriget ud på en praktisk og ligefrem måde. Profeter havde forudsagt og i glimt set, hvad der skulle ske. Vi lever i nådens tid, hvor Jesus virker igennem sin menighed. Jeg fornemmer, at vi har en ny epoke foran os, hvor vi må pakke nogle af vores kæpheste væk – og åbne op for en ny måde at se på virkeligheden.

Lade nåden lukke vore hjerter og kirkedøre op for dem, Gud kalder på. De næste vinde, Ånden vil blæse over sin kirke, vil ruske i de gamle, rustne hængsler og udfordre vores forståelsesramme, vores fordomme og dogmer. ”Den, der har øre skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” Åb.2,7

”Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder? Den lovkyndige svarede: Han, som viste ham barmhjertighed. Og Jesus sagde: Gå du hen og gør ligeså!” v. 36-37. Når jeg gerne vil være en Jesu efterfølger, så opmuntres jeg af evangeliets beretninger til at møde folk, hvor de er og som de er.
Min Gud lever på gulvet, blandt folket – og der er også min plads.

Søndagens tekst: Luk 10,23-37

Den barmhjertige samaritaner

23 Derpå sagde han til sine disciple: „Velsignede er de, som ser det, I ser!

24 Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.”

25 En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. „Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?” spurgte han.

26 „Hvad siger Toraen?” var Jesu svar.

27 „Den siger: ‚Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. „Og den siger også: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ ”

28 „Rigtigt svaret,” sagde Jesus. „Gør det, så skal du få del i livet.”

29 Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: „Jamen, hvem er så min næste?”

30 „Lad mig fortælle dig en historie,” svarede Jesus. „En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten.

31 Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte.

32 Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen.

33 Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34 så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham.

35 Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‚Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.

36 Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?”

37 „Ham, der viste barmhjertighed,” svarede den skriftlærde. „Så gør du, som han gjorde!” sagde Jesus.

Teksten er fra Bibelen fra Hverdagsdansk