Tro er lydighed

Evangeliet til denne søndag som både er 4. søndag i advent og Juleaften lader os møde Johannes Døberen ved Jordanfloden.

Han har råbt og skreget i lang tid at, mennesker skulle omvende sig, lade sig døbe til deres synders forladelse – og på den måde forberede sig til at modtage Frelseren. Han har forsøgt, sådan som det var hans opgave, at bane Herrens vej ind i mennesker hjerter. Johannes pegede væk fra sig selv og hen på Jesus:

”Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.” (Johs. 1,26-27)
Johannes pegede på Jesus som verdens frelser, Guds lam, Guds søn og som opfyldelsen af profetierne i Det gamle Testamente. Om Johannes sagde Jesus, at han var en engel, og at han var ”den største blandt kvindefødte.” (Matt. 11,10-11)

Johannes glæder sig

Vi hører i dagens tekst, at Johannes’ disciple blev bekymrede. Det lyder, som de tænker: Nu følger alle Jesus, hvad skal der så blive af dig, Johannes, og af os? Johannes beroliger dem: Det er helt rigtigt, det som sker. Jeg er ikke Kristus, men udsendt forud for ham. Den, der har bruden er brudgom, når de har fået hinanden glæder forloveren sig.

I Bibelens sprogbrug er Kristus brudgommen og menigheden bruden. Johannes Døberen hjalp brudgommen til at få sin brud. Altså Kristus til at få sin menighed. Og han glædede sig. Johannes gik slet ikke med på bekymringen. Folk flokkes omkring Jesus. Det er sød musik i Johannes’ øre. Det er godt, det er meningen. Og de får evigt liv: ”Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham”. (Joh 3,36)

I tiden op til jul kan man godt føle, at julen misbruges. Julemusik og julereklamernes forsøg på at skabe julestemning og omsætning kan virke direkte platte. At Jesus er julens midtpunkt, julens egent-lige gave og endda grundlaget for vores kultur, kan være svært at få øje på.

– Midt ind i denne situation og ind i vores hverdag i det hele taget kan Johannes Døberens liv og virke inspirere os. Han viser, at der ikke er noget vigtigere end at pege på Jesus i ord og handling.

Tro er lydighed

En anden interessant ting i teksten er, at tro stilles op overfor ulydighed: ”Den, der tror på sønnen (altså Jesus) har evigt liv, den, der er ulydig mod sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.” Tro er i virkeligheden lydighed. Ikke-tro er i virkeligheden ulydighed. Det virker, som om mange har problemer med troen. De spørger sig selv og mærker efter: Tror jeg? Og føler måske ikke noget.

I stedet for at granske efter vibrationer af tro i dit indre eller mavefornemmelser skal du måske hellere bare være lydig over for Jesus, når han fx siger:

– Følg mig!
– Lær af mig!
– Bekend dine synder!
– Elsk Herren din Gud af hele dit hjerte, sjæl og sind, og din næste som dig selv!
– Bed i mit navn!
– Søg! Bank på!
– Gør mod andre som du gerne vil have, at de gør mod dig!
– Modtag mit legeme og blod!

Du vil sikkert gerne være lydig i relation til nogle af disse ting, selvom du ikke har styr på hele teologien. Går du i gang med det, er du allerede på troens vej. Tro er lydighed.

– Når du går i gang, kommer du selvfølgelig også til kort. Men med til lydigheden, som fører til livet (altså det evige liv), hører også det at bekende sine synder, sin utilstrækkelighed, sin tvivl . . . og du er stadig på troens vej, når du gør det.

Stærke eller svage

Johannes, som Jesus kaldte en engel, viste med stor styrke mennesker vejen til Jesus. Men han kendte også selv vejen, da han blev svag, og han fra fængslet måtte sende sine disciple med et spørgsmål til Jesus: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? (Matt. 11,3-6)
Vi må stå i den samme dobbelthed som Johannes:

– Med styrke vise vej til Jesus og proklamere: Jeg har erfaret, at der ikke findes nogen anden, som det er værd af følge 100 procent.
– I svaghed og tvivl være ærlige og sende bud til Jesus for trosstyrkelse.

Lad os være lydige og fejre jul med fokus på Jesus, uanset om vi lige nu føler os stærke eller svage. Jesus støder ingen bort, men imødekommer os, der hvor vi er.

GLÆDELIG JUL!

Søndagens tekst: Joh. 3, 25-36

Johannes Døbers opgave er ved at være slut

25 En dag kom Johannesʼ disciple i diskussion med en af de jødiske ledere om, hvem der havde ret til at døbe.

26 Efter diskussionen kom disciplene hen til Johannes og sagde: „Mester, den mand, som kom til dig øst for Jordanfloden, og som du har fortalt om, han døber også, og nu går alle folk over til ham!”

27 Johannes svarede: „Det er Gud, der giver hver enkelt af os vores særlige opgave. 28I har jo selv hørt mig sige, at jeg ikke er Messias, men jeg blev udsendt for at bane vejen for ham.

29 Bruden tilhører brudgommen – men brudgommens ven, der står og venter på at høre brudgommens stemme, bliver glad, når han hører ham. Derfor glæder jeg mig af hele mit hjerte over det, som nu sker.

30 Hans betydning vil blive større og større, min vil blive mindre og mindre.” Tro fører til liv – ulydighed fører til dom

31 Han, som er kommet ovenfra, står over alt og alle, men de, som kommer fra denne verden, hører denne verden til og er optaget af det, som hører denne verden til. Han, som er kommet fra Himlen, står over alt.

32 Han fortæller om det, han selv har set og hørt, og alligevel vil næsten ingen tro ham.

33 Men enhver, som er kommet til tro på hans ord, kan skrive under på, at Gud taler sandt.

34 Han, som Gud har sendt, taler Guds ord, for Gud giver ham af sin Ånd uden begrænsning.

35 Faderen elsker Sønnen og har overgivet alt i hans hænder.

36 Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk