Endnu en strålende bog fra Claus Grymer

Claus Grymers nye bog, ”De røde tage”, er tredje bind i, hvad man – indtil nu – kan kalde en trilogi. Bøgerne kan dog uden problemer læses uafhængigt af hinanden, men jeg tvivler på, at man vil stoppe efter at have læst én af dem.

Foreliggende bog og de to foregående ”Ad snoede veje” og ”Min dør står åben til evigheden” – som begge udkom sidste år – kredser alle om de samme emner: sygdom og aftagende kræfter men samtidig tiltagende åndelig styrke, syndserkendelse forenet med vækst i nåden og i samme åndedrag angst og bæven ind for dommen og fryd ved tanken om det, som venter på den anden side af døden: ”Freden – gudsfreden – er tættere på end frygten. Jeg er, hvor jeg skal være. Om det så er på den ene eller anden side af døden. Gud ophæver forskellen. Han er livet, hvor end det udfolder sig” (s. 15).

Præcise ord på paradokser og sproglig nydelse

Grymers evne til at sætte præcise ord på de grundlæggende paradokser og kampe i livet er fænomenal, og har man haft glæde af de to foregående bøger, vil man ikke blive skuffet. Den hudløse ærlighed, hvormed han lukker læseren ind i sine tanker uden at pynte på noget, kombineret med hans tillidsfulde pegen hen på Kristus, tror jeg, vil ramme dybt i mange læsere – det gør det i hvert fald i mig.

Gud bliver større, mens man læser, og tanken på alvorlig sygdom og døden mister sin skrækindjagende kraft, for Grymer viser, hvordan Gud gennem alt det svære, det nedbrydende og døende kan vække en åndelig og meget dybere form for liv og styrke. Som han skriver: ”Min gang er blevet usikker. Det er, hvad folk ser – en gammel mand, der når som helst kan falde. De ville forbavses, hvis de vidste, hvad jeg føler: At jeg aldrig har gået så sikkert som nu” (s. 90).

Udover at sætte ord på det, som er større end ord og dermed bliver en øjenåbner eller et talerør for mange læsere, er bogen bare en sproglig nydelse at læse. Og så er der også noget godt for øjet: Bogen er fyldt med smukke billeder malet af den kendte kunstner Maja Lise Engelhardt, der med sine billeder på en fin måde underbygger teksten. De bliver et kighul ind i det evige liv, som forfatteren så gribende beskriver.

Grymer debuterede som forfatter i 1973 med en digtsamling. Har siden udsendt en række andre digtsamlinger, romaner, erindringsprosa og noveller. Foto: Ole Tonnesen

Kan ikke siges bedre

Efter at have læst og anmeldt alle tre bøger i ”trilogien” må jeg indrømme, at jeg aldrig har haft så svært ved at anmelde bøger uden at fylde dem med citater fra bøgerne – ganske simpelt fordi det ikke kan siges bedre, end de selv gør. Derfor skal der også sammen med min varmeste anbefaling af ”De røde tage” afsluttes med endnu et citat. Et citat, der bedre end noget andet viser, hvad der vil møde læseren:

”Jeg føler mig ind imellem så tæt på Gud, at jeg kan komme i tvivl om på hvilken side, jeg befinder mig. Med alt i mig ved jeg imidlertid, at uanset hvor jeg befinder mig, er det på livets side. Det vil sige: på Guds. Dér, hvor alle spørgsmål bliver til svar – og alt mørke til lys” (s. 40).

Claus Grymer: De røde tage
Illustrationer af Maja Lisa Engelhardt. 102 sider. 224,95 kr.
Forlaget Læselyst


Artiklen fortsætter efter annoncen: