Kaj Munks prædikener kan stadig inspirere til kamp og samtaler

Forskellige indlæg ved lancering af Kaj Munks prædikener 29. august afslørede modstandspræstens komplekse personlighed. Han bevægede sig ubesværet i genrer som prædiken, skuespil, poesi, journalistik og samfundsdebat, og kunne også undervejs skifte standpunkt, som det skete, da jødeforfølgelser viste sit grimme ansigt i Nazityskland.

Han kunne ”omvende sig”, som kirkeminister Louise Schack Elholm (V) sagde i sin indledning.

– Kaj Munk tvivlede på demokratiet, men i en voksen alder endte han alligevel med at bruge sin demokratiske ret til at stemme for første gang ved valget i 1943.
Han er et bevis på, at mennesker kan blive klogere, og at vi kan ændre syn på omverdenen. At man kan blive omvendt. Evner, som vi nok alle kan lære af, og som vi bør lære af. Og nogle vil sikkert også ønske, at politikere lod sig inspirere af det en gang imellem, sagde Louise Schack Elholm smilende til de omkring 50 fremmødte.

Kaj Munk inspirerer med sit mod

”Kaj Munk bragte verden hjem til Vedersø, hvor hans prædikener fungerede som egnens ugeavis,” sagde fortalte Louise Schack Elholm. I prædikenerne kunne han tale fra hjertet, som i sin sidste kirkeprædiken for menigheden, hvor han stod på gulvet ”iført sit karismatiske røde tørklæde” og sagde:

”Det bliver aldrig en kristen gerning at stille sig til rådighed for uretten, enten det så sker af fejhed, griskhed eller tossegod føjelighed”.

”Her, 80 år efter, står jeg som kirkeminister og gentager hans budskab. For der er igen krig i Europa. Igen testes danskernes vedholdenhed og principper i kampen for frihed mod uret, og igen kan vi søge mod Kaj Munks ord for at finde modet, viljen, retningen,” sagde Louise Schack Elholm.

Ærlige frustrationer og anfægtelser

Ved boglanceringen på Regensen over for Rundetårn i København blev de to sidste bind af Kaj Munks prædikener udgivet, så der nu i alt foreligger Fredens Prædikener bind I og II fra hhv. 1919-1927 og 1928-1939 og Krigens prædikener fra 1940-1944. Det er tre digre værker flot indbundet og med fodnoter. Mange af prædikerne har ikke tidligere været udgivet.

”…der er igen krig i Europa.
Igen testes danskernes vedholdenhed
og principper i kampen for frihed mod uret,
og igen kan vi søge mod Kaj Munks ord
for at finde modet, viljen, retningen.”

Alle tre bind er redigeret af postdoc. Christian Grund Sørensen i samarbejde med dr.scient. Peter Øhrstrøm fra Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet. Christian Grund Sørensen gav i et foredrag overblik over prædikenerne:

”Kaj Munks prædikener er vigtige, for Munk betragtede søndagsprædikenen som sit kald. De er afvekslende, provokerende og underholdende. Han leger med værdierne og lader os mærke de frustrationer og anfægtelser, der hører til at være et rigtigt menneske.”

Ingen nationalistisk selvfedme

Christian Grund Sørensen nævnte især to temaer i Kaj Munks prædikener:

”Kvinden har en bærende rolle i Munks prædikener. Hos Munk er det Eva snarere end Adam, som repræsenterer håbet for fremtiden. Moderniteten spiller en stor rolle for Munk. Hvordan prædike i en tid, hvor industri, arbejdsløshed og kulturradikale strømninger udfordrer det gamle evangelium? Munk bokser med at finde vejen frem. Han må forkaste de kulturradikales gudløshed. Alligevel bor der en moderne tænker i maven på Munk.” Og så selvfølgelig modstandskampen:

”Munk anviste en vej til folkelig modstand mod besættelsesmagten. Denne modstand skulle ikke baseres på had eller nationalistisk selvfedme, men på pligten og kærlighed overfor sit samfund og sine værdier. Herunder en opslutning bag jøderne,” sagde Christian Grund.

Uden ære er alting tabt

Tidligere kirke- og kulturminister Per Stig Møller kaldte i sit oplæg Kaj Munk for modstandsbevægelsens åndelige leder: ”Tyskerne opfattede Kaj Munk som modstandsbevægelsens åndelige leder. Derfor er han også den første, de skyder. Han spillede også en meget stor rolle. Flere af de betydelige modstandsfolk lyttede meget til ham.”

Men Kaj Munks baggrundshistorie er mere kompleks, sagde Per Stig Møller. Først havde han på den ene side empati med ofrene fra Første Verdenskrig og på den anden side en beundring for Hitler, der skabte sammenhold og fremgang for det sønderbombede land. Men sceneskiftet kom 9. april 1940.

”Når besættelsen kommer, er Kaj Munk meget skuffet over, at Danmark ikke gjorde modstand. For ham er det æren, det berører. Det er et begreb, vi ikke kender i dag, men det staves Æ-R-E. Har man mistet den, har man tabt alt, skriver Kaj Munk,” fortalte Per Stig Møller.

”Nu har vi borgerkrig”

Men så kommer så spørgsmålet, skal de så kæmpe nu? Opfordrer han til kamp? Spørger Per Stig Møller retorisk. ”Nej. Fra 1940 og langt ind i 42 opfordrer han ikke til kamp, men til at de unge skal ”holde krudtet tørt”, ”sætte over til storvask”, eller som han allerede siger: ”Der vil komme en dag… I skal ikke spilde jeres blod, det får vi brug for senere,” citerede Per Stig Møller.

Det rette tidspunkt kommer i slutningen af 1942, da statsminister Vilhelm Buhl holder sin berømte antisemit-tale, og forbereder danskerne til at angive sabotører. ”Kort efter blev Scavenius statsminister og kom med voldsomme kærlighedserklæringer til Tyskland. Det gjorde Kaj Munk rasende, og så sagde han: Nu har vi borgerkrig,” sagde Per Stig Møller.

”Nu ånder vi op”

Boglanceringen var med vilje lagt den 29. august, hvor det er 80 år siden, Danmark stoppede ”samarbejdet” med besættelsesmagten. Her trak samarbejdsregeringen sig tilbage og en egentlig modstandskamp kunne begynde. Da Kaj Munk modtog denne nyhed, sagde han: ”Det var dog dejligt. Så er vi endelig i krig med Tyskland. Nu er der en klar linje.”

”Han leger med værdierne og lader os mærke
de frustrationer og anfægtelser,
der hører til at være et rigtigt menneske.”

Christian Grund Sørensen

Ifølge kirkeminister Louise Schack Elholm sagde Kaj Munk ved gudstjenesten samme dag: ”Nu ånder vi op, nu hilser vi hinanden med et ”Tillykke, landsmænd.” Nu er vores stilling klar. Hvis vi vil selv, er det bedste sket os, at vi er i Guds hænder.” Kirkeministeren havde netop samme dag deltaget i en mindeceremoni for de faldne danskere ved det såkaldte augustoprør:

”På deres mindesten står Kaj Munks ord og digtet ”De faldne”: ”Drenge, I drenge som døde. I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde.”
Hvor er det passende, at Kaj Munks ord står mejslet i sten over netop den kamp, som I fortsat kæmper og vil kæmpe,” sagde hun henvendt til forsamlingen og arrangørerne fra Kaj Munk Forskningscentret.

Dialog i grænselandet

Men hvor står Danmark i forhold til Tyskland, især i grænselandet, i dag? Det gav formand for Folketingets Kulturudvalg Hans Christian Schmidt indblik i: ”Som sønderjyde og formand for Kulturudvalget glæder det mig, at der er en gensidig forståelse og interesse for hinanden i grænselandet, og jeg tror, det er vejen frem.

Alle partier arbejder sammen på at styrke det tyske mindretals dialog med os folkevalgte. Dialog er vejen frem. Og målet er, at også det tyske mindretal føler sig dækket ind.” Midlet er kulturen:

”Hvad er det, vi kæmper for, hvis ikke det er for kultur og for at have stærke, sunde rødder? Kaj Munk var præst, men han var også en flittig dramatiker og en stor kulturperson. Så vi har meget at takke ham for,” sagde Christian Schmidt.

Nye dokumenter fra Kaj Munk

Boglanceringen bød også på en overraskelse. Kaj Munks barnebarn Timme Bisgaard Munk havde bedt om ordet og overrakte en mappe med mere Kaj Munk-materiale fra hans far, nu afdøde Mogens Munk.

”Jeg vil på familiens vegne gerne overdrage dette materiale med tak for Per Stig Møllers, Forskningscentrets og Præstegårdmuseets store indsats for at bringe Kaj Munk ind i det nye årtusind. Han står utroligt centralt i den moderne danmarkshistorie til at forstå, hvem vi er som nation. Også nu, hvor vi står i en ny europæisk krig,” sagde Timme Bisgaard Munk.

Kaj Munk Forskningscentrets bestyrelsesformand Peter Øhrstrøm kvitterede for gaven: ”Vi er utroligt beærede over at få denne gave. Vi lover at passe godt på den, og vi vil også love, at det hele kommer på nettet, så alle kan se materialerne. Det er led i et meget stort digitaliseringsprojekt.”

Kaj Munks prædikener kan tilgås digitalt, endda med et udvidet noteapparat.
Se mere på www.kajmunk.aau.dk.