Leger lige børn nu også bedst?

Da jeg var barn, voksede jeg op i et socialt boligkvarter, hvor vi aldrig talte om social status. Det, der bandt os sammen, var vores blok – vores legeplads/fællesskabet. At vi, set udefra, boede under lignende forhold. Vores sammenhold forstærkedes, når vi dristede os over til villakvarterene og ville lege på deres legeplads. Her blev det tydeligt, at vi ikke var deres lige og derved ikke velkomne. Ordsproget “lige børn leger bedst” lærte og mærkede vi gennem erfaring med de der villabørn.

Sjovt var det, da jeg som teenager fik en veninde fra villakvarteret og opdagede, at deres liv jo lignede mit liv. At forskellighederne var færre end flere. En sær eftertanke, og det får mig til at reflektere over ordene fra Mattæus 22:34-46. Særligt vers 39 – “du skal elske din næste som dig selv”, og at Jesus understreger, at den øvelse er lige så vigtig som at elske Gud.

Og her kommer så det værste – for hvem er det nu, min næste er? Det kan umuligt være de “villabørn”, som ikke var som mig. Det må unægteligt være alle blokkens børn, som jeg jo forøvrigt “legede bedst med”. Det bliver da ikke bedre af, at Jesus i Mattæus 5.42 siger: “Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det..?”

To mennesker behøver ikke at være i direkte kontakt med hinanden for at udgøre en social relation. Tværtimod kan ligegyldighed eller undvigelse af kontakt i sig selv være en social relation. Selvom jeg ikke har et ønske om at være ligegyldig eller undvigende i min kontakt, så rammes jeg også med usikkerhed i mødet med mennesker, der er anderledes end mig.

Hvordan hjælper vi Gud?

Tænk, hvor modsætningsfyldt det er, at vi vil gøre alt for at vise Gud, vi elsker ham, og samtidig har svært ved ikke at være ligeglade med mennesker, der virker ligegyldige for os. Et kæmpe dilemma, og jeg tror, vi skal turde udfordre egne selvfølgeligheder og kategoriseringer af andre. I stedet for at være som disciplene, der jo “hjalp” Jesus ved at true mødre, der kom med deres børn, kvinder, der rørte ved Jesu kappe, tie på folk, der råbte på Jesu barmhjertighed, så lad os blive som Jesus, der aldrig har skelnet til social status, køn, alder, hudfarve, kultur.

Lad os turde omfavne de relationer, som vi helst gerne vil distancere os fra. At være inkluderende i sine relationer er eller bør være et grundlæggende kristent menneskesyn og ikke en metode. I Romerbrevet 12:1 står der: “Så her er hvad jeg ønsker I skal gøre MED GUDS HJÆLP: Tag jeres daglige, almindelige liv – at sove, spise, arbejde og gå rundt -og læg det foran Gud som et offer. At gribe det som Gud gør for jer, er det bedste I kan gøre for ham” (The Message oversættelse).

At være inkluderende i sine relationer
er eller bør være et grundlæggende
kristent menneskesyn og ikke en metode.

Brug det liv, du har fået

Lad os bruge det liv, vi har fået, det almindelige, reelle liv og bruge det for Gud, ved at møde mennesker – både hvor de er og som de er. Jeg er ikke fuldkommen. Du er ikke fuldkommen. Mennesker er ikke fuldkomne, men det er Gud.

Jeg vil opfordre os alle, inklusiv mig selv, til at udfordre ligegyldighed, som kan være et dække over usikkerhed, over tillært tænkning og holdning til andre, og krydse grænser, særligt egne, med ønsket om at elske vores næste. Start med den næste, du møder på din vej.

Søndagens tekst: Matt 22, 34-46

Det vigtigste bud i Toraen

34 Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål.

35 De fik en af de skriftlærde til at spørge:

36 „Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”

37 Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.

38 Det er det største og fornemmeste bud.

39 Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’

40 Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”

Messias som Davids søn

41 Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem:

42 „Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?” „Han er Davids søn,” svarede de.

43 „Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‚herre’? David sagde jo:

44‚Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side, imens jeg overvinder dine fjender.’

45 Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”

46 Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk