Jesus som berømt historiefortæller

Af Johan Tarp Dalsgaard. Sognepræst, Karlslunde Strandkirke.

Jesus er kendt for sine mange små historier, som vi kalder lignelser. Disse små historier hjælper os til at forstå dybe åndelige sandheder om Gud og menneskelivet.

Selv når vi har vendt Gud ryggen og dybt har såret vores nærmeste, så er Gud som en far, der løber os i møde, omfavner os, kysser os og fejrer, at vi er kommet hjem. Det lærer vi i lignelsen om den fortabte søn.

Er vi elskede børn eller betroede tjenere?

Denne søndags tekst er lignelsen om de betroede talenter. Ligesom med lignelsen om den fortabte søn, så handler de betroede talenter også om relationen mellem os mennesker og Gud. Men her er det ikke en far, som har nogle sønner, men en herre, som har nogle tjenere. Der er tydeligt, at faren og herren er et billede på Gud, mens sønnerne og tjenerne er et billede på os mennesker.

Her kan man godt tænke: Kan Jesus bestemme sig? Ligner vores relation til Gud forholdet mellem en kærlig far og hans børn eller forholdet mellem en herre og hans tjenere? De fleste af os vil nok gerne nøjes med at være et elsket barn og slippe for at være en tjener. Men i den kristne tro hænger de to ting sammen!
Gud har skabt os mennesker i sit billede, så vi ligner ham, lidt ligesom et barn ligner sine forældre.

Og Gud føler sig forbundet til os, som en mor eller far føler sig forbundet til sine børn. Det vigtigste og mest grundlæggende i livet er at være forbundet og elsket! Men der er også en anden vigtig side ved livet.

Hvad indebærer det at vokse op?

Menneskelivet begynder med, at vi er helt afhængige af at være forbundet med vores forældre. Men når vi vokser, så er vores formål at modnes fysisk og mentalt, så vi begynder at kunne klare os selv. Enhver god forælder vil med tiden forvente mere og mere af sine børn. Hvis vi som forældre bliver ved med at gøre alting for vores børn, så svigter vi dem faktisk!

Gud har skabt os hver især med mange forskellige evner og muligheder for at gøre en forskel. Og Gud forventer, vi bruger det, han har givet os, til at gøre godt! Siden skabelsens morgen har Gud betroet os mennesker et ansvar for vores medmennesker, dyrene og jorden.

Hvorfor gør Gud forskel på os?

I lignelsen om de betroede talenter får tre forskellige tjenere henholdsvis 5, 2 og 1 talent. Èt talent er hele 6000 dages løn for en almindelig arbejder på Jesu tid og svarer derfor til ca. 10 mio. kr. i dag. Herren i lignelsen er altså rig, og han er også meget villig til at betro sine tjenere sin formue. Men det virker uretfærdigt, at de tre tjenere ikke bliver betroet det samme beløb!

Grunden må være, at tjenerne er forskellige og har forskellige evner. Vi kan så let falde i sammenligningens fælde, som fører til misundelse, hvis de andre har fået mere end os. Eller stolthed, hvis vi har fået mere end de andre. I stedet skal vi glæde os over det, vi selv har fået i livet, og fokusere på, hvordan vi kan bruge det, vi har, til noget godt.

Ser vi på Gud som en kærlig forælder og en god herre, som betror os meget, og som ønsker at hjælpe os til at gøre godt? Eller ser vi Gud som en streng og uretfærdig herre, der kræver alt for meget af os, og som gør forskel på mennesker?

Hvad er dit gudsbillede?

Den sidste tjener er doven og graver sit talent ned i et hul, fordi han synes, herren er en hård mand. Herren har vist alle sine tjenere stor tillid og betroet dem meget, men denne sidste tjener bryder sig ikke om sin herre og har ikke tillid til ham. Det viser, hvor vigtigt vores syn på Gud er! Ser vi på Gud som en kærlig forælder og en god herre, som betror os meget, og som ønsker at hjælpe os til at gøre godt?

Eller ser vi Gud som en streng og uretfærdig herre, som kræver alt for meget af os og gør forskel på mennesker? Det første gudsbillede er sandt og hjælper os til at tjene Gud med glæde og tro på os selv! Det sidste gudsbillede er løgn, som lammer os og gør os passive, bange og vrede.

Søndagens tekst: Matt. 25, 14-30

Om at bruge det, man har fået betroet

14 „Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte.

15 En fik fem sække med sølvmønter, en anden fik to og en tredje fik én sæk, alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.

16 Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere.

17 På samme måde tjente manden med de to sække to mere.

18 Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.

19 Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet.

20 Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’

21 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

22 Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’

23 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

24 Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde.

25 Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’

26 Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, 27 hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’

28 Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge.

29For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste det, de fik.

30 Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk