Paven opfordrer til universelt forbud mod surrogati

”Vejen til fred kræver respekt for livet, for ethvert menneskeliv, begyndende med det ufødte barns liv i moderens mave, som ikke bør undertrykkes eller gøres til et genstand for menneskehandel,” sagde paven mandag til medlemmer af det diplomatiske korps, der er relateret til pavedømmet.

Det skriver The Christian Post. Pave Frans talte imod surrogatmoderskab, hvor en kvinde bliver kunstigt insemineret og efterfølgende bærer en baby i ni måneder, for så at overgive barnet til en tredjepart ved fødslen.

”Jeg mener, at denne praksis med såkaldt surrogatmoderskab repræsenterer en alvorlig krænkelse af kvindens og barnets værdighed. Det er beklageligt, og det er baseret på udnyttelse af moderens materielle behov,” sagde paven.

”Et barn er altid en gave og aldrig grundlaget for en kommerciel kontrakt. I hvert øjeblik af dets eksistens skal menneskelivet bevares og forsvares. Alligevel bemærker jeg – især i Vesten – den fortsatte udbredelse af en dødskultur, som i falsk medfølelse kasserer børn, ældre og syge,” tilføjede paven.