”Nej til statsassisteret selvmord” efterlyser nuanceret debat

Freja Polonius, der har skrevet bogen ”Min ven vil dø” (Forlaget People’s 2023), var i sin tid med på sidelinjen, da Preben Nielsen (kendt fra DR-dokumentaren med Anders Lund Madsen) ville dø. Nu er hun med egne ord ”imod legalisering af aktiv dødshjælp på alle måder”. Foto:Elona Sjøgren

Et bredt sammensat netværk af sundhedspersonale, præster, etikere, psykologer, forskere og andre med sygdom, handicap og død tæt inde på livet har dannet det nye netværk imod aktiv dødshjælp, som kom godt fra start under Folkemødet på Bornholm den 13.-15. juni 2024.

I det nye netværks programerklæring siger en lang række personer med samlet stemme nej til aktiv dødshjælp eller ”statsassisteret selvmord”.

Afviser ”dødsudvalg”

Dermed siger netværket også nej til regeringens udspil gennem det stærkt kritiserede ”Udvalget for en mere værdig død”. ”Nuancerne og kompleksiteterne i debatten om dødshjælp har manglet,” mener det nye netværk. På Folkemødet 2023 udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale, at hun gerne så aktiv dødshjælp indført i Danmark. Allerede i oktober 2023 oprettede regeringen så ’Udvalget for en mere værdig død’ med ti medlemmer, hvis formand er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København, Kathrine Lilleør.

Men to af medlemmerne trak sig i maj 2024, fordi de vurderede, at formålet med udvalget udelukkende var at opstille modeller for indførelse af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord i Danmark. Et af de tidligere udvalgsmedlemmer er sygeplejerske Jesper Grud Rasmussen, som nu er med i det nye netværk.

Frejas ven ville dø

Freja Polonius deltog i fire debatter om aktiv dødshjælp under Folkemødet på Bornholm. I billedet ses hun yderst til højre i Lægeforeningens debat.

Freja Polonius, der er medlem af initiativgruppen bag det nye netværk, deltog i fire debatter om aktiv dødshjælp under Folkemødet i år. Hendes egen indgangsvinkel til problematikken var venskabet med smeden Preben Nielsen, der blev fulgt af Anders Lund Madsen i DR-dokumentaren ”Preben vil dø” fra 2022. Freja Polonius skrev senere bogen ”Min ven vil dø” om smeden, der blev lammet fra halsen og ned ved en tragisk ulykke i 2019. Til Udfordringen siger Freja Polonius:

”Dengang var jeg mest bare nysgerrig, men med større indsigt i problematikken er jeg nu imod legalisering af aktiv dødshjælp på alle måder!” På Folkemødet deltog hun i fire debatter arrangeret af hhv. Lægeforeningen, KristenDemokraterne, Ret til at dø og Grundtvigsk Forum. ”Der var en god stemning, og folk var meget nysgerrige, og de stillede gode spørgsmål,” tilføjer Freja Polonius.

Syv argumenter imod aktiv dødshjælp

Det nye netværk argumenterer som følger:

1) Dødshjælp er de raskes svar på de syges problem. 75 % af danskerne er tilhængere, men man spørger kun de raske. Erfaringer fra syge og døende er, at det ofte er de pårørende, der taler om dødshjælp, sjældent den syge selv. Dem, der arbejder med syge og døende, møder stort set aldrig ønsket.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Freja deltager i debatten om samme emne arrangeret af Grundtvigsk Forum.

2) Ubærlig lidelse KAN lindres, men danskerne ved meget lidt om palliation – altså fysisk, psykisk, åndelig og eksistentiel lindring. Hvis de gjorde, ville de vide, at der er meget bedre alternativer end at slå syge mennesker ihjel.

3) Det frie valg er ikke kun frit, men ender som et pres. Tilhængerne går ind for retten til selvbestemmelse. Men mennesket er ikke en ø, og ønsket om at ville dø vil typisk været kraftigt farvet af omverdenen. Undersøgelser fra udlandet viser, at det, der lyder som et frit valg, i virkeligheden handler om fx ensomhed, bekymring om at være til besvær og pres fra familien eller omgivelserne.

”Dødshjælp er de raskes svar på de syges problem.
75% af danskerne er tilhængere.
Men man spørger kun de raske.
Erfaringer fra syge og døende er,
at det ofte er de pårørende,
der taler om dødshjælp,
sjældent den syge selv.”

4) Statsassisteret selvmord vil presse de syge, sårbare og plejekrævende, alene fordi tilbuddet eksisterer. De syge kommer til at være frie til at vælge døden, men ikke fri for at skulle vælge.
Vi skal fastholde retten til at være til besvær, og vi skal støtte de pårørende, der står tættest på. Ingen skal vælge livet fra, fordi de ikke vil være en belastning, eller fordi kræfterne hos de pårørende er ved at slippe op.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



5) Statsassisteret selvmord vil gøre os alle mere kyniske og forråede. Den økonomiske nyttetankegang sniger sig i forvejen ind alle steder i samfundet og menneskesynet – vores værdi måles på, hvad vi udretter og ikke, at vi er. Dødshjælp vil forrå vores syn på mennesker med handicap, psykisk sygdom og de uafvendeligt døende og andre, der ikke ”performer”. Sådan en kulturændring, kan ikke rulles tilbage.

6) Statsassisteret selvmord bliver en behandlingsmulighed. I et økonomisk presset sundhedssystem kan dødshjælp ikke undgå – bevidst eller ubevidst – at blive et redskab. Også systemet vil presse mennesker med handicap eller kronisk sygdom, presse ældre og behandlingskrævende til at få ”løst” det problem, de udgør.

7) Statsassisteret selvmord vil hurtigt blive en glidebane, hvor stadig flere grupper vil få lov til at kræve, at staten slår dem ihjel. Al erfaring fra udlandet viser, at starter man med de ubærligt syge, udvides retten gradvist til de gamle, de psykisk syge, de deprimerede og dem, der bare er trætte af livet – selv børn. Vi ønsker ikke, at statsassisteret selvmord skal blive en af de hyppigste dødsårsager som fx i Holland, skriver medlemmerne af det nye netværk.

Netværkets fremtid

Nu efter Folkemødet, hvor netværket fik spredt sit budskab, vil medlemmerne fortsat gå aktivt ud med budskabet og blande sig i samfundsdebatten, fortæller sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen fra Herning. Hun erkender, at netværket er sammensat af folk med meget forskellige holdninger og vinkler til problematikken. ”Men vi er fælles om at være bekymrede, og vi vil arbejde på at få nuancerne med i debatten,” fastslår sognepræsten overfor Udfordringen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Netværket og Initiativgruppen

Netværket består af (i alfabetisk rækkefølge):
Jacob Birkler, ph.d. i medicinsk etik, cand.mag. i filosofi og psykologi, tidligere formand for Det Etiske Råd.
Nina Palesa Bonde, cand.jur. og formand for Dommerfuldmægtigforeningen.
Svend Brinkmann, ph.d. i psykologi, professor, medlem af Det Etiske Råd.
Caspar Eric, digter og forfatter til bl.a. ’Undskyld vi er her’.
Sarah Glerup, medlem af netværket ’Ikke død endnu’.
Gorm Greisen, prof. emeritus på KU og ulønnet overlæge på Rigshospitalet på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, tidl. formand for Det Etiske Råd.
Bodil Abild Jespersen, overlæge i Enhed for lindrende behandling, kræft-afdelingen på Århus Universitetshospital, tidligere formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin.
Knud Kristensen, cand.scient.pol, forhv. formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.
Jesper Grud Rasmussen, klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice, tidligere medlem af ’Udvalget for en mere værdig død’.
Martin Schultz, speciallæge i geriatri på Amager og Hvidovre Hospital, forperson for Dansk Selskab for Geriatri.
Per Sjøgren, professor i palliativ medicin.
Poul Joakim Stender, sognepræst og forfatter.

Initiativgruppen:

Esben Kjær, journalist og forfatter til bl.a. ”Min usynlige søn” og ”Døden – en overlevelsesguide”.
Freja Polonius, forfatter til bogen ”Min ven vil dø”.
Inge Marie Kirketerp Hansen, teolog og sognepræst.
Lotte Mørk, hospitalspræst på Rigshospitalet.
Morten Bangsgaard, stud.theol. og tidl. medlem af Etisk Råd.
Ole Hartling, læge og tidl. formand for Etisk Råd.