150 kirker i Sudan blev angrebet på bare ét år

De mange angreb siden krigens start vækker bekymring, fastslår tænketanken USCIRF.

En kirkebygning tilhørende Soul Purpose Evangelical Church (SPEC) var blandt de steder, der blev angrebet den 1. november 2023 i Omdurman, Sudan. Foto: Morning Star News

Siden krigen i Sudan begyndte den 15. april 2023, er over 150 kirker blevet beskadiget eller ødelagt, hedder det i en rapport fra den amerikanske kommission for international religionsfrihed USCIRF.

Det skriver The Christian Post. Konflikten mellem de sudanesiske væbnede styrker (SAF) og den paramilitære organisation Rapid Support Forces (RSF) har krævet tusindvis af menneskeliv. Krigen har også målrettet angrebet og ødelagt religiøse samfund og trækker et spor af ødelæggelse efter sig, oplyste USCIRF i en erklæring fra 19. april 2024.

Kristne kirker angribes

Den igangværende konflikt har resulteret i over 13.000 anslåede dødsfald, og krigsherrernes mål har været kirker og andre religiøse steder, påpeger USCIRF. I en erklæring sagde kommissær Mohamed Magid: ”International humanitær lov betragter gudshuse og religiøse steder som hellige, selv under en væbnet konflikt. Selv om artikel 53 kræver beskyttelse, er gudshuse og andre religiøse steder fortsat blevet beskadiget og ødelagt i modstrid med loven i Sudan.” Kommissæren udtrykte også sin bekymring over angreb på religiøse ledere og konfliktens indvirkning på de religiøse minoriteter.

Ifølge Morning Star News satte RSF-militante i januar en evangelisk kirke i Wad Madani i brand. Kirken, der blev bygget i 1939, var den største religiøse struktur i staten Gezira. RSF har også angrebet et koptisk kristent kloster i Wad Madani og omdannet det til militærbase.

Kristne dræbes

Krigens vold rammer dog ikke kun bygninger, men også de kristne selv. I maj 2023 gik bevæbnede overfaldsmænd ind i en kirke og skød fire personer, inklusive en præst og hans søn. De stak også kirkens vagt, før de plyndrede bygningen. RSF-militante har også dræbt Hidar Al Amin, et medlem af den sudanesiske, presbyterianske, evangeliske kirke, under en razzia i Omdurman. Drabet på Al Amin skete ifølge en slægtning, efter at RSF-militante havde plyndret hans ejendom.

I et andet tilfælde lykkedes det den evangeliske pastor Kowa Shamal med nød og næppe at undslippe døden, efter at RSF-militante havde beordret ham til at frasige sig sin tro, rapporterede den katolske avis La Croix International tidligere på måneden. Pastor Shamal havde nægtet, men det resulterede i en fysisk konfrontation, der kostede hans 23-årige nevø livet. RSF havde dræbt nevøen, fordi han nægtede at fjerne det kors, han bar om halsen.

Markering af etårs-dag

USA’s særlige udsending for Sudan, Tom Perriello, og USAIDs viceadministrator, Isobel Coleman, deltog i den internationale humanitære konference om Sudan tidligere på måneden. Anledningen var krigens et-årsdag. Viceadministrator Coleman annoncerede, at USA vil yde $100 millioner i yderligere humanitær bistand til befolkningen i Sudan, hvilket bringer den amerikanske regerings humanitære bistand til det sudanesiske folk op på over $1 milliard siden oktober 2023.

Den 12. januar 2024 blev der sat ild til denne kirke i Wad Medani, Al Jazirah state i Sudan. Morning Star News skærmprint

To mio. kristne lever i frygt

Konflikten har har i høj grad påvirket Sudans kristne mindretal, der anslås til omkring 2 millioner eller 4,5 % af landets befolkning på mere end 43 millioner.
Ifølge Open Doors’ 2024 World Watch List ligger Sudan som nr. 8 blandt de lande, hvor det er værst at være kristen. Nogle reformer vedrørende religionsfrihed findes på nationalt plan, men er ikke vedtaget lokalt. Angreb fra ikke-statslige aktører fortsatte med at stige, hvilket bidrog til denne høje placering på Open Doors’ nyeste liste.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Volden i Sudan har efterladt millioner fordrevne, hvor især civile lider under ​​magtkampen mellem SAF og RSF. Mens kampene fortsætter, frygter religiøse minoriteter, at situationen kan forværres, selv når konflikten slutter, hvilket giver anledning til bekymring om fremtidig forfølgelse.
Den igangværende konflikt har genoplivet frygten for indførelse af islamisk lov, især efter militærkuppet i 2021.

Samtidig øges frygten for, at op mod syv millioner sudanesere vil blive ramt af en sultkatastrofe frem mod sommeren, skriver Globalnyt. Militærkuppet den 25. oktober 2021, som udløste konflikten, ses som en trussel mod de religiøse minoriteter, der ellers havde oplevet mindre diskrimination under den tidligere diktator Omar al-Bashir. Men han blev afsat i 2019, og siden har militærkuppet genindført restriktionerne og dermed efterladt Sudans religiøse samfund i usikkerhed.