Donald Trump udgiver bibel

I en video på sit eget sociale medie, Truth Social, opfordrer Trump USA til både at bede og købe den særlige God Bless the USA-bibel. Foto: Truth Social/ @realDonaldTrump.

Den amerikanske ekspræsident Donald Trump sælger ’God Bless the USA’-bibler for 60 dollar stykket. Det sker midt under valgkampen, og efter en dom, der fastslog, at Trump skulle betale 454 millioner dollar.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

God Bless the USA-bibelen indeholder Bibelen i King James-versionen, foruden kopier af den amerikanske forfatning, Bill of Rights, Declaration of Independence og Pledge of Allegiance, samt et håndskrevet omkvæd af den berømte sang af Lee Greenwood, som indleder alle Trumps stævner. En appeldomstol i New York indvilligede i at udsætte inddrivelsen af de mere end 454 millioner dollars, som Trump skylder efter en dom for civilt bedrageri, hvis han kunne betale en kaution på 175 millioner dollars inden for 10 dage. Det reducerede beløb svarer til 1,2 milliarder danske kroner.

Tirsdag i påskeugen skrev ekspræsidenten på sin Truth Social-platform. ”God hellig uge! Lad os få Amerika til at bede igen. Når vi går hen mod langfredag ​​og påske, opfordrer jeg jer til at få en kopi af God Bless the USA Bible,” skrev Trump og henviste sine følgere til et websted, der sælger bogen for 59,99 dollars.

I løbet af den seneste måned er Trump også begyndt af sælge særlige Trump-sneakers, inklusive en guld-model til 399 dollars.