Legefasen

Jeg er startet på en designskole i Holte, hvor vi har haft en del om idéudvikling. Det satte en masse tanker i gang hos mig, som jeg senere har reflekteret over. Én af dagene opsøgte jeg min lærer, fordi jeg sad lidt fast i min opgave. Det næste, der skete, var, at jeg fik den peptalk, jeg ikke vidste, jeg havde brug for. “Det er tid til at slippe kontrollen, Amalie,” sagde hun. “Ikke mere tænke nu, nu er det tid til at prøve en masse ting af og komme lidt ud af hovedet.”

Så her beslutter jeg mig for at kaste mig ud i det – at overgive mig til denne spændende, men angstprovokerende proces. I de næste par timer flyver tiden. Jeg prøver mange forskellige ting af: Stryger kul henover stof eller maler med fingrene med kullet, hvad sker der, hvis man gør det vådt? Hvad sker der, hvis stoffet er tyndere eller tykkere? Det ene eksperiment fører til det andet i en ret ubesværet dans med forskellige metoder og fremgangsmåder. Da jeg efterfølgende står og betragter de forskellige resultater, forundres jeg over alle de forskellige mønstre og strukturer.

Vi kan også have svært ved at give slip på denne kontrol overfor Gud. Ofte kan vi nærme os Gud som en journalist eller en videnskabsmand. Vi læser i Bibelen for at få svar på spørgsmål og på alle de ting, der er galt med os i stedet for at komme til ham som et barn, der bare gerne vil bruge tid med sin far. Når vi bruger tid med Gud, kan vi faktisk give os hen til blot at være sammen med ham. I denne væren og i dette samvær uden fokus på resultater mærker vi hans hjerte. Herfra starter livet.

Sikke underfulde ting, der opstår lige der, som der ikke kan opstå andre steder. Jeg er i hvert fald bagefter ofte fuld af forundring over, hvor meget der kom ud af bare at være og have en legende, barnlig tilgang til Gud og hans nærvær. Lidt på samme måde som da jeg til sidst betragtede alle de forskellige mønstre og strukturer, der var opstået ud fra intuitive eksperimenter.

Brené Brown har lavet en liste over parvise ord til det gode liv, og her er “rest and play” utroligt nok et makkerpar. Det har jeg tænkt meget over, siden jeg så det hænge på mine forældres køleskab. Jeg synes, det giver (mere) mening nu. Det kunne være fedt at være mere i denne legefase, det kunne være fedt bare at være mere. Det kunne være fedt at leve mere legende og eksperimenterende. Måske er det virkelig her, livet sker, et liv levet med det lette åg, fri fra overdreven kontrol, fri fra et ansvar, det aldrig var meningen, vi skulle have.