Bredt tværkirkeligt projekt skal få danskerne til at tale om tro
En historisk bred kirkelig alliance har sat gang i et nyt projekt ”Lad os tale om tro”. Et projekt, som skal gøre det lettere at tale om tro.
Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær ved FrikirkeNet, har været initiativtager til projektet. Det blev inspireret af hans møder med mennesker, der ikke var kirkelige, men alligevel var meget interesserede i den kristne tro. Det satte nogle tanker i gang; hvis han oplevede så meget nysgerrighed omkring troen, så måtte mange andre gøre det samme. Men hvordan kunne nysgerrigheden blive til samtaler, der ville gøre en forskel?
Kristendommen er blevet interessant
Man kan mærke, at der er en ændring i tiden, en åbenhed, fortæller Mikael:
”Kristendommen er blevet interessant for mange. Jeg tror, næsten halvdelen af de mennesker, jeg møder via mit arbejde, reelt er nysgerrige på den kristne tro, hvis de ikke er kirkelige i forvejen.” Statistikker tegner et billede i samme retning. Den seneste undersøgelse er lavet af YouGov for Kristeligt Dagblad i maj 2024 og viser, at 30% af dem, som kommer i folkekirken, er glade for at tale om tro med andre. ”Det er jo næsten 25% af befolkningen,” siger Mikael og fortsætter:
”Samme undersøgelse fortæller, at 49% af dem, som opfatter sig selv som religiøse eller troende, siger, at de oplever en positiv reaktion fra omverdenen på deres tro. Det er ikke længere pinligt at være troende.” En anden undersøgelse fra Syddansk Universitet, der kom i 2022, viser, at fire ud af fem danskere har mærket et stort eller meget stort åndeligt behov indenfor den seneste måned.
”Jeg er godt klar over, at det dækker over alt fra at kramme et træ til at bede en bøn, men det tegner uanset et billede af, at vi danskere rækker ud efter noget, der er større end os selv,” siger Michael Wandt Laursen. ”Så når vi hører Casper Christensen og andre tale om deres tro på en helt ny måde og er åbne om det, så afspejler det sig også i folkelivet. Der er en søgen imod at tale om det – og det var også min egen oplevelse,” fortæller Mikael.
Selvom mange gerne vil tale om tro, så kan det alligevel være svært at komme i gang med samtalerne. Ifølge Mikael kan det blandt andet skyldes, at vi har en luthersk kultur her til lands, hvor tro er privat. Der er med andre ord to kræfter på spil i vores samfund: På den ene side en lyst til at tale om tro, og på den anden side må det ikke blive pinligt, og folk må ikke tro, at man går for meget op i det.
Lettere at tale om tro
De to modsatrettede tendenser fik Mikael til at tænke på, hvad der kan gøre det lettere at tale om tro. Han snakkede derfor med forskellige folk og ud fra det, kom idéen om at lave samtale-videoer, som skal gøre det lettere for mennesker at komme i gang med at tale om tro. Videoerne skal i første omgang skabe rum for selve samtalen, og så må tiden vise, hvad den samtale fører til for den enkelte.
”Vi blev enige om at lave et projekt, som skulle få mennesker fra A til B, hvor A er dem, der egentlig gerne vil tale om tro, som så bliver bevæget til B, hvor de taler om tro. Hvad der så sker efter det, blander dette projekt sig ikke i,” fortæller Mikael. At projektet i første omgang stopper der, er der en vigtig pointe i, forklarer Mikael:
”Dels vil vi give plads til, at det kan være en katolik, grundtvigianer eller en frikirkekristen, der har samtalen med en ven, og dels tror jeg, vi skal passe på med at ”eje” disse samtaler og tro, at folk skal føres herfra og dertil. Vi skal have tillid til, at Helligånden er til stede, og bare det, at vi får ”slået hul” og får gang i samtalen, der er Helligånden med, og hvor de samtaler fører hen, vil være forskelligt.”
Ikke missionerende
Videoerne er ikke i sig selv missionerende, men er faciliterende for den gode samtale om tro, forklarer Mikael. ”Vi prøver at skabe rum for at tale om troen, hvor vi prøver at lytte til hinanden og se, hvad vi kan lære af hinanden. Videoerne består af to mennesker, der står forskellige steder i livet, og som taler om livet, tro, håb eller kærlighed. Vi fremhæver ikke den enes svar eller tanker mere end den andens. Det skal være en ligelig samtale,” siger Mikael. Man skal ikke mange år tilbage, før det var nærmest utænkeligt, at offentlige personer og andre kunne eller turde tale åbent om tro i det offentlige rum, men det har ændret sig.
”Der er en stor åbenhed i vores tid, og hvis vi skal kunne tale ind i den åbenhed, så er vi nødt til at gå ind i et rum, som jeg kalder for ”tro som fælles tredje” – et rum, hvor vi føler, at det er vores fælles rum, hvor vi kan tale om tro og ikke har taget patent på, hvor samtalen skal føre hen, men har tillid til, at Guds ånd vil komme til at bevæge sig langt mere, end vi tror,” siger Mikael og tilføjer:
”Jeg har et ønske om, at mennesker kommer til tro igennem disse samtaler, men jeg må være åben for den indgang, som den, jeg taler med, har. Vi kommer alle med nogle ting, som, vi synes, er væsentlige, og det er også ok. Bare vi giver rum for hinanden, begge veje. Så når jeg sidder og taler med min kollega, skal jeg være lige så nysgerrig på, hvad der bevæger ham i denne samtale.”
”Vi skal passe på med at ”eje”
disse samtaler og tro,
at folk skal føres herfra og dertil.
Vi skal have tillid til,
at Helligånden er til stede.”
Tro er efterspurgt
For Mikael er det vigtigt, at den troende bærer sig selv med ind i samtalen. ”Vi skal have selvtillid og tro på, at vi har noget at komme med. Jeg oplever, at tro er enormt efterspurgt i vores tid. Så hvis du er troende, så har du noget, der er efterspurgt. Når jeg kommer ind i sådan en samtale, så er det med selvtillid, for jeg har faktisk noget, andre søger efter. Jeg ved noget om Bibelen, jeg ved noget om at bede, og jeg ved noget om overgivelse. Det kan jeg bringe på banen,” siger Mikael. Samtidig med selvbevidstheden, er det ifølge Mikael også vigtigt med ydmyghed og åbenhed:
”Jeg ved ikke altid, hvad Gud gør, og der er meget, som jeg også har brug for at lære. Vi, som er kristne, er i høj grad også i en boble, hvor vi er vant til at sige tingene på en bestemt måde og tænke på en bestemt måde. Hvis vi vil fange, hvad Gud gør i vores tid, så er vi nødt til at have en ydmyghed og lytte til, hvad Gud gør i det andet menneske.” Udover selvtillid og ydmyghed, mener Mikael også, at vi skal have større frimodighed.
”Jeg tror, næsten halvdelen af de mennesker,
jeg møder via mit arbejde,
reelt er nysgerrige på den kristne tro.”
”Vi har brug for frimodighed til at turde tage det første skridt, hvor vi viser et andet menneske, at hvis den anden har lyst til at tale om tro, så vil vi også gerne. For eksempel så kan man videresende små videoer fra ”Lad os tale om tro”-kampagnen, når den rulles ud til september. Bare videresend dem til en ven, og så se, hvad der sker,” siger Mikael.
Gud arbejder uden for kirken
Ifølge Mikael er noget af det, som er meget interessant i denne tid, at Gud bevæger mennesker, og at Gud arbejder uden for kirken. ”Da Casper Christensen blev kristen, var det ikke, fordi han gik i kirke og mødte en superpræst. Det skete ved, at nogen fortalte ham om sin tro, hvorefter han gik en tur i skoven og sagde: Jesus, hvis du er her, kan du så fjerne den skyld, jeg har over mit liv? Og i samme øjeblik oplevede han, at skyen forsvandt, og at Jesus var der. Der er mange eksempler på, at folk har mødt Jesus ad alle mulige omveje, som er ret fantastiske,” fortæller Mikael. Mikael er selv opvokset i et kristent hjem og havde en far, der var præst. Han kender alt for godt til følelsen af at mene, at man sidder med alle de rigtige svar.
”Jeg er vokset op i en tid, hvor tingene var meget sort/hvide, og hvor vi troede, at vi havde alle svarene på alting. Jeg er glad for at se, at Gud gør noget, som er større end os. Jeg tror ikke, de første kristne havde de store svar på, hvordan de skulle gøre folk kristne. Jeg tror, de måtte erkende, at Gud arbejdede blandt folk, de slet ikke havde ventet. Vi må på samme måde prøve at formidle evangeliet i den kontekst, vi er i nu.”
Projektet er i gang
De første fire videoer til ”lad os tale om tro” ligger allerede på hjemmesiden, og de næste seks er på vej. Derudover kommer der fire samtalevideoer med kendte mennesker, blandt andet Casper Christensen, der taler med Ida Auken, Alex Vanopslagh der taler med Frederik Vad m.fl. Der bliver lavet en trailer til hver video, så det er nemt at sende til en ven. Til September kommer der en stor lanceringskampagne, hvor masser af små videoer bliver sendt ud på de sociale medier, samtidig med at holdet bag kampagnen forsøger at komme i de landsdækkende medier som Godaften Danmark m.m.
For at lykkes med at komme bredt ud med videoerne er der fire ”onboardinggrupper” i gang: En for den katolske kirke, en for folkekirken, en for missionsbevægelserne og én for det frikirkelige.
”Vi håber, at kirkerne får forberedt deres faste medlemmer på, at når der dukker videoer op på Facebook fra ”lad os tale om tro”, så er det en enestående anledning at videresende dem til venner, som, man har en fornemmelse af, hører til de mange, der egentlig gerne vil tale om tro,” siger Mikael.
På hjemmesiden er der også et idékatalog med ideer til, hvordan lokale kirker kan engagere sig i kampagnen for eksempel gennem samtalesaloner, temagudstjenester eller sogneaftener.
”Det er jo også en fantastisk måde at engagere sine medlemmer på, og så kan man lidt senere lave et Alphakursus, hvor medlemmerne så lettere kan invitere deres samtalepartnere med. Der er mange måder at bruge projektet på. Det er bare med at komme i gang,” siger Mikael.
Flere kirker bakker op
Der har været en stor interesse og opbakning omkring projektet, og flere kirker er allerede i fuld gang med at forberede sig til kampagnen.
”At så mange forskellige kirker bakker op, tror jeg, skyldes, at dels kan folk godt mærke, at det er en anden tid, og dels at vi har defineret projektet sådan, at det handler om at hjælpe dem, som gerne vil komme til tro, til først at tale om tro – hvad der sker efter det, blander vi os ikke i. Den tankegang har givet rum for, at hver kirke kan lægge i dette projekt, hvad de vil, og alle kan være med,” slutter Mikael.
Det er muligt at læse mere og se de fire videoer på hjemmesiden ladostaleomtro.dk. Her kan man også følge med, når de nye videoer og kampagner går i gang.
Passer godt til danskerne
I forlængelse af samtalen med Mikael Wandt Laursen omkring projektet ”Lad os tale om tro”, har vi snakket med Jürgen Galonska fra Citykirken i Aarhus for at høre, hvordan de vil bruge kampagnen.
”Jeg synes, ideen og hele konceptet er supergodt,” siger Jürgen Galonska. ”Det passer godt til danskerne. Det lægger op til dialog og ikke til et foredrag, man skal lytte til. Mange er vant til at have samtaler om alt muligt, men savner den dybe samtale om livet. Der bliver lagt op til, at denne samtale kan finde sted overalt og til enhver tid – på en café, i et hjem, på en gåtur i naturen osv. Man behøver ikke at være ”missionær” for at være med, men man bidrager bare med sine egne oplevelser omkring emnerne, og hvilken rolle troen spiller i ens eget liv.”
Fælleskirkeligt projekt
Hvordan har I tænkt jer at gøre brug af projektet i jeres kirke?
”Kirkerne i Aarhus er gået sammen om at lave fælles reklame i Aarhus til september,” fortæller Jürgen. ”Vi er i gang med at undersøge, hvordan vi bedst kan gøre det. Derudover har Citykirken i Aarhus planlagt tre gudstjenester i træk i september, hvor vi sætter fokus på projektet og forhåbentlig kan motivere den enkelte til at gøre brug af det og tage det med i hverdagen. Derefter har vi tre temasøndage med emnerne tro, håb og kærlighed. Så det bliver i alt seks gudstjenester, hvor vi bakker op om selve ideen: At sætte gang i den personlige samtale om tro i hverdagen.
Stor åbenhed
Mikael Wandt Laursen taler om, at han oplever en stor åbenhed i samfundet omkring tro. Hvordan oplever du det?
”Der er en meget større åbenhed til at tale om tro end for ti år siden. Den personlige og dybere samtale i hverdagen er desværre gået tabt for mange, og mange savner en person til at snakke om de dybere ting i livet. Nysgerrigheden er blevet større og de fleste er trætte af overfladiske bekendtskaber via de sociale medier. Samtidigt er vi ret mættet på så mange måder, men vores indre menneske er ved at ”sulte” sig ihjel.”
Relevant kampagne
Oplever du, at ”lad os tale om tro” kampagnen er relevant?
”Meget relevant. Kampagnen passer godt ind i den danske kultur, og det er fantastisk, at alle kirker er med. Det er noget, vi gør sammen – fordi der er et behov for det i samfundet,” slutter Jürgen Galonska.