Konfirmanderne i Kalundborg fokuserede på at give til andre

Årets konfirmander i Nyvangskirken, Kalundborg, beviser, at de har forstået sidste lektie inden festen – nemlig skønheden ved at fokusere på, hvad de kan give i stedet for, hvad de selv kan få på deres store dag. Sammen har de knoklet for at kunne bygge et hus til en flygtningefamilie.

”Tænk, at vi kan give en hjemløs børnefamilie et helt hus og en grund, som de får lov til at eje for resten af livet! Det gør det sjovt at samle ind; at vi kan give noget megastort, og at vi får et billede af den familie, der modtager huset!” fortæller Merle.

Merle er en af de 32 konfirmander fra Nyvangskirken, og hun har vundet konkurrencen som bedste indsamler med 1.070 kr.

Ligesom de andre på sit konfirmationshold har hun brugt de seneste tre uger op til konfirmationen til at fokusere på, hvad hun kan give i stedet for, hvad hun selv kan få til sin kommende fest.

Onsdag eftermiddag den 24. april kl. 13.30 – 15.00 var Merle og alle de 31 andre konfirmander mødt op i Nyvangskirken. Det var den sidste generalprøve, inden de skulle konfirmeres den følgende lørdag.

Denne onsdag var dog også en særlig dag i konfirmandundervisningen, fordi det var dagen, hvor alle medbragte deres indsamlingsbøsser, så pengene kunne tælles op. De har alle skullet sælge deres arbejdskraft til diverse opgaver derhjemme og samle midler ind til opførelse af et hus med køkkenhave. Ikke på en matrikel i andedammen Danmark, men på et jordstykke i Uganda. Huset skal gives til en børnefamilie, der er flygtet fra krig i nabolandet DR Congo.

”Husprojektet, hvor alle i samlet flok skal yde en indsats for at hjælpe mennesker i virkelig nød, har givet et vigtigt modspil til de sidste ugers fokus på festtøj, specialkøretøjer og gaver,” fortæller kirkeværge Camilla Svarre. Hun har været fast medhjælper i konfirmandundervisningen hele vinteren.

Græshopper og madspildsmiddag

Samme onsdag afholdte konfirmanderne en madspildsmiddag i samarbejde med Stop Madspild Lokalt i Kalundborg. Forældre mødte op om aftenen og fik serveret madspildspizzaer med topping fra udløbne madvarer. Middagen var tænkt som en slutspurt for at nå indsamlingsmålet på 12.995 kr.

Et særligt populært indslag for drengene var de stegte græshopper, som ADRA Danmark gav som supplement til menuen. En lokal sponsor udlovede 10 kr. for hver spist græshoppe, hvilket førte til en regulær kamp om hvem, der kunne samle flest penge ind. I løbet af syv minutter blev der spist 186 græshopper til en værdi af i alt 1.860 kr.

Til slut blev de fremmødte forældre opfordret til at give et frivilligt beløb for maden. Pengene gik ubeskåret til husprojektet. Stor var glæden, da indsamlingsmålet blev nået. Et spritnyt Uganda-hus kan nu bygges. Ovenikøbet er der ekstra penge til at købe frugttræer og såsæd til tre flygtningefamiliers køkkenhaver.

Frank Rechter fra Konfirmandtjenesten i Kalundborg og Slagelse har stået for projektet:
”Vi oplever tit, at kernebudskabet i konfirmationsundervisningen om at vise næstekærlighed drukner i de sidste ugers forberedelser op til den store fest. Derfor har vi i år forsøgt at involvere de unge helt lavpraktisk i at gøre en forskel for andre via et spændende husprojekt, organiseret af den danske hjælpeorganisation ADRA Danmark. De unges familier har taget godt imod initiativet,” fortæller Frank Rechter.

Co-teaching og aktivitets-baseret undervisning

”Det at kunne både styre og undervise en flok neurodiverse teenagere efter skoletid, er i sig selv en virkelig svær og kompleks opgave. Når det samtidig forudsættes, at der via undervisningen bliver formidlet et budskab om næstekærlighed, og at præsten udvikler positive relationer til alle på holdet, ja så er det tydeligt, at man let kan komme på overarbejde,” forklarer Frank.

Han er uddannet både præst og lærer og har det sidste 1½ år brugt 25 procent af sin tid på at udvikle og afprøve undervisningsmaterialer til konfirmandundervisningen i samarbejde med præster i Slagelse og Kalundborg Provsti.

”De to mest effektive pædagogiske værktøjer til at løse opgaven med konfirmandundervisningen anno 2024 er efter min mening at arbejde med co-teaching og aktivitetsbaseret undervisning. Når du er to undervisere, kan du langt bedre holde styr og ro på flokken under det fælles oplæg og så bagefter dele holdet op i to grupper. Her kan du samle de mest urolige og impulsive elever på et hold med skræddersyede aktiviteter, mens det andet hold arbejder mere traditionelt med dagens tema. På denne måde får du skærmet de sensitive elever, der ofte har fx autismespektrum, fra de udadreagerende med fx ADHD, uden at du behøver gøre nogen ”forkerte”.”

”Vi modtog en sammenbragt flok på 32 elever fra fem forskellige klasser fra den lokale folkeskole, og det har været helt afgørende, at vi har brugt co-teaching og aktivitetsbaseret undervisning gennem hele forløbet. Fx når vi underviste i temaet ”Hvad sker der, når vi dør”, arbejdede pigerne kreativt i et lokale for sig med at lave flotte halloween-græskar til deres bedsteforældre, mens drengene, der ikke orkede at gå helt så meget i detaljen, også havde en aktivitet udendørs. Så gik de bare ud og forstyrrede ikke pigerne, der havde lyst og tid til fordybelse og flot design,” fortæller Frank.

”Som kirkens repræsentant har det også været vigtigt, at eleverne har fået mange gode oplevelser af at være i kirken, så de har lyst at komme igen, når vi inviterer dem efter konfirmationen. Nu kender de mig og har en solid erfaring med, at kirken vil dem noget og kan rumme dem. Det er der mange af de neurodiverse unge, der har brug for at opleve i dag. Lige nu glæder jeg mig over, at der bliver råbt ”Hej Camilla”, når jeg møder konfirmanderne på skolen, hvor jeg arbejder eller andre steder i byen,” fortæller Camilla Svare, der er lærerstuderende og kirkeværge i Nyvangskirken og har været frivillig co-teacher under hele forløbet.

Næstekærlighed på skemaet

”En tredje ting, vi har haft succes med, er, at lære dem at behandle hinanden ordentligt. Vi har sat fokus på næstekærlighed i praksis ved hele tiden at coache dem til at fungere på tværs af vennegrupper og kliker i de mange forskellige aktiviteter.

Det at lave aktivitetsbaseret undervisning med fokus på næstekærlighed, og hvordan vi som mennesker skal behandle hinanden, har været enormt indsigtsfuldt, og jeg har lært en masse og fået mange input,” fortæller Camilla og tilføjer:

”Det har været vildt at se, hvordan de unge tog imod det, og man kunne se deres personlige udvikling, hvordan de gik fra at være klikeopdelt til at lukke alle ind, hjælpe hinanden og rumme hinanden på en ny måde. Så kan det godt være, de stadig ikke helt kan Fader Vor udenad, men de kan hjælpe de svageste med ind i fællesskaber, og det er der brug for i dag.”

Udvidet samarbejde skaber vellykket inklusion

Et andet tiltag, som Frank opfordrer til, er et overleveringsmøde med skolen, hvor de pågældende lærere kan give præsterne et overblik over, hvilke elever de modtager i deres konfirmandundervisning med fokus på de specielle behov/diagnoser, der måtte være. Så er præsten bedre forberedt på, hvilket hold man har med at gøre, og bedre udrustet til at gøre konfirmationsforløbet til en god oplevelse for alle.

Og det var en af de ting, de lykkedes med i Kalundborg. Godt en uge efter konfirmationen modtager Frank stadig taknemmelige hilsner pr. SMS fra især forældre til neurodiverse elever, fordi deres sårbare teenager har oplevet sig rummet af fællesskabet og fortæller, at de har fået nye venner henne i kirken.