En dråbe i havet?

I august måned sidste år havde jeg sammen med fire andre ældre sejlere lejet en større sejlbåd. På båden var et udmærket toilet – men det overraskede os, at når vi skulle tømme det, skulle vi bare foretage det på åbent hav! Det fandt vi meget ulækkert og tog et foto af tømningen. Enkelte af os har mindre både, hvor der er en opsamlingstank, som vi tømmer i lystbådehavnen; men her kunne vi bare i følge reglerne foretage det på åbent hav.

Jeg skrev efterfølgende et brev til miljøminister Magnus Heunicke, vandets minister, og spurgte, om ministeren var bekendt med denne tømningsmetode? Jeg spurgte, om ikke det er en forureningskilde, som bør stoppes? ”For med så mange lystbåde – og andre? – som bevæger sig rundt i de danske farvande, frygter vi fem ihvertfald for langtidsvirkningerne for havmiljøet. Men måske kan ministeren berolige os?”

Vi fik ikke noget beroligende svar på de direkte spørgsmål. En venlig medarbejder i Miljøministeriet skrev i stedet: ”Først og fremmest tak for dit engagement og interesse i at sikre et sundt havmiljø. Det er afgørende, at vi passer på vores natur i havet og dets biodiversitet.” Dernæst fulgte en beskrivelse af reglerne:

”Er der tale om et lystfartøj, der har toilet, vil Havmiljølovens § 20, stk. 1 finde anvendelse for lystfartøjet, jf. Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer, og hvorefter der kan udtømmes kloakspildevand mindst 12 sømil fra kysten, hvis lystfartøjet har en fart på mindst 4 knob, og udtømningen sker med moderat udløbshastighed.”

Vi bruger ofte udtrykket ”en dråbe i havet”, når der skal samles penge ind til velgørende formål, fordi et lille bidrag betyder meget. Men når vi forurener, betyder en dråbe i det åbne hav åbenbart ikke noget. Så kan vi bare tømme vores toilettank direkte ud i havet. Jeg tror nu, at vi ville være tjent med at være mere påpasselige med de små dråber af forurening. Både i det åbne hav – men også i vores egne stuer og i vort eget sind.

Vi skal ikke bare vogte os for, hvad vi gør, men også hvad vi siger, og hvad vi tænker. ”Ikke engang i tankerne må du forbande en konge, ikke engang i dit sovekammer må du forbande en rig; for himlens fugle kan bringe ordene videre, og de vingede væsener kan fortælle, hvad du sagde.”