We shall overcome: Lille menighed skaber håb i Albanien

”Hevenu shalom alechem!”

Den hebraiske fredshilsen klinger højt i det lille kirkelokale. ”Min fred giver jeg jer, siger Jesus!” fortsætter forsamlingen den jødiske folkevise. Vi er til gudstjeneste i den albanske brødremenighed i Tirana. Prædikestolen har tre flag: Et ukrainsk, et israelsk og et palæstinensisk. Herfra byder Albaniens eneste ordinerede kvindelige præst Dena Fortuzi velkommen: ”Kom frem for Gud; bed om fred! Vi er Abrahams børn og hans efterkommere ifølge løftet til ham!”

Hilsenen afløses af en bøn: ”I dag kommer vi frem for din hellige trone, og vi knæler og beder om fred og barmhjertighed.” Og hele forsamlingen slutter sig til: ”Gud, kom med din fred!”

Bøn om fred

Efter flere lovsange, der også er kendt herhjemme, beder Dena Fortuzi en fri bøn: ”Nådige Gud, der er så meget smerte og så mange spændinger i Mellemøsten. Vi beder for ledere i hele regionen og overalt i verden og beder dig om, at du vender deres hjerter mod fred og væk fra had. Må du skænke guddommelig visdom og nåde i hjerte og sind hos hver eneste person, der har menneskers liv i deres hænder!”

Forsamlingen svarer: ”Herre Jesus, Du er Kærlighedens og Fredens fyrste over hele menneskeheden. Vi beder om et stop for vold og blodsudgydelse og beder om, at du bringer et nyt daggry med fred!” Den stærke liturgi fortsætter med flere lovsange, bønner og proklamationer, inden Arngeir Langås fra Brødremenighedens Danske Mission (BDM)prædiker. Gudstjenesten afsluttes med Fadervor og den kendte gospelsang: ”We shall overcome!”

Præster fængslet i otte år

Og sejre skal de, ja, det har de allerede gjort, de albanske kristne. Dette forår er det 30 år siden brødremenigheden blev officielt registreret i landet, hvor kristendommen var strengt forbudt. Fra 1946 til 1991 var landet et kommunistisk diktatur, og fra 1967 forbød den enevældige hersker Enver Hoxha landet enhver trospraksis og isolerede landet fra omverdenen.

Det var en mørk tid, fortæller Eduard Mazi efter gudstjenesten. Han ledte brødremenighedens første center, efter han havde afsluttet en karriere som radiojournalist, avisredaktør og direktør for albansk stats-tv. Han kunne til sidst ikke holde propagandaen ud og slog derfor ind på en kristen bane, stærkt inspireret af sin onkel, der var katolsk præst.

– Han fortalte mig bibelhistorier, men blev fængslet i otte år ligesom alle katolske præster under diktaturet, fortæller han.

We shall overcome!

Men i 1985 døde Hoxha, og i 1991 blev en ny demokratisk regering valgt til at lede landet. Kort efter sendte de en delegation til Danmark for at lære om demokrati, foreningsliv og kristen oplæring. Eduard Mazis søster Viola kom som repræsentant for det albanske undervisningsministerium og fik hurtigt kontakt med BDM, som de næste år dannede 11 søndagsskoler ud fra centret i Tirana.

We shall overcome! Sangen klinger højt i sky fra den lille menighed i Tirana. Arbejdet er siden starten for 30 år siden udviklet til seks menigheder spredt over et område på størrelse med Jylland. Tilsammen har menighederne 350 medlemmer, flest kvinder og børn. Mændene og de unge er svære at få med. Til gengæld er det så også kvinder og børn, der er de mest sårbare i det albanske samfund.

Alle seks menigheder arbejder derfor meget konkret og jordnært med at lære kvinderne at læse, skrive og regne, mens børn med særlige udfordringer får lektiehjælp, så de kan klare sig bedre i skolen.

Fred og Gudsforbindelse

Men hvad betyder kirken for helt almindelige albanere, der gennem flere generationer ikke havde lov til at dyrke Gud?

– Jeg bliver altid følelsesmæssigt berørt, når vi markerer endnu et år med brødremenigheden. For jeg kan huske, at vi før var uden håb, fortæller Merita Meko, der var med til at starte den første børneklub i Tirana.

– Når jeg kommer i kirke, får jeg en åndelig forbindelse med Gud. Jeg føler, at jeg møder Gud i kirken, fortæller Blerina Taka, der tilsluttede sig brødremenigheden i Burrel for fem år siden.

– I kirken findes den fred, som alle mennesker søger efter. Her finder jeg venner, fællesskab og lederskab. Jeg vil være leder på samme måde som Jesus, siger 23-årige Igli Bushkashi, også fra Burrel.

– Jeg har altid vidst, at Gud er til. Selv om jeg har mange problemer, føler jeg mig tryg, fortæller Rudina Sinani Luka fra Lezha, og hendes navnesøster supplerer:

– Jeg vil gerne følge Jesus. Han går foran, og jeg følger efter, siger Rudina Medja.

Modtager og giver kærlighed

Begge er romaer og bor med deres familier i en fabriksruin efter deres hjem blev jævnet med jorden ved et jordskælv i 2019. Brødremenigheden hjalp dem og mange andre romaer på fode gennem nødhjælp. I dag kommer omkring 30 kvinder og børn fra romasamfundet i brødremenigheden.

– Romaernes kærlighed har forvandlet mit liv. Så Gud har lagt på mit hjerte at give kærlighed tilbage til dem, siger Fatbardha Paplekaj fra Lezha.
Alle seks menigheder har lokale ledere, som brænder for at arbejde blandt fattige og udsatte:

– Det er min passion at hjælpe. Det er en særlig følelse; jeg ved ikke hvorfor. Men jeg vil gerne skabe en udvej for mennesker, der kæmper og har det svært, fortæller Arben Bektasha, der koordinerer nødhjælp og leder lejrstedet i Progadec.

– Jeg fik en meget mærkelig, stærk og fantastisk følelse, da jeg rørte ved Bibelen. Jeg fornemmede med det samme, at den bog ville give mig noget godt. Jeg tror, det var et kald, fortæller Haxhi Murati, der som muslim ledte menigheden i Bathore i 11 år, inden han konverterede til kristendommen gennem dåben.

Den gode hyrde kalder

Tilbage ved gudstjenesten i Tirana leder præst Dena Fortuzi i bøn om fred og forsoning:

”Vi bringer vores bønner frem for dig, Herre, hør os! Du er den gode hyrde, som kalder os til at blive en del af dit legeme, enhver af os efter vores eget kald. Vi beder for dem, der lider og er i fare. I din søn Jesu Kristi navn, menneskesønnen, som kom for at frelse det fortabte, vi beder dig om at give guddommelig fred i denne jordiske krise, vi beder om nåde!”

Hele forsamlingen stemmer i: ”Bevar os i din kærlighed og nåde, Herre! Hold os sammen i dit navn, og hjælp os at fremme freden, hvor vi færdes!” Præsten fortsætter bønnen: ”Vi beder om fred væk fra had og ødelæggelse. Vi beder om at medfølelse og barmhjertighed, nåde og forsoning må vende tilbage til Mellemøsten!”

Forsamlingen bekræfter: ”Vi beder for kristne, jøder og muslimer. Lad had vendes til kærlighed, frygt til tro, og fortvivlelse til håb.”

Fakta:

• Brødremenighedens Danske Mission oprettede den første børneklub i Albanien i sommeren 1993.

• I foråret 1994 – for 30 år siden – blev brødremenigheden registreret officielt i landet.

• Idéen med børneklubber spredte sig, så der snart opstod 11 børneklubber rundt omkring i landet.

• Brødremenigheden i Albanien har i dag seks menigheder i hhv. Tirana, Bathore, Burrell, Lezha, Elbasan og Pogradec.

• I september 2022 blev Dena Grillo Fortuzi ordineret som den første kvindelige præst i Albanien. Hun holder gudstjeneste i kirkerne på skift; tre gudstjenester hver søndag, så de seks menigheder får besøg af hende hver 14. dag.

• Alle menigheder engagerer sig socialt i lokalsamfundet med uddannelse af kvinder, lektiehjælp til børn med særlige udfordringer og uddeling af fødevarepakker til fattige.

• Albanien er multireligiøst med Islam som landets største trossamfund (56,7%) efterfulgt af den katolske (10%) og ortodokse (6,8%) kirke. Protestanter udgør kun 0,45%.