Troens martyrer

Selv i en verden, der kan prale af postmoderne udvikling og beskyttelse af menneskerettighederne, er kristendommen fyldt med lidelse, forfølgelse og martyrdød. Siden Kristi opstandelse er 70 millioner kristne blevet dræbt for deres tro. Og hele 45 millioner af disse er blevet dræbt for deres tro i løbet af det 20 århundrede!
Selv med 2,2 milliarder bekendende kristne i vores verden, er kristne langt den mest forfulgte af alle trosretninger.

Inspireret af Jesu eksempel

Fra den dag, hvor Jesus prædikede sin første prædiken i Lukas 4, læser vi i vers 29, at tilhørerne ønskede at kaste ham ned fra en klippe. De begyndte med at forfølge ham således, indtil de til sidst naglede ham på korset. Herefter blev begrebet ”at bære sit kors” centralt i kristendommen. Martyrdøden ses som en efterligning af Jesus, som villigt udholdt at dø på et kors for menneskehedens frelse. Ved at ofre deres liv for deres tro stræber martyrer efter at afspejle Kristi uselviskhed og forpligtelse til Guds vilje.

En martyr er villig til at betale prisen

Udtrykket ’martyr’ stammer fra det græske ord ’martys’, der betyder ’vidne’. Det understreger en forpligtelse til at vidne om sandheden, selv når det kan koste en livet. Denne forståelse af ordet martyr siger os to væsentlige ting:

For det første bærer enhver bibelsk kristen et martyr-DNA, fordi Jesus sagde, at der altid er en pris at betale for at være hans discipel. For det andet bringer dette en ny alvor til enhver vidnehandling. Den tidlige kirke tog det alvorligt med forpligtelsen til at vidne om Kristus, selvom det ikke altid endte med døden. Gør vi det samme? Martyrer eller vidner kan være en af to kategorier.

’Hvide martyrer’ kalder man de kristne, som dag efter dag ”tager deres kors op” med viljen til at udleve deres bibelske overbevisning. ’Røde martyrer’ kalder man de kristne, som sætter livet til og udgyder deres blod, når de bliver fysisk forfulgt og i sidste ende dræbt.

Kristendommen bliver levende i døden

Det kristne martyrium har været en realitet fra kristendommens begyndelse, og det har også været et væsentligt tegn på en levende og udbredt tro. Meget hurtigt efter, at chokket i forbindelse med Jesu død sendte alle hans tilhængere i flyverskjul, fik hans opstandelse de samme skrækslagne tilhængere til at give deres liv for budskabet om, at hans opstandelse var virkelig.

Historien fortæller, at 10 af de 12 apostle led martyrdøden for deres tro, og det siger i sig selv meget om dybden af deres overbevisning. Den tidlige kirke oplevede et blodbad gennem romernes forfølgelse, fordi de kristne valgte at give deres højeste troskab til Jesus i stedet for kejseren.

Martyrernes blod er kirkens såsæd

Historisk set har martyrdøden medvirket til udbredelsen af kristendommen. Martyrer inspirerer til omvendelser, fordi andre bevæges af det mod og den standhaftighed, de viser ansigt til ansigt med døden. Historierne om kristne martyrer fortsætter med at inspirere og styrke de kristnes tro i dag.

Den bibelske beretning om Stefanus, som blev den kristne kirkes første martyr, kan læses i Apostlenes Gerninger 6-7. Her fremstilles Stefanus som det perfekte billede af, hvad en martyr er. Hans standhaftighed i sin trosbekendelse og bøn om tilgivelse for sine forfølgere er et eksempel på martyrdødens væsen. Andreas, der var en af de 12 apostle, fik stor indflydelse og startede flere kirker.

Ifølge traditionen blev han korsfæstet på et X-formet kors, fordi han nægtede at blive korsfæstet på samme måde som Kristus. Peter, en anden af de 12 apostle, led martyrdøden under Neros regeringstid i Rom. Ifølge traditionen blev han korsfæstet med hovedet nedad, hvilket skulle understrege hans følelse af at være uværdig til at blive korsfæstet på samme måde som Kristus.

Mange flere kan nævnes, men lad os af pladshensyn i stedet tale lidt om, hvordan vi kan forberede os på at møde modstand mod vores tro, når den kommer til os – og det vil den.

Jesus fortalte os hvorfor og hvordan

Jesus sagde i Joh 7,7 ”Denne verdens mennesker har ingen grund til at hade jer, men de hader mig, fordi jeg konfronterer dem med deres synd og ondskab.” I Johannes 15,18-20 tilføjede Jesus:

”Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig. Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer. Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres.”

I disse tre korte vers giver Jesus os grundårsagen til forfølgelse og martyrdød. Verden, som har valgt at høre under den ondes magt, hader Jesus og alt, hvad der repræsenterer ham. Matthæus 10,17-23:

”I vil blive arresteret og slæbt for retten på grund af jeres tro på mig. I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive anklaget og stillet for både konger og guvernører. Det vil give jer anledning til at fortælle dem om mig, så budskabet også når ud til den slags folk. Når I bliver arresteret, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar, for I vil få de rette ord i rette tid. Det er nemlig ikke jer, der skal tale – men jeres himmelske Fars Ånd vil tale gennem jer. Søskende vil angive hinanden – også selv om det koster de angivne livet. Forældre vil forråde deres egne børn, og børn vil gå imod deres forældre og være årsag til, at de bliver henrettet. Ja, mange vil hade jer på grund af jeres tro på mig. Men den, der holder ud til det sidste, vil blive frelst. Når forfølgelsen imod jer sætter ind i én by, så flygt videre til den næste, for det siger jeg jer: I når ikke igennem alle Israels byer, før Menneskesønnen kommer.”

Her fortæller Jesus os, hvordan vi vil blive forfulgt, og hvordan vi skal håndtere det ved at stole på hans Ånd. Mange historier om martyrer fortæller om Guds nåde, som de oplevede, mens de blev dræbt. Nogle fik frimodighed til at forkynde evangeliet, lige før de blev dræbt, hvilket førte til frelse for nogle af tilskuerne. Nogle gav nonverbale tegn, som udtrykte, at de absolut ikke følte smerte, selv mens de blev brændt levende.

Forståelse, bøn og forberedelse

Religionsfrihed er ikke lige værdsat overalt i verden, og kristne har historisk vist sig at være et blødt mål, når de bliver forfulgt for deres tro. I Hebræerbrevet 13,3 bliver vi opfordret til bøn og handling – husk fangerne, som om I var deres medfanger – husk dem, der bliver dårligt behandlet – da I jo også selv har et legeme. Hvordan kan vi huske dem, hvis vi er uvidende om, hvad der virkelig sker? Det er derfor vores pligt at lære, hvor kristne bliver forfulgt eller dræbt, så vi kan forenes med dem i bøn og handling.

Det kan man fx gøre ved at læse eller se dokumentarfilm om kristne martyrer og høre historierne om dem, der flygtede med livet i behold for at fortælle deres historier. På den måde kan vi identificere os med deres lidelser og bede konkret. I de sidste tider vil forfølgelse og martyrium være noget globalt. For at forberede os på dette skal vi huske, at alt det, vi gør, har en pris, også det at tro på og følge Jesus.

Nogle kristne, der har overlevet forfølgelse og fortalt deres historier, kan give os et indblik i, hvad der bragte dem igennem, og vi vil gøre klogt i at lære af dem.

Gem Ordet i hjertet til en regnvejrsdag

Lær Bibelen og de bibelske lovsange udenad, så du kan bruge dem i de tider, hvor Bibelen ikke er tilgængelig, og det bliver strafbart eller umuligt at gå i kirke. Tilbring mere tid med tilbedelse af Gud. Se på Kristi legeme som ét legeme, for vi får mere brug for hinanden, når vi bliver prøvet for vores tro. Bed Gud om hans hjerte for forfølgerne, så vi virkelig kan bede for dem, som Jesus og Stefanus gjorde.

Glem heller aldrig, at den positive side af forfølgelse og martyrdød er velsignelsen ved at se Guds overnaturlige kraft i aktion; fx velsignelsen af forfølgerne, der får mulighed for at høre evangeliet; og velsignelsen ved at opleve Herrens glæde midt i forfølgelsen. Og mest af alt, som Paulus siger i Romerbrevet 8,17-18 – ”Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i.

De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang.”