Drømmen om enheden

Det er en skøn drøm, Jesus foreholder os i dag. En drøm om at alle kristne må være et.

Vi mærker lidt af enheden, når vi rejser rundt i verden og bliver budt velkommen i de forskellige kirker, bare fordi vi er kristne. Men når vi kradser lidt i overfladen, ser vi snart, hvorfor Jesus stadig beder om enhed mellem sine kristne.

Fra år til år vokser antallet af trossamfund. Ikke fordi der bliver flere kristne. Men fordi det er svært at forliges og holde ud med andre, der gør eller siger tingene på en anden måde end den, jeg mener, er den rigtige.

Hvor kommer stridslysten fra?

Hvor kommer den dog fra, denne stridslyst, selv blandt os fredselskende nordboere? Jo, svarer Grundtvig: ”På vort eget nat og dag stirrer vi med velbehag – det forstyrrer freden.”
Min medfødte egoisme er årsagen til splid og splittelse fra stort til små. Både i familier, foreninger og virksomheder, og i den store skala når folk går i krig med folk. Alle steder er det det samme mønster: Jeg vil have – efter mit hoved.

Men prisen er høj. For det er ikke kun soldaterne på slagmarken, der mister livet, når krigen bryder over hovederne på dem. Det er os alle, der går i stykker, når familier brydes, og tætte bånd hugges over. Når vi ikke kan stole på nogen og bliver helt alene i verden. Derfor er der heller ikke noget, djævelen er mere optaget af end at så splid mellem mennesker, at forherlige utroskab og skilsmisse, at fylde os med misundelse, had og foragt for vor næste. For har løven først fået isoleret et dyr fra flokken, er det let at sluge.

Men i dag opmuntres vi ved at vide, at Jesus beder for sine kristne. Han, som selv blev fristet, har besejret Djævelen og knust hans hoved.
Han beder for os, at vi ikke må falde i fristelse. Deri finder vi modet til at forsage djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, sige nej til alle verdens løgne, så vi kan sige ”ja” til Gud og hans Ånd.

Guds hellige Ånd samler

For mens djævelen splitter og ødelægger, samler og opbygger Guds hellige Ånd, og han har nu i to tusinde år samlet Jesu Kristi kirke på jorden til bøn og lovsang i det underligste fællesskab på jorden. For mens alle andre fællesskaber samler sig om en særlig interesse eller stand eller sted, så samler Jesu kirke sig på tværs af alle skel. Så rig og fattig kan sidde på den samme bænk og være et i den samme tro og tilbedelse og sammen opbygges til hele mennesker. Så underligt, at vi siger, at vi tror på den hellige almindelige kirke, fordi vi her ikke kun ser et fællesskab blandt mennesker, men fordi vi ser Guds finger i kirkens fællesskab. Ja, Paulus går endda så langt at sige, at menigheden er Jesu Kristi legeme på jord. Vi er hans lemmer, og det er gennem os, verden må møde Gud. Gennem vores indbyrdes kærlighed, verden må lære Guds kærlighed at kende.

Vi må prioritere

Derfor må vi prioritere menighedens fællesskab og understøtte fællesskabet med de midler, vi har for hånden.
Og dog må vi ikke glemme, at det ikke er os, som bygger kirken. Det er ikke vores fællesskab, der gør det til kirke. Men det er fællesskabet med Kristus, der skaber kirke på jord.
Netop det, som er indholdet i Jesu bøn: at Guds kærlighed må tage bolig i os – den samme kærlighed, som Gud elskede Jesus med, og som Jesus elskede os med, så vi ved denne kærlighed overvinder alle modsætninger, tilgiver hinanden og kommer overens.

For således må Guds kærlighed vende os bort fra os selv og alt vort eget – det som ødelægger fællesskabet – og vende os til ham, som er fællesskabets herre, indtil vi har overgivet os selv helt til ham og derfor gerne tjener ham og hans menighed med alt, hvad vi er og har.

Søndagens tekst: Joh. 17, 20-26

Jesus beder om, at alle kristne må være ét

20Jeg beder ikke kun for dem, der er her, men også for dem, som i fremtiden kommer til tro på mig gennem deres vidnesbyrd.
21Jeg beder om, at de alle må blive ét, ligesom du og jeg er ét, så verden kan tro, at du har sendt mig. 22Den herlighed, du gav mig, har jeg givet videre til dem, for at de kan blive ét, ligesom vi er ét. 23Når jeg er ét med dem, og du er ét med mig, så er enheden fuldkommen! Så vil verden indse, at du har sendt mig, og at du elsker dem, ligesom du elsker mig.

24Far, mit ønske er, at de, som du har givet mig, må komme til det sted, hvor jeg tager hen, og at de må se den herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig, fra før verden blev til.
25Retfærdige Far! Selv om verden ikke kender dig, så kender jeg dig, og mine disciple her ved, at du har sendt mig.
26Jeg har vist dem, hvem du er, og det vil jeg fortsætte med, for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være i dem, og jeg må være i dem.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk