Troen er ifølge Iben Krogsdahl hinsides tanken, viljen og sproget
Forlaget Eksistensen er efterhånden oppe på over tyve bind i serien ”Kristendommen ifølge …”, hvor kendte danskere fortæller om deres tro. Sidste skud på stammen er ”Det utrolige” af Iben Krogsdal.
Iben Krogsdal er salmedigter og uddannet billedkunstner, ligesom hun har en ph.d. i religionsvidenskab. Hun kommer ikke fra et troende hjem, men er – som hun siger – født troende. I bogen fortæller hun om sin trosvej, der starter i salmerne, hvor hun erfarer den større verden. Med hang til noget OCD-lignende i barndommen finder hun hvile i Salmebogen og i kirkens rum, hvor nadveren får en særlig betydning for hende, og snart ”blev […] til en tørst på liv og død” (s. 22). ”Jeg mærkede med hele min sjæl og hele min krop, at indtagelsen af Jesu blod […] ligesom rejste mig dybt op” (s. 23), fortæller hun, hvilket resulterede i, at hun besøgte snart sagt alle kirker i Aarhus, hvor hun boede dengang.
Efter en fødselsdepression – som hun forklarer med et indre krav til som ene kvinde at skulle holde verden oppe – kulminerer angsten i en kapitulation, og hun erfarer, at ”Det forår, jeg gav op, blev Gud så at sige endelig til Gud for mig” (s. 34). Det særegne ved Ibens tro er, hvilket netop kan forklares på den baggrund, at den foregår så at sige hinsides viljen, tanken og sproget. Selvom hun ikke undlader at reflektere over troen, er den først og fremmest erfaringsbaseret. For ”I mine øjne er forståelsesparadigmet én stor misforståelse, fordi det gør troen til det, vi kan tro, i stedet for det, vi ikke kan tro” (s. 84).
Måske derfor har hun også en vis modstand mod den dogmatiske side af troen. Pga. sin egen erfaring: ”Jeg ved, hvor frygteligt den ild brænder, der vil, at vi skal frelse os selv” (s. 68), lægger hun særlig vægt på nåden. Samtidig understreger hun også det absolutte krav, ”du skal”, men ser det netop som en nåde og en befrielse. Du skal nemlig, selvom du ikke kan. For hvis du skulle det, du kan, ville kravet ligge på dig selv, men når du skal, hvad du ikke kan, ligger ansvaret hos Gud. Som hun formulerer det: ”At skulle noget befrier én fra at skulle ville alting selv. At man ikke kan, hvad man skal, befrier én fra at være Gud” (s. 73).
I bogen kommer Iben Krogsdal også ind på bl.a., hvorfor man ikke skal omvælte kirkens liturgi fra den ene dag til den anden, og hvorfor vi i hele livet er døende, og hvorfor det er noget glædeligt. Men det må man selv læse sig til. ”Det utrolige” vil nok være en trosmæssig provokation for nogen, men det er værd at lade sig provokere. For selvom man måske ikke kan købe ind på alt, hvad hun skriver, byder bogen på mange værdifulde pointer.
Det utrolige – Kristendommen ifølge Iben Krogsdal
171 sider. 130 kr.
Forlaget Eksistensen
