Lev i håbet om Herrens komme

Lignelsen om brudejomfruerne er talt til disciplene. Det er dem, som hører om de sidste tider og verdens ende og om brudgommen, der skal komme. Jesus taler med andre ord til dem, som han allerede har prist salige. De har fået løftet om frelsen. Gudsriget er jeres, så I skal ikke bekymre jer om opstandelsens morgen eller det evige liv. Det har I derimod lov til trygt og frimodigt at vente på og glæde jer til.

På den måde er lignelsen en opmuntring til disciplene. Det er en lignelse, som skal få dem til at løfte hovederne midt i mørket, berede sig på og glæde sig til Gudsrigets fest. ”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen”. Lad være med at falde i søvn. Lad være med at falde hen i modløshed og mismod. Lad ikke mørket få magten i jeres liv. Pas på, at I ikke bliver udbrændte, så mismodet og sløvheden får tag i jer. Men: Våg og bed.

Det vil sige: Lev i håbet om Gudsriget. Lev i håbet om Jesu komme. Glæd jer til den store dag. Det håb, som gør, at vi lever opmærksomt og nærværende nu og her. 2. søndag i advent tændes håbet og den glædelige forventning til Herrens komme. Det er et håb og en forventning, som nogle vil afvise og kalde tåbelig; men det skal naturligvis tages alvorligt og bogstaveligt. Ikke mindst i kirken, hvor det skal have ord og mæle.

Det skal ikke vikles ind i tågede forestillinger og løse ord. Herrens komme er til trøst og glæde i en mørk tid. Et eksempel på dette konkrete nærforventningshåb og dets virkninger kan måske være en hjælp til at forstå og holde fast ved dette håb: Flemming Kofod-Svendsen skriver i sin bog: Døden, sorgen, håbet (sd 128-129):

”Tidligere var det kristne håb ikke noget, jeg tænkte på hver eneste dag. Efter tabet af Lisbeth, Jacob, Silas og Regitze er der næppe gået en dag, uden at jeg er gået ud i haven for at se op mod skyerne, om der er tegn på Jesu genkomst. Da tænker jeg på Grundtvigs ord:

”Ja, når han kommer i det blå, er kristnes kamp til ende, hvad troende i spejlet så, skal salige erkende” eller Petter Dass’ ord: ”Indtil du synlig kommer frem i skyen, os at hente hjem og i dit rige samle”. Samtidig med at jeg hver dag kæmper med sorgen og smerten, giver håbet om Jesu genkomst ny frimodighed til at leve.”

Smukkere kan det næppe siges.