Færøerne: Kristne jubler over sejr i abortspørgsmålet
Færøernes regering har prøvet at ændre abortloven fra 1956 til en form, der svarer til den danske abortlov fra 1973. Men ved en meget spændende afstemning i Lagtinget den 15. maj var der ikke det påkrævede flertal for forslaget, som faldt med 15 stemmer for og 15 imod.
Traditionelt har Færøerne haft lave aborttal. Dette tilskrives dels øernes kristne fundament og dels en relativt stram abortlov, hvor det er op til den gravides læge at vurdere, om kvinden opfylder mindst ét af fire krav for at få en abort.
Kristne i bøn
Regeringen har forsøgt at få den gældende lovgivning liberaliseret til en form, der på mange måder ligner den danske abortlov fra 1973, oplyser den færøske læge og politiker Jenis av Rana. Han fortæller, at kristne både på og uden for Færøerne de seneste uger har været i bøn for de ufødte. Lovforslaget var til 1. behandling i Lagtinget før påske. Det har også været behandlet i Lagtingets retsudvalg, og den 15. maj om aftenen kom det så til afstemning i Lagtinget.
”Spændingen om udfaldet af afstemningen har været intens. Alle vurderede, at menneskeligt set kunne resultatet falde begge veje. De kristne har arrangeret bøn rundt om på Færøerne og har fået kristne i andre lande, bl.a. via Udfordringen, til at være med i bønnen. For få uger siden samledes også 3.000 kristne i Torshavn til en samling, som blev kaldt: ’Vi står sammen med barnet’,” forklarer han.
Vild jubel i Lagtinget
På afstemningsdagen viste det sig, at to personer fra det liberale parti Framsókn stemte imod, selv om dette parti selv havde fremsat lovforslaget gennem justitsminister Bjarni Kárason Petersen.
”Der udbrød vild jubel i Lagtinget, hvor kristne fra mange retninger var samlede, da resultatet forelå. 15 af lagtingets medlemmer stemte for, 15 imod, mens tre ikke var tilstede. Derved faldt forslaget om fri abort til stor glæde for de kristne, som grædende omfavnede hinanden, lykkelige over at øerne fortsat kan sende et livgivende signal ud til omverdenen. Et signal om, at ufødte børn er hjertelig velkomne på øerne. Nu er målet, at det skal lykkes at fordele øernes velstand så godt, at alle gravide kan få en hjælp, som gør, at sociale omstændigheder aldrig skal føles som en byrde i graviditeten,” slutter Jenis av Rana.
