Fra brydning til professionel kristen kunst

Turister, som ønsker sig en god tur i gamle norske omgivelser, kan finde dette i Nordens bedst bevarede fæstningsby, ”Gamlebyen” i Fredrikstad. Midt i jagten på en kulturel oplevelse kan man ”falde over” nogle teglstenshuse. I den gamle Bageribygning har kunstmaleren Line Kjønigsen sit galleri. Hendes billeder taler et sprog, som forstås af både turister, ikke-kristne, kristne, unge og gamle. Et sprog, som når til hjertet gennem skønhed, farver og symbolik, og som peger på Jesus. Ind imellem kommer der også danskere forbi.

”Jeg plejer at sige, at jeg stammer fra Nerdrum,” siger kunstneren, som hovedsagelig har lyst til at male kristne malerier. Alligevel er der også andre motiver, så publikum ikke skal tro, at der kun er Jesus-billeder. Line Kjønigsen er oprindeligt uddannet børne- og ungdomsarbejder. Hun var også topidrætsudøver inden for brydning. Men hendes maleinteresse fik hende til at gå på kunstskole. Hun blev kristen i 2006 og begyndte på malekursus i 2008. I flere år var hun i lære hos kunstnere, som var elever af den norske kunstner Odd Nerdrum.

”Derefter tog det fart. Jeg havde lyst til at male Jesus. Jeg malede forskellige motiver, men så, at folk ville have de kristne malerier. Jeg følte en længsel efter at male specielle motiver: ”Jeg må bare male det her.” Bekræftelsen kom bagefter. Da blev det profetisk,” siger Line.

Malerkursus

Den kristne kunstner udtrykker stor respekt for Nerdrum. Hun fortæller, at han internationalt af mange regnes blandt verdens bedste nulevende kunstnere, men det er ikke en position, Norge har givet ham. ”Han arbejder ligesom mestrene Michelangelo, Rembrandt og DaVinci gjorde det. Det ligger i den måde, hvorpå han opbygger billederne. Udover dette vælger han gode lærreder og den bedste maling,” forklarer lokalkunstneren med en mærkbar respekt i stemmen.

Line Kjønigsen fortæller, hvordan hun blev ledet af Gud, da hun gik i lære hos kunstnere, der var oplært efter Nerdrums principper. ”Jeg var der tre timer hveranden uge og lærte både kunsthistorie og praksis. Oplæringen sker på det niveau, hvor folk er. Enkelte holder aldrig op med at gå der. Personlig gik jeg der i mange år,” forklarer kunstneren.

Hvordan blir billederne til?

”Hvert billede kræver forberedelse. Et billede tager mere end en dag. Hvert lag skal tørre. Hvor lang tid, prosessen tager, afhænger af størrelsen samt sværhedsgraden. Hænder og ansigter tager lang tid,” svarer Fredrikstad- kunstneren. Hun holder meget af temaer som Gud, lys, håb, Jesus, vand, symbolik, billeder på Den Hellige Ånd og livet som sådan og maler med oliemaling på lin-lærred. Hun er glad for blå farver i alle nuancer, men har ikke et eneste blåt maleri hjemme.

”Nogle spørger, om jeg er i en blå fase. Men det er jeg altid,” siger Line Kjønigsen med et glimt i øjet. Hun kalder sig selv ”dobbelt politisk ukorrekt”, fordi hun både maler i klassisk stil og desuden er kristen. Hun har prøvet at dele galleriet med ikke-troende, men oplevede, at det var svært.

”Der er megen åndelighed i kunst, som ikke er fra Gud. Der er jeg nøjeregnende. Men der findes enkelte ting, jeg kan samarbejde med ikke-kristne kunstnere om. Jeg kan få en længsel og se billeder indeni. Andre gange kommer der en idé. Jeg får motiver i brudstykker under gudstjenester. Det har også hændt, at der er kommet et syn, som stadfæstes med bibelvers, fx ”Jeg vil give dig nøglerne til himmeriget” sammenkoblet med et syn af en hånd, som griber en nøgle. Jeg fik lov til at låne naboens nøgle til forrådshuset som model, forklarer den kreative sjæl, som sjældent holder helt fri.”

Og skabertrangen vokser stadig: ”Jeg skulle have malet mere,” siger Line, som prøver at finde en løsning på, hvordan man kan skabe ro til at gennemføre det.

Galleri i Gamlebyen

”For ni år siden placerede Gud mig i Gamlebyen. Jeg spurgte Gud: ”Kan du bekræfte, at jeg skal være i Gamlebyen? Da kom den ene stadfæstelse efter den anden,” understreger Line Kjønigsen. Hun fortæller, at det har sin pris at have et galleri. Det kræver meget af hende. Galleridrift handler om så mange flere gøremål end bare maleprocessen.

”Jeg ved, at jeg er sat der for at vidne om, at Jesus lever. Jeg er der for at så. Folk blir berørt, kristne og ikke-kristne. De spørger: ”Hvad betyder det anker?” Så henviser jeg til min kristne tro, som er mit faste anker. Jeg kommer altid ind på troen, når folk snakker om motiverne,” siger hun.

Hun fortæller, at hun oplever det at være kristen som en gave, og at hun i sit virke er optaget af, hvordan andre kan få den samme gave. ”Jeg vidste, hvor jeg skulle gå hen og spørge om Gud. Jeg ønsker at være synlig og være én, folk kan komme til, når de vil snakke om Gud. Nogle spørger også om, hvordan jeg kom til tro,” beretter Line engageret. Om sommeren kommer der mange turister. Kunstneren tror, at selv disse får en berøring gennem kunsten. De står og bladrer i Jesus-kortene og ser al symbolikken.

Line Kjønigsen har en meget afslappet og frimodig indstilling til formidlingen af sin egen tro. ”Mange siger, at jeg ikke presser på. Jeg vidner bare. Det er Helligånden, som skal overbevise. Jeg kom selv til tro, fordi jeg kunne gå til en kristen, da jeg havde brug for det,” siger hun og uddyber: ”Det med at presse på er ikke min opgave. Jeg er ikke fej. Jeg har stor frimodighed. Men ingen kan tage det fra mig, som jeg oplevede, da jeg blev frelst,” siger Line med fasthed i stemmen.

Sælger mest på stævner

I tillæg til galleriet står kunstneren på en stand under kristne stævner. Salget kan ændre sig fra dag til dag, men totalt set har det vist sig som en god indtægtskilde. ”Når jeg kommer til stævner og sælger som bare det, forstår jeg, at det handler om målgruppen. På stævnerne har dørene åbnet sig. Alligevel har Gud placeret mig i Gamlebyen. Så det er et todelt kald. Jeg sælger også billeder der. Og folk bliver berørt. Ikke-kristne køber lyse, glade motiver – også af symboler på Den Hellige Ånd,” siger Line glad.

Udover dette formidler flere forlag og kristne boghandlere Kjønigsens kunst. En god udvikling er det desuden, at stadig flere kristne kommer til atelieret i Gamlebyen. Hun har også netbutikken www.kjonigsen.no.

Hvordan vil du beskrive din succes?

Line Kjønigsen får mange gode tilbagemeldinger om, hvordan hendes kunst gør en forskel i folks liv. En sådan succes kan ikke måles og vejes. Men hendes arbejde giver en stadig større indtægt, selv om selve forretningen ikke er drivkraften bag det, hun gør.

”Da Gud satte mig i galleriet for over ni år siden, havde jeg ikke tanker om at tjene noget særligt på det. Målet blev efterhånden at pege på Jesus gennem mine malerier og vidne om en levende Gud. Det var først for to år siden, at vi forstod, at der var et potentiale for en god omsætning. Da lavede min mand og jeg enkeltmandsforetagendet om til AS og ville satse. Desværre gav det en øget belastning på mit helbred, lige efter at vi startede,” fortæller Line Kjønigsen åbenhjertigt.

”Jeg ved, at min kunst har påvirket mennesker på vej til frelsen. Nogle ufrelste har købt Jesusbilleder, og nogle år senere har jeg mødt dem igen, og da var de frelste.”

Billeder og vidnesbyrd

Line Kjønigsen får mange tilbagemeldinger om, hvordan hendes kunst gør en forskel i folks liv. Et eksempel er en dame, som havde mistet sin datter til sygdom. Moderen sørgede og spekulerede på, om datteren mon var kommet i himmelen. Da hun fik kunstkortet ”Et lys på min sti” af en veninde, ramte det hende, at hendes datter havde olie på lampen, så hun fik forløsning i sorgen. Siden galleriet ligger på et turiststed, som Gamlebyen er, kommer der folk fra mange lande; ind imellem kommer der også danskere forbi.

”For nogle år siden forelskede en dansker sig i et stort originalmaleri, som han bare var nødt til at købe. Det var et billede, hvor en person står på hænderne i vandet. Billedet hed ”Sommerleg”, men billederne fortæller betragteren forskellige ting. Det at kaste sig ud i noget symboliserer troen. At vi må vove noget.”

Billeder taler forskelligt til mennesker

”Ikke-kristne står foran billeder og græder og græder, og de er ikke i stand til at løsrive sig,” forklarer den kristne kunstner. ”En kvinde kom ind og vendte sig og så på duen, som symboliserer Den hellige Ånd. Hun gik to skridt tilbage. Hun sagde ”Oj, oj, oj” og begyndte at græde. ”Hvad sker der med dig nu?” spurgte kunst-evangelisten.

”Det er som en anden dimension. Der er sådan et håb i det,” sagde kvinden.
”Det er et billede på Helligånden, som er Gud. Han er lys, håb og glæde,” svarede Line.
”Jeg har aldrig været her, jeg skulle ikke have været her. Jeg er på cykeltur.
Så peger hun ud af vinduet på en flok damer på cykler, som ventede på hende. ”Jeg blev drevet herind. Det er mærkeligt. Jeg har fået en kristen bog, og jeg er søgende,” sagde kvinden.

Efter et par uger kom der et par piger, som kiggede på hvert eneste billede. Da de kom til duen, fortalte Line om damen, som var blevet grebet af netop dette billede to uger tidligere. De to unge, som gav udtryk for, at de ikke troede på Gud, blev stående og græd – stærkt berørte af historien.

Profetisk workshop i Græsted

Line er med i en kunstgruppe under stiftelsen Kvinner i nettverk. Denne består af flere kunstnere, som blandt andet maler profetisk til lovsang. ”Lederen i gruppen er dansker. Det er meget spændende at møde andre kunstnere og udvikle koncepter med kunst og det profetiske. I marts blev jeg inviteret med til en weekend med profetisk lovsang og maleri i Græsted i Danmark. Det var meget givende at få mulighed for at udvikle det at male profetisk sammen med andre kunstnere,” udbryder nordmanden.

”Jeg har også malet under møder, hvor malerierne ofte var en profetisk hilsen til nogen i salen. Det, at stå sammen og bede for hverandre, er fantastisk. Det er en skat, som skal udvikles,” siger Line Kjønigsen bevæget.

Malede i Israel

”Jeg har været i Israel mange gange og har malet i stille omgivelser i Bet Jamal. Når jeg har været der, handler det kun om at male, male, male, bede, spise og sove. Det er den boble, jeg savner,” fortæller Line Kjønigsen. Vel tilbage i Norge efter en arbejdstur hængte hun et motiv af en Bibel i et vindue. Billedet hang længe, før det blev solgt. Men en dag kom en mand og opdagede billedet.

”Dette har jeg malet i Israel,” sagde den frimodige kunstsælger.
”Israel,” skreg han. Line frygtede det værste. Men så råbte han:
”Jeg elsker Israel, jeg er med i MIFF (Med Israel For Fred). Jeg ser, at det, I kristne siger, er sandt.”
Line Kjønigsen fortæller, at hun også elsker Israel og har været der flere gange. Hun er selv medlem i MIFF.

Hvad er din egen frelsesoplevelse?

”Da jeg sagde ja til Jesus, oplevede jeg, at et lys flyttede ind i mit hjerte. Jeg følte, at jeg blev renset og ren. Før bandede jeg som en havnearbejder og var den mest fulde og vilde festabe. Jeg prøvede at holde op med at bande, men det lykkedes ikke,” siger den tidligere bryder. Men da hun kom til menigheden Zoe, holdt hun op med bande samme dag, hvilket hendes ægtefælle kan bekræfte. Hun blev ren.

”Sløret blev revet bort, og jeg ønskede ikke at have noget at gøre med okkulte ting. Jeg tog afstand til både yoga og healing,” slutter kunstneren og familiemoren Line Kjønigsen.