”Der går flere mennesker til social og sundhedssektoren end til kirkerne”

I sidste weekend var jeg med på en temadag hos KriSoS, som er den danske gren af en international forening for kristne i social- og sundhedssektoren. Dagen fandt sted på Sarons Slette i Himmerland lørdag den 27. april. Temaet var: Giv det videre, men hvordan?

Vi var ti, der allerede var ankommet om fredagen, hvor vi mødtes efter en god aftensmad til bønnemøde på førstesalen. Lederen af KriSoS, Inga Helver, bød os alle velkommen. Og taler og underviser for temadagen Marilyn Rollier, tidligere oversygeplejerske, nu leder af Cass Schweiz, det schweiziske KriSoS og leder af HCF/Healthcare Christian Fellowship i Europa, var også tilstede.

Om lørdagen på temadagen var omkring 30 mennesker tilstede. Inga Helver og Birgitte Thomasen, leder fra Sarons Slette, bød os igen velkommen, inden Marilyn kom på.

Relationer som hjertesag

Marilyn lagde i sin undervisning vægt på relationer som en hjertesag. For det nytter ikke noget, at vi kun sidder i kirkerne. At være disciple af Jesus handler om relationer, sagde Marilyn. Og det, hun lagde særligt vægt på var, at det er Guds godhed, dvs. Guds faderhjerte, som leder til omvendelse. Og lige netop derfor er det så vigtigt, at også vi har Guds faderhjerte i forhold til andre mennesker.

Vi skal være der for mennesker. Også for dem, der har taget imod Jesus i deres videre vandring. Verden mangler fædre og mødre. Vi skal være dem, sagde Marilyn.

Lys i sundhedssektoren

Inga Helver nævnte også flere gange, at der går flere mennesker til social- og sundhedssektoren end til kirkerne. Derfor må vi også være et lys derude, hvor vi arbejder. Når mennesker ligger på langs, hvor de kun kan se op i stedet for horisontalt, har de meget tid til at tænke over livet. Sådan er det jo for mange af vores patienter.

Marilyn fortsatte sin undervisning med at vise deltagerne måden, hvorpå kristendommen har spredt sig igennem historien, ved en billedlig illustration af nogle bassiner, hvor vandet løber fra det ene bassin ned til det næste. Vandet flyder konstant. Der kommer mere og mere vand, som løber fra bassin til bassin. På denne måde får vi indflydelse, sagde Marilyn.

Vandet symboliserer selvfølgelig Helligåndens virke og det livgivende. Vandløbet startede med Jesus og faderen i det første bassin. Herfra flød vandet videre ned til det næste bassin: De tre: Peter, Jakob og Johannes (Marilyn nævnte ikke Andreas). De tre var de første, som forlod alt for at blive disciple af Jesus. Deres fremtrædende roller nævnes i evangelierne, bl.a. i Markus 1 + 5. Fra disse tre flød vandet videre til De 12, dvs. de 12 disciple.

I Markus 3 beskrives, hvordan Jesus udvælger de 12, der skal være tæt på ham. Og hvad deres roller var, da de skulle sendes videre ud for at prædike evangeliet. Vandet fra de 12 flød videre til det næste bassin: De 72. Deres udvælgelse og roller beskrives i Lukas 10. Det sidste bassin i vandløbet er mængden, dvs. os alle. Vi skal alle sprede det gode budskab om Jesus ud til verden ved at være eksempler, som de tidlige disciple.

De tidlige disciple vandrede rundt blandt mennesker og rejste ud for at forkynde de gode nyheder. På denne måde fik de indflydelse i verden. Vi er kaldede til at gøre det samme. Jesu Kristi discipelskab spredes ikke ud ved kun at sidde i kirkerne. Vi skal ud til de mennesker, der er udenfor, sluttede Marilyn.

Beretninger fra dagligdagen

På temadagen blev desuden delt erfaringer, styrke og håb omkring kristenlivet for fagpersoner, dvs. dagligdags beretninger fra social- og sundhedssektoren. Og der kom mange interessante og tankevækkende oplæg, bl.a. fortalte en sygeplejerske om sin oplevelse med en intuberet kritisk syg patient, som lå på intensiv-afdelingen.

Imens sygeplejersken stod foroverbøjet over patienten for at foretage nogle sygeplejeopgaver, faldt hendes halskæde med kors på udover hendes sygeplejekittel. Patienten begyndte at slå ud efter hendes kittel. Og efter nogen tid gik det op for sygeplejersken, at det var korset, som patienten slog ud efter. Sygeplejersken spurgte patienten, om han ønskede, hun skulle bede for ham. Og straks nikkede patienten kraftigt. Sygeplejersken bad så for patienten, som virkede til patientens lettelse.

En pædagog delte om, hvordan Gud havde åbnet en dør ind til et bosted, hvor han havde fået mulighed for at bruge musikken i sin pædagogik. Det virkede på beboerne, som blev mere rolige.

Ved temadagen deltog desuden norske KriSoS-venner. Lederen af KriSoS i Norge, Anne Berit Emmerhoff, holdt bl.a. en tale med erfaringer fra Norge.
Birgitte Thomasen talte senere om velsignelsens vej. KriSoS i Danmark har 30 års jubilæum i år. Foreningen eksisterede også før, men dengang hed det Kristen Hospitalsfællesskab.